Det er først nu ligestillingen på børneområdet skal til at gennemføres
Moderskab
En overskrift og en artikel i Information den 13. november om et forskningsprojekt på Rigshospitalet er faldet Lone Nørgaard hårdt for brystet. Så hårdt at det har fået hende til at reagere stærkt i et indlæg i bladet den 20. november. Indlægget argumenterer imod overskriften, artiklens forfatter, dele af indholdet samt det generelle: at nogen overhovedet forsker i mænds behov og ønsker i forbindelse med fødsler og spædbørn. Det forsøger Lone Nørgaard at miskreditere på det stærkeste.
Forskningsprojektet på Rigshospitalet vil blot undersøge vordende fædres dybere psykologiske behov og ønsker i forbindelse med fødsler samt deres relationer til spæd- og småbørn nærmere, for at blive klogere på disse grundlæg-gende forhold i forbindelse med fødsel og den nye rolle som far. Et spændende forskningsprojekt hvis resultater alle kun kan være interesserede i og som vil kunne offentliggøres om nogle år.
Rygmarvsrefleks i aktion
Men det faktum at man videnskabeligt begynder at undersøge mænds behov i forbindelse med fædre og fødsler, kan åbenlyst få Lone Nør-gårds rygmarvsrefleks i aktion og få hende til i bladets spalter at udmale et dybt unuanceret mandesyn, når det drejer sig om mænd og deres forhold til børn, fødsler og det praktiske der hører med.
Ser man imidlertid bort fra denne stereotype garnering og skærer ind til benet i Lone Nørgaards forsvarsreaktion er substansen denne: at børn og fødsel er kvindens suveræne domæne og deri er mænd ikke interesserede og der har de intet at gøre ud over at servicere kvinden, da det er kvindens krop der føder børn.
Hele dette syn på kvindens suveræne magtstatus over børn er et forældet og forvansket levn fra Lone Nørgaards mødregeneration og generationerne før, hvis rolle det var at være hjemmegående, føde børn og opdrage dem. En rolle som kvinder gennem århundrede har haft og som først blev brudt op i 1960'erne, da kvinder for alvor kom ud på arbejdsmarkedet.
Der var alt-så hos mødregenerationen en nedarvet tradition for at kvindens domæne og magtbastion var i familien, inderfor hjemmets fire vægge. Mændenes rolle var at gå på arbejde og tjene pengene til familiens underhold. Som indehaver af magten over børnene og deres opdragelse har kvinden således gennem generationer oparbejdet et ejerforhold til børnene. Og det er dette ejerforhold til børnene, der ligger til grund for Lone Nørgaards reaktion mod, at fædres forhold til børn undersøges nærmere. Lone Nørgaard vil bevare kvindens suveræne magt over børn. Mændene skal ikke have adgang til børn, kun gennem at servicere kvinden.
At kvinder historisk har haft denne rolle, men efterhånden er blevet ligeværdige på arbejdsmarkedet, er grunden til at mænd siden 1960'erne har været indforståede med kvinders udvikling af en ny kvinderolle, som indbefattede både uddannelse, karriere og børn og mand. Det er derfor på tide, at kvinder lærer at opbløde deres ejerforhold til børn, som de har fra deres mødrende arv og medvirker aktivt til at børn kan vokse op med begge deres forældre og have et godt samarbejde i alle forhold omkring børn. Og at rabiate magtkvinder opgiver at propagandere for dette nedarvede ejerforhold til børn og i stedet plæderer for at kvinder skal indgå i et samarbejde og i et samspil med mænd om børn på børnenes betingelser.
Mænds solidaritet
Kan de ikke opgive dette ejerforhold til børn, mister de grundlæggende solidariteten fra de mange mænd, der er intelligente nok til at kunne se og forstå de historiske problemer kvinder har og har haft med at få karriere, børn og forhold til at fungere på en og samme tid. En solidaritet der bl.a. var medvirkende til at de turde springe ud på arbejdsmarkedet dengang i 60'erne. Hvis det fortsat skal være på forholdets og dermed på mænds bekostning, at kvinder skal realisere karrieren og føde børn samtidig, mister mænd grundlæggende solidariteten med kvinders historiske projekt og hendes særstilling i lovgivningen på børneområdet.
Det er denne udvikling der allerede er i et fremskredet stadie. Det er ud fra disse forskydninger i de grundlæggende historiske forestillinger, at mænd i større og større omfang ikke fortsat vil acceptere kvindens ejerforhold til børn. Et ejerforhold som desværre stadigvæk kommer fuldt til udtryk i loven om myndighed og samvær. Derfor er det også på tide at lovgivningen begynder at afspejle tvungen fælles forældremyndighed og et tvungent samarbejde mellem kvinder og mænd om børn ved skilsmisse.
Forskningen anklages
Lone Nørgaard anklager artiklen og forskningen for, at have en skjult dagsorden for vejen frem og væk fra skilsmisserne. Hendes egen skjulte dagsorden er den der her er redegjort for. Denne skjulte og fordækte måde at udøve magt på er et andet levn fra mødregenerationen, som udøvede deres magt skjult i familien. Kvinder har historisk ingen erfaringer med, hvordan man som voksen og moden kvinde ude og hjemme udøver sin magt åbent.
Derfor udøves magten over børnene stadigvæk skjult og manipulerende, som kvinder selv er blevet opdraget af generationer af mødre før dem. Kvinder har haft tid nok til at ændre på disse grundlæggende forhold af egen drift, så derfor vil mænd ikke længere finde sig i at blive holdt hen med snak.
Og derfor har kvinder grundlæggende mistet solidariteten fra det modsatte køn på dette punkt. Det er derfor grebet ud af den blå luft, når Lone Nørgaard taler om at ligestillingen er gået for vidt. Det er først nu ligestillingen på børneområdet skal til at gennemføres.
