Læsetid: 4 min.

Kampen om den bare røv

18. november 1997

Ja, undskyld jeg siger det, men proportionerne går af led, når jødernes udryddelse bruges mod dagsaktuelle Gallup-tal og FN tænkes inddraget i en strid om badeforhæng

Integratister
SANDHEDEN ER enhver krigs første offer og proportionerne det første, der vælter, når talen falder på 'de fremmede'.
Demonstranter i tusindtal mødes på Rådhuspladsen for at tænde fakler til minde om Krystalnatten for 59 år siden. Det er en fuld værdig grund i sig selv, men perspektiverne går af led, når mødet retter sig mod sit dagsaktuelle mål: Pia Kjærsgaards Gallup-tal. Så knækker filmen.
Krystalnatten den 9. november 1938 blev startskuddet til nazisternes klapjagt på de tyske jøder og den senere systematiske udryddelse af seks millioner jøder i Europa. Det kan og må ikke sidestilles med de tåbelige pianisters klimpren på fremmedhadets tangenter. Vist skal der reageres, men proportionerne, kære venner!
Det er ikke ulven, der kommer. Det er bare en politisk ræv.

FREMMEDHADET har fået et skud vækstfremmere, og pludselig går der orm i begreberne. Alting får en demonstrativ betydning.
Ord har ikke længere deres egen værdi, men bliver til ammunition i et arsenal af argumenter.
Jeg er ikke racist, men ...
Eller: Godtnok læser jeg ikke Ekstra Bladet, men ...
Man ser de løftede pegefingre, hvor begrebet skyld sniger sig ind i de mindste sprækker på huden. Små fjer bliver gennem medierne til hele fabrikker med burhøns, og hverdagens simple spilleregler gøres til et hidsigt opgør om interkulturel hensyntagen eller hjemligt forsvar af velerhvervede rettigheder.
For eksempel om retten til at gå med røven bar.

SKAL DER AF HENSYN til etniske minoriteter være forhæng eller adskilte kabiner i de lokale svømmehaller?
Det er en strid, der for tiden optager sindene i Albertslund. Borgmester Finn Aaberg (S) mener nej. Indvandrerkvinder kan dyppe sig ugenert på bestemte tidspunkter, men længere vil flertallet ikke gå. Badegæsterne må indordne sig efter dansk badekultur, lyder begrundelsen.
Vice-borgmester John Rey-nolds (SF) vil derimod skærme indvandrerne mod det nøgne look.
"Aaberg havde engang format. Nu mener han, at det er kulturkamp at slås for danskernes ret til at stå der med bar røv op i næsen på hinanden, når de klæder om i svømmehallen," siger Reynolds til Berlingske Tidende. Unægteligt en malerisk udvidelse af begrebet dansk kultur, men holder beskrivelsen?
Forleden sagde Finn Aaberg til Information, at indvandrere må forholde sig til det valg, som det danske samfund har truffet: "I grunden er det også sådan vi bør sige til indvandrerne: Du har valgt at bo her, flertallet er blevet enige om at indrette det offentlige system på den og den måde. Værsgo at komme indenfor, nu er der kulturmøde."
Og der er kaffe bagefter.

SÅDAN ER DET. Vil man bo på danskernes hjemmebane, får man dem at se i fri dressur. De kan både spise grise, drikke ølbajere, gå med klaphat og se Jeopardy. Dansk kropskultur er både røv og gulvsand. Gå dig ud en sommerdag, og du risikerer både at støde ind i strandsild uden top og en Politiken-redaktør med tap. Det er de små stød livet giver.
Hvad er så meningen med at rejse skillevægge i Albertslund eller pådutte flertallet en shia-missionsk kropskultur? Hensynet til integrationen som en gensidig proces, svarer Eric Tinor-Centi fra Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, der i fuldt alvor "over-
vejer" at indbringe badesagen fra Albertslund for FN, "fordi jeg må frygte det værste i større sager, hvis man ikke engang kan løse denne sag lokalt".
Man ser det for sig: Gamle Danmark - FN's mest trofaste medlem og største sponsor pr. indbygger - indklaget for verdensorganisationens tæskehold, fordi en af de mest åbne indvandrerkommuner lader badegæsterne spankulere rundt, som var de i tyrkisk bad - de viser røv!
Eller som barnet allerede hos H.C. Andersen opdagede: de har jo slet ikke noget på!

ETNISK integration er efterhånden en så heftig affære, at man ikke kan overlade den til velmenende integratister på den danske venstrefløj. De er åbenlyst i lommen på fremmedhadske agenter.
Hvem har for eksempel misbrugt SF'eren Anne Baa-strups navn til netop i denne tid at tapetsere Informations forside med et krav om positiv særbehandling af flygtninge og indvandrere?
Man kan have sine anelser. Som tingene ser ud, kan det kun gavne det kendte slæng med Ole Krarups kødelige, kedelige fætter.
Hvis det var et reelt SF-udspil, skulle forslaget om favørjobs naturligvis kun gælde bademestre med næsen i skridthøjde og tungen ud af vinduet, men i stedet nævner agenten tre helt andre områder: folkeskolen, socialforvaltninger og politiet.
Her synes den fordækte muldvarp, at det kunne være 'smart', om ghettodannelserne i skoler og boligområder blev cementeret ved at favorisere etniske tjenestemænd - i klar strid med partiformanden, der halser efter regeringen med fotokopier af dens egne krav til 'de fremmede'. Læg forresten mærke til ordet 'smart'. Alene ordvalget røber forfalskningen. En sand SF'er ville sige 'enormt flot'.
Over for en galluperende bølge af menneskeforagt rejser SF sig i al sin vælde med en tam papegøje som partileder og utidige krav om etniske badeforhæng og misliebige ansættelser i det offentlige.
Er det virkelig, hvad en socialistisk opposition kan diske op med i det politisk mest betændte klima siden besættelsen: røv og nøgler?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu