Læsetid: 3 min.

Kønskvotering hjælper ikke

17. november 1997

I SF bliver kvinder næsten altid valgt, når de stiller op. Problemet er, at kvinder med børn vælger det politiske arbejde fra

KØNT
Hvorfor er der stadig ikke så mange kvinder, der har lyst til at gå ind i kommunalpolitik som mænd? Dette relevante spørgsmål blev diskuteret i Profilen 11. november med Drude Dahlerup som gæst.
Hun havde mange gode betragtninger, men bragte samtidig en myte til torvs om kønskvotering. Drude Dahlerup beklagede, at SF har afskaffet kønskvotering til parlamentariske valg. Ifølge hendes opfattelse var det, fordi vi i SF mente, man var nået så langt med ligestilling, at kønskvotering har overlevet sig selv. Det er ikke korrekt. SF mener tværtimod, at der stadig er lang vej, før vi har nået reel ligestilling.

Kvotering hjælper ikke
Desværre hjælper kønskvoteringen bare ikke på at få mere ligestilling. Afskaffelsen af kønskvotering i SF til folketings- og kommunevalg skete faktisk på baggrund af kommunevalget i 1989. De få gange, hvor kønskvoteringen var blevet brugt ved opstilling af SF-kandidater, havde den virket til gavn for mænd. I tre tilfælde havde kønskvoteringen betydet, at en valgbar kvinde blev kønskvoteret ned til fordel for en mand. I ingen tilfælde virkede kønskvoteringen til gavn for kvinder.
Det førte naturligvis til selvransagelse i partiet. Måske var vi nået så langt i SF holdningsmæssigt, at der ikke længere var en kultur, som holdt kvinder ude.
SF havde op igennem 1970'erne og 80'erne stærke kvindegrupper. Deres vigtigste mærkesag for at fremme ligestilling var kønskvotering. Som det første parti i Danmark indførte SF kønskvotering i 1977 til alle interne valg. I 1983 blev der indført kønskvotering til EU-parlamentsvalg, hvorefter en mand blev kønskvoteret ind på den ene af SF's to pladser i parlamentet. Og i 1988 blev den eksterne kønskvotering gennemført. Dog med den betingelse at kommunevalget skulle evalueres for at se, om kønskvoteringen rent faktisk havde den ønskede effekt.

Flere aktive kvinder
Som sagt virkede kønskvoteringen omvendt i SF. Jeg skal ikke kunne sige, om kønskvoteringen vil være effektiv i andre partier og organisationer for at fremme kvinder på topposter. Men jeg har mine tvivl. Kønskvoteringen virker kun, hvis kvinder vælges fra p.g.a. en mandschauvinistisk kultur. Så kan man via kvotering få kvinder højere op i systemet.
Men kønskvoteringen kan jo ikke tvinge kvinder til at vælge at stille op til en toppost. I SF har vi mange dygtige kvinder. Stiller de op til noget, bliver de stort set altid valgt. Problemet er, at vi gerne vil have mange flere, der stiller op. Skal vi have lige mange aktive mænd og kvinder på topposter i politik, er vi nødt til at starte et helt andet sted end kvotering. Så skal vi tage meldingerne fra den nye generation af mænd og kvinder meget alvorligt.
De ønsker et sammenhængende arbejds- og familieliv. De er parat til at vente nogle år med karrieren for at have mere tid til familien. Og derfor vælger de bl.a. det politiske arbejde fra, fordi vilkårene ikke er særligt gode. Undersøgelser viser, at kvinder med børn altid har valgt det kommunalpolitiske arbejde fra. Men nu gør mænd med børn det også.
Der er brug nye måder at arbejde politisk. Og der er også brug for at give mere tid i hverdagen samt indrette arbejdslivet efter familielivet og ikke omvendt. Det er et langsigtet projekt. Men det er her nøglen til lige repræsentation ligger gemt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu