Læsetid: 3 min.

Kvalificeret moderskab for alle?

14. november 1997

Udviklingshæmmede mødre har svært ved at give deres børn en rimelig opvækst. Alligevel bør alternativet ikke være racehygiejne, men at samfundet tager sit ansvar alvorligt

USTYRLIGT
Flere medier har været med i en aktuel debat om udviklingshæmmedes ret til at sætte børn i verden, og mange eksperter har været på banen med gode råd og forslag.
En sundhedsplejerske fore-slår, at udviklingshæmmede kvinder skal erhverve sig et "kørekort" til at blive mødre - måske en meget god ide. En anden mener at en voksen udviklingshæmmet er at ligne med et barn på ti år. En psykolog og advokat for børns vel mener, man skal gribe til tvangsadoption, men har svært ved at forklare hvad forskellen på tvangssterilisation og tvangsadoption er for den berørte kvinde. Og en aldersstegen skoleleder, der i årtier har rejst i foredrag og kurser om de udviklingshæmmedes ret til et sexualliv, har fået kolde fødder.
Man kunne spørge, hvilke foranstaltninger samfundet udtænkte og satte i værk, dengang det blev besluttet at udviklingshæmmede havde en ret til at leve så tæt på det almindelige som muligt, blandt andet ved at have et seksualliv og måske også blive mor. Et ønske, der på ingen måde kræver særlig begavelse.
Betænkeligheden og forargelsen var stor blandt mange professionelle. Og ganske rigtigt viste det sig, at det ene moderskab efter det andet gik i smadder. Også jeg kender mange udviklingshæmmede mødre, og heller ikke jeg kan pege på mange tilfælde, hvor forsøget faldt heldigt ud.

Et massivt pres
Altså kunne man mene, at de udviklingshæmmede ikke bør blive mødre.
På den anden side kunne man også se på de foranstaltninger, samfundet har sat i værk for at få disse moderskaber til at lykkes. I begyndelsen satte man ind med et massivt pres for at få en gravid udviklingshæmmet kvinde til at abortere. Lykkedes det ikke, kender jeg beklageligt mange eksempler på, at myndighederne blot afventede, for til sidst at kunne sige: "Hvad sagde jeg. Udviklingshæmmede duer ikke til at være mødre".
Først meget sent er man nogen steder i landet begyndt at forholde sig kvalificeret til problemet.
Der er blevet oprettet sær-børnehaver, særskoler og senere specielt arbejde på beskyttede værksteder, hvor samfundet har indstillet sig på, at også mennesker, der behøvede særlig hjælp for at leve så tæt på det almindelige som muligt, skulle have den hjælp.
Men når udviklingshæmmede kvinder ønsker børn, er det pludselig for meget af det gode.

Skjulte graviditeter
Naturligvis skal ingen børn betale med en mislykket opvækst for en kvindes ønske om at blive mor. Men er der netop ikke derfor yderligere anledning til at tage problemet alvorligt? Nogen kvinder snyder sig ligefrem til at blive gravide og skjuler deres graviditet, fordi de under alle omstændigheder ønsker at blive mødre.
Endnu sværere ville det blive at bestemme, hvor udviklingshæmmet man skal være, før man ikke må blive mor. Visse yderpunkter ville vel give sig selv, men jo nærmere man kommer det acceptable, jo sværere ville det være at skulle sige ja eller nej. Derfor synes forbud at være en særdeles uheldig og ufremkommelig vej.
Men når det nu er så åbenbart, at meget, meget få udviklingshæmmede mødre har formået at opdrage deres barn bare nogenlunde fornuftigt, hvorfor skal vi så ikke lytte til alle eksperterne, der siger at vi må forbyde de udviklingshæmmede kvinder at få børn?

Ingen rimelig sikring
Det er åbenlyst for enhver, der har forstand på de dele, at det endnu ikke er lykkedes samfundet at finde en rimelig måde at sikre den udviklingshæmmede mor og hendes barn gode oplevelser og barnet en god opvækst.
Konklusionen er ikke nødvendigvis restriktioner og forbud. I stedet kunne vi erkende, at det hidtil ikke er lykkedes eksperterne at løse det problem.
I 1920'erne og 30'erne tvangssteriliserede man de ukvalificerede danskere for at forhindre, at Danmark i løbet af få årtier ville blive befolket af udviklingshæmmede. I dag kalder vi det racehygiejne, og både ideen og metoden er forlængst forladt.
Som bekendt viste det sig, at konsekvensen var ganske ustyrlig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu