Læsetid: 4 min.

Man kan sgu lære dansk på mange måder

18. november 1997

Undervisningen af indvandrere er ikke så amatøragtig, at vi underviser analfabeter og højtuddannede ingeniører sammen. Og vi laver skam andet end at recitere Oehlenschlägers Guldhornene

LÆRING
Invandrere skal også kunne bande på dansk, kunne man læse på Informations forside den 6. november 1997. Og det lød da i mine øren meget fornuftigt, så nysgerrigt slog jeg op på s. 4 for at se, hvem der nu havde udbredt sig på området. Det buldrer jo gevaldigt fra de tomme tønder i øjeblikket.
Stor var min skuffelse, da jeg fandt ud af, at meningen slet ikke var, at flygtningene skulle lære at forstå og beherske en velanbragt ed, men at Informations journalist havde gravet en bornert, mopset sproglærer frem, som her i slutningen af 1990'erne kan forarges over at udlændinge i danskundervisningen stifter bekendtskab med det danske sgu.

En tættere læsning
Ved en tættere læsning af artiklen endte jeg, der også underviser flygtninge og indvandrere, med at blive temmelig irriteret på journalisten Jens Reiermann. For hvad er det han gør? Jo, vi skal have kød og blod på historien, så først disker han op med casen: Begzin Mohammad Guhad, hvis lykke ville være gjort, hvis han fik lov at starte på social- og sundhedsuddannelsen.
Men den lykke times ham ikke, for han kan ikke honorere kravene til en niende klasses eksamen. Det kan vi kun være enige om er trist for ham. Måske skulle han have være vejledt anderledes.
Jens Reiermann stopper ikke her. Han driver åbenbart dybdeborende, opsøgende journalistisk, og med det formål henvender han sig til eksperten, som han vælger skal være Anne Helveg Petersen UIC (AMU) i Nordvest. Og hun har sandelig en masse negativ kritik af det undervisningssted Begzin Mohammad Guhad har frekventeret - kritik der indirekte måske også kan forklare, hvorfor han ikke når sine drømmes mål. For: "Eleverne lærer det forkerte, bøgerne er forkerte og begreberne er forkerte". Sådan!
En undervisning kan selvfølgelig altid stå til diskussion og revision - ligesom den for-øvrigt jo gør og også bør gøre inden for alle dynamiske undervisningsinstitutioner. Nej, det der får mit adrenalin til at suse er, når Anne Helveg Petersen fortsætter: "Det nytter ikke noget at lære flygtninge om danske sagn eller dansk litteratur fra århundredeskiftet", og dermed får lov at insinuere, at vi ikke befatter os med andet i den sprogundervisning, der foregår rundt om på landets mange seriøst arbejdende skoler.

To sejlivede myter
I medierne - og måske blandt mennesker imellem? - huserer der to sejlivede myter, som vi der arbejder på sprogskolerne efterhånden er rigtig godt trætte af.
Den første myte går ud på, at vi har analfabeter og højt-uddannede ingeniører siddende 'side by side' i klassen, og altså underviser vores elever uden hensyntagen til deres baggrund og danskfaglige progression.
Den anden myte handler om indholdet i undervisningen, hvor det tit lyder som om udenforstående tror, at kommunikationen i klasserummet er reduceret til en ensidig manuduktion og recitation af Oehlenschlägers Guldhornene.
Er det dog ikke snart muligt at trænge igennem i offentligheden med et mere facetteret billede af, hvad der rent faktisk foregår på landets sprogskoler? Systemet er sådan, at eleverne visiteres, inden de placeres i deres respektive klasser. Klasserne arbejder på flere niveauer (med forskelligt materiale) og har forskellige udslusningsmål. Eleverne evalueres undervejs og deltager i trekant- samtaler med egen sagsbehandler og studievejleder, hvor man prøver at få lagt realistiske job-og uddannelsesplaner.
Desuden indgår mange sprogskoler i f.eks. specifikke kommunale projekter, hvor sprogundervisningen tilpasses de konkrete indhold og mål.

X antal hæfter
Selvfølgelig er det muligt for Anne Helveg Petersen at hive x antal hæfter med fjollede illustrationer og ditto dialoger op af muleposen. Men retfærdigvis hører dialogerne vel til i en kontekst, ligesom vi jo ikke kun underviser ud fra nogle bestemte kanoniserede hæfter, men netop i øjeblikket nyder godt af det kolossale pædagogiske udviklingsarbejde og den deraf følgende materialeproduktion, som har fundet sted indenfor vores område specielt de seneste fem år. Desuden har vi jo også inden for sprogskolerne frihed i forhold til valg af metoder og materialer. Ligesom mange af os konstant selv producerer vores daglige undervisningsmateriale.

Læring på mange måder
Jeg tror, man kan lære dansk på utallige måder. Og jeg tror også, at de på UIC Nordvest gør et godt stykke arbejde. Men personlig ville jeg være varsom med at give udtryk for at have fundet løsenet. Jeg er helt enig med Anne Helveg Petersen i, at vi skal bruge flygtninges og indvandreres ressourcer, og at der er mange andre veje til integration end dansk på niende klassesniveau.
Sluttelig: Held og lykke til Begzin Mohammad Guhad. Jeg håber, det må lykkes dig at få en uddannelse/et job, som du bliver glad for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu