Kronik

Krigen i drivhuset

27. november 1997

Klima-topmødet i Japan: Kampen mellem de etablerede interesser og en ny udviklingsmodel

ØKONOMI I OPBRUD
Fronterne er trukket skarpt op, før verdens lande holder møde om det globale klima i Japan først i december.
Der er ikke mange, der tvivler på at menneskets udslip af drivhusgasser påvirker det globale klima. Men der er stor uenighed om, hvor hurtigt der skal handles og om omkostningerne. Den ene side mener, at indgreb mod drivhusgasserne ødelægger økonomien og koster job. Den anden side mener, at indgrebene i virkeligheden kan betale sig.
Bag disse holdninger skjuler sig et opgør mellem den gamle industrikultur og nye og mere bæredygtige produktionsformer, der så småt er ved at tage over.
Baggrunden er dyster nok. FN's videnskabelige klimapanel IPCC forudsiger globale temperaturstigninger på én-tre grader i gennemsnit og en medfølgende stigning i verdenshavene på op til en meter inden år 2100.
I følge IPCC vil klimaet generelt blive mere ekstremt med flere oversvømmelser, tørkeperioder, orkaner, varmere somre og koldere vintere. Resultatet er store antal miljøflygtninge fra lavtliggende og tætbefolkede kystområder som f.eks. i Bangladesh. Flere af de små koraløer i Stillehavet og det Indiske Ocean vil forsvinde fra jordens overflade. Landbrugs-produktionen vil falde i mange lande. Verdenssundhedsorganisationen WHO har beregnet at antallet af luftvejslidelser og hjerteanfald samt malaria, gul feber og andre tropesygdomme vil stige når klimaet bliver varmere.

Og det er tilsyneladende ikke blot fremtidsmusik. 1990'erne tegner sig foreløbig for de fem varmeste år i dette århundrede. Mod nord smelter permafrosten og store områder bliver til sump. Allerede i dag er gletcherne i Alpernes og USA's bjerge lagt mindre end normalt. I 1990'erne har det sydlige Afrika lidt under dårlig høst, vandmangel og har haft de fem tørreste år i dette århundrede. Og de internationale forsikringsselskaber har trukket sig ud af de små ø-stater på grund af den høje risiko for stormskader. Verdens næststørste genforsikringsselskab Swiss Re fortæller, at skader på ejendomme, forårsaget af ekstremt vejr, i 1980'erne beløb sig til 30-40 mia. kr om året. De tilsvarende skader beløb sig i 1990'erne til 150-200 mia. kr om året.
Troen på økonomisk vækst som en forudsætning for løsningen af sociale og miljømæssige problemer sidder dybt hos de fleste politikere. Og en bæredygtig udvikling ses som en udgift, der går ud over presserende områder som erhvervslivets investeringer og indtjening, beskæftigelsen m.v. Og skal der endelige gøres noget, kræves der videnskabelige beviser og lig på bordet.
En af de afgørende problemer i denne argumentation er, at de videnskabelige beviser først fremkommer, når det er for sent, og skaden ikke kan genoprettes. Den går ikke længere. Situationen kræ-ver derimod en kombination af videnskabelig redelighed og en af menneskets fornemste sanser, intuitionen. Evnen til at fornemme og handle uden først at vide. En evne alle ledere, også i erhvervsliv og politik, er stærkt afhængige af, og som er indeholdt i det forsigtighedsprincip, der blev knæsat af Rio-konferencen i 1992.
For klimaforhandlingerne er et billede på en langt større forandringsproces, der så småt er i gang. Det er afskeden med de seneste 150 års industrielle produktionsform, der er baseret på en primitiv udnyttelse af klodens be-grænsede ressourcer. Industrikulturen, der forbruger og ophober ressourcer som affald, er et af de mest ineffektive systemer, historien har oplevet.

Den ny epoke handler om elegance og balance i omgangen med naturen og dens ressourcer, om opnåelsen af nødvendige ydelser med et minimum af ressourceforbrug. Den ny epokes finansministre vil udskifte spørgsmålet "Hvordan kan vi øge forbruget?" med "Hvor lidt kan vi nøjes med? "
Imens er klimaforhandligerne er gået i baglås og reduceret til et national-egoistisk spil om, hvem der er bedst til at snyde på CO2-vægten. Det kan måske nytte at træde et skridt tilbage fra skyttegravskrigen og se nærmere på tankegangen hos fodslæberne i den fastlåste debat: Myten om, at CO2-reduktioner er dyre og stiller sig i vejen for den fortsatte udvikling.
Denne fossile tankegang trives i bedste velgående i de dele af det amerikanske erhvervsliv, der sidder tungt i industrikulturen, og som nu tilsyneladende har sat sig på den amerikanske klimapolitik. De mobiliserer kraftigt op til Kyoto-mødet og søger åbenlyst at så tvivl om IPCC's anbefalinger og blokere klimaforhandlingerne. Et af de tydeligste udtryk findes i de annoncekampagner, der gennem det seneste halvår har kørt i de amerikanske medier.
Ifølge deres kampagne (se apropos'et) skal vi vente på en videnskabelig viden, der måske ikke kan opnås, før det er for sent, og hvor det under alle omstændigheder vil være meget dyrere at afværge katastroferne. Men - siger de - hvis vi rører ved den fossile energi, får det katastrofale følger for vækst og beskæftigelse.

De tunge amerikanske industrier repræsenterer imidlertid ikke alle dele af erhvervslivet. Der er også dele, der tager klimaforandringerne alvorligt og som samtidig ser nye udviklingsmuligheder.
Det gælde f.eks. den gruppe af ca. 70 forsikringsselskaber, heriblandt det danske Alm. Brand, der har stillet sig bag et initiativ fra FN's miljøorganisation UNEP. Gruppen går ind for hurtige reduktioner i udslip af drivhusgasser og for, at man ikke skal vente på de fulde virkninger af klimaforandringerne, før man handler.
Business Council for Su-stainable Energy, der har afdelinger både i USA og i Europa, og som bl.a. tæller danske Danfoss som medlem, går ind for fastsættelse af et fælles CO2-reduktionsmål for industrilandene for 2005, og at industrilandene går foran, også uden at u-lande ne er med.
Også enkelt-virksomheder ser mulighederne. Gennem de seneste ti år har IBM reduceret sit CO2-udslip væsentligt og har derved sparet 525 millioner dollars. Philips og
Johnson&Johnson har begge forpligtet sig selv til at reducere energiforbruget med mindst 25 pct. inden år 2001. Selv olieselskaber som BP og Shell investerer nu kraftigt i bl.a. solceller.

Myten om, at initiativer, der reducerer CO2 udslip, koster job, er efterhånden modbevist mange gange.
Fra virkelighedes verden ved vi, at i Danmark har vindmøller vist sig at være en af de mest effektive måder til reduktion af CO2 udslip. Vi dækker idag fire procent af vores el-forbrug med vindkraft, og andelen er i kraftig vækst. Det samme gælder eksporten af vindmøller. Vindmølle-sektoren beskæftiger i dag ca. 10.000 mennesker.
Brasilien har gennem de seneste 20 år erstattet 15 pct. af sit CO2-udslip ved at lade biler køre på alkohol, fremstillet af sukkerrør. Alkoholen dækker ca. 70 pct. af bilers brændstofforbrug, og der er skabt 700.000 nye arbejdspladser. Det er beregnet at salget af én liter alkohol skaber 15 gange så mange arbejdspladser som salget af én liter benzin.
Indien er kendt for sit ambitiøse biogas-program. Der er cirka to millioner anlæg i drift i Indien i dag, der bygges 200.000 nye anlæg hvert år, og det skønnes, at programmet har resulteret i 200.000 nye arbejdspladser.

Adskillige undersøgelser viser at perspektiverne er endnu større i fremtiden.
En gruppe amerikanske miljøinstitutter har netop vist, at initiativer til reduk-
tion af drivhuseffekten ikke behøver at ødelægge økonomien. De dokumenterer, hvordan USA forholdsvis enkelt kan reducere sine CO2 emissioner til ti procent under 1990-niveauet i 2010. Olieimporten vil være reduceret med 3,5 millioner tønder om dagen, vedvarende energi vil levere 14 pct. af energiforsyningen, de nationale energiudgifter vil være reduceret med 530 dollars pr. familie pr. år, og der vil være skabt 770.000 nye job.
Verdensbanken anslår i sit udkast til en ny energi- og miljøstrategi, at det - endda uden at indregne miljøeffekten - kan betale sig at reducere energiforbruget 20-25 pct. over de kommende 20 år. Banken gør især opmærksom på, at energibesparelser på forbrugssiden er særligt effektfulde, fordi effektiviteten her i dag er meget lille.
Ifølge Greenpeace beskæftiger vedvarende energi-branchen i EU ca. 100.000. En øgning af andelen af vedvarende energi til 15 pct. ville kunne skabe yderligere 400.000 job.
Ifølge en undersøgelse, som Forum for Energi og Udvikling gennemførte i slutningen af 1994, vil en samlet EU-satsning på energibesparelser og vedvarende energi skabe 1.700.000 nye job.
Meget tyder altså på, at reduktion af CO2-udslip umiddelbart kan betale sig. Under alle omstændigheder ved vi, at hvis vi fortsætter det ubeherskede forbrug af fossil energi, vil de begrænsede lagre snart slippe op. Og meget tyder på, at olie og kul er alt for værdifulde råstoffer til primitiv afbrænding i biler og kraftværker, hvilket burde berolige de olielande, der er bekymrede for deres tab af indtægter.

Her er vi fremme ved den måske vigtigste front i klimaforhandlingerne. På den ene side de olielande, industrier og politikere, der indædt kæmper for de veletablerede interesser. På den anden side de virksomheder, politikere og græsrødder, der ser en ny og mere bæredygtig udviklingsmodel for sig.
Danmark har en særlig opgave her - ikke mindst i rollen som foregangsland. Vi bør aktivt udnytte alliancemulighederne med den private sektor, ligesindede lande som f.eks. Østrig, Storbritannien og de progressive u-lande , miljøorganisationerne m.v. Og vi bør samtidig forøge både vor nationale indsats og vort internationale engagement.
En danske dagsorden, både før under og efter Kyoto, kunne koncentrere sig omkring følgende hovedpunkter:
*At fastholde ilandene på ambitiøse CO2 reduktionsmål så langt som muligt, skabe klarhed over opgørelserne og forhindre den handel med CO2 kvoter, der er umulig at kontrollere
*At promovere den positive CO2 dagsorden: det kan betale sig at reducere udslippene
*At forstærke sin nationale indsats i Danmark indenfor energibesparelser, effektivisering og vedvarende energi
*At forøge sin indsats for internationalt samarbejde om bæredygtig energi-udvikling, herunder også i ulands- og miljøbistanden, i FN-systemet m.v.

René Karottki er sekretariatsleder for Forum for Energi og Udvikling

APROPOS
Vent, vent
En af de amerikanske kampagner mod CO2-be-grænsninger kommer fra the Global Climate Coalition (GCC), en sammenslutning af en række store firmaer indenfor fossil energi, transport og minedrift. Under sloganet 'Lots of pain - No gain' fremfører GCC i en annonce, at klimakonventionens krav om CO2-reduktioner i industrilandene vil ramme de amerikanske forbrugere med høje priser på energi og forbrugsgoder, forårsage ødelæggelser af amerikansk økonomi samtidig med, at job vil flytte til ulandene. I en anden annonce siger GCC, at den økonomiske sikkerhed for fremtidige generationer er på spil.
I en annonce i Washington Post, underskrevet af 130 virksomhedsledere i det såkaldte Business Roundtable, siges det, at klimakonventionen er en af de væsentligste økonomiske beslutninger både i dette og i det næste århundrede, og at de økonomiske og miljømæssige konsekvenser må undersøges grundigt, før USA forpligter sig til noget som helst.
I en annonce i Denver Post opfordrer olieselskabet Mobil regeringen til at lave grundige videnskabelige undersøgelser og vurdere, om udslippene af drivhusgasser overhovedet er farlige. I følge Mobil kommer også de energi-eksporterende lande og ulandene til at lide under CO2 reduktioner. Et skift af energikilder vil ændre den industrielle basis i industrilandene, bremse væksten og ændre de globale handelsmønstre.
Det Internationale Jern og Stål-Institut, der repræsenterer 200 stålproducenter fra hele verden, mener at CO2-reduktionsmålsætninger og CO2-afgifter i virkeligheden vil modarbejde fremtidige besparelser og betyde, at industrierne flytters til u-lande med mere lempelige regler.
Olieselskabets Chevron's bestyrelsesformand Ken Derr, opfordrede ved "World Petroleum Congress" i Beijing, oktober 1997, verdens ledere til at erkende, at olie og gas er en hjørnesten i mange landes økonomi, og til at undlade indgreb over for fossile energikilder, så længe der er stor usikkerhed både om klimaforandringerne og om omkostningerne ved at reducere energiforbruget.
René Karottki

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu