Læsetid: 5 min.

LÆSERDEBAT

15. november 1997

Netdebat
Information sætter Internettet til debat med artikelserien I nettet. Alle artikler samt dokumentation læg-ges ud på Informations hjemmeside www.information.dk, hvor der også er on-line debat. Debatindlæggene, der gengives nedenfor, er hentet fra Informations on-line debat, samt fra Tor Nørretranders debathjemmeside www.stedetsomikkeer.dk.

Nettet for hvem?
Et væsentligt problem med internettet og computerteknologien i det hele taget er, at den er så utrolig primitiv og svært tilgængelig. Den befinder sig vel nærmest på det stadie som au-tomobilet var på omkring 1915. Den kan køre, men man skal have en mekaniker i nærheden. Der er altså ikke særlig mange mennesker, der reelt har adgang til Internettet. Enten har de slet ikke nogen forbindelse (det mest almindelige), eller også er den utroligt meget sværere at bruge end zapperen til hybridnettet.
Det Internet, vi har i dag, lider af det problem, at det er stort set gratis at bruge. For brugerne er dette ikke noget umiddelbart stort problem, men allerede nu er der tidspunkter på døgnet hvor dele af nettet er så hårdt belastet, at det er ubrugeligt. Incitamenterne til at gøre noget ved kapaciteten på nettet er med dets struktur utroligt små for private investorer. Nettets teknologiske struktur er nemlig meget demokratisk, forstået på den måde, at alle brugere har adgang til alle faciliteter. Opbygningen af lukkede net med betalingsadgang og reklamefinansiering baseret på underholdning er derfor en meget mere sansynlig udvikling en væsentlig udbygning af den demokratiske netstruktur internettet har i dag.
Et andet problem er, at deltagelse i den demokratiske debat på Internettet kræver et ret højt uddannelsesniveau eller i det mindste, at man kan læse og skrive. De to sidste ting kniber det jo gevaldigt med for en stor del af selv danmarks befolkning, som det fremgår af disse dages artikler i Information.
Med det teknologiske og vidensmæssige stadie vi er på i dag, mener jeg ikke, at internettet kan være medvirkende til at styrke den demokratiske deltagelse fra de mange, men det giver selvfølgelig de mest teknisk mindede intellektuelle en mulighed for at udveksle synspunkter og få let adgang til en kæmpemæssig mængde af information. Men det/de massenet, vi i den nærmere fremtid (ti år) får, kan meget vel vise sig at være meget begrænsede og udbyderstyrede.

Peter Bogh, peb@helsinge-kommune.dk

Nettets fremtid
Jeg har ikke læst Tor Nørretranders bog Stedet som ikke er. 200-300 kr. er for dyr for mig. Hvorfor har Tor N. ikke udsendt den som KnowWare-hæfte til 38 kr.? (læser du med Tor?). Men hvis et af budskaberne i bogen er, at Internettet rummer muligheder for udfoldelse af nye demokratiske 'energier', så er jeg enig. Men det er selvfølgelig ikke det samme som, at Internettet i sig selv er demokratisk, eller at det er 'demokratiets redning'. Blot at det rummer nye muligheder. De nye muligheder består ganske kort i udvikling af kommunikation, netværk, kontakter og fællesskaber, med Nettet som medium og infrastruktur. Nettet er kommet for at blive. Om der er nogen, der gider at bruge det til demokrati er en helt anden sag.
Internettet er en lille del af en meget dybtgående forandring, som så småt er ved at komme i gang i disse år. Globalisering, New Economy og netværkssamfund er bare et par af de andre stikord. I den udvikling kan det forudses, at national-staterne vil forsvinde, eller i hvert fald slet ikke vil have den magt og spille den rolle, de har gjort de sidste næsten 100 år. Nationalstaternes magt vil blive overtaget af større eller mindre globalt organiserede firmaer eller koncerner og måske af fællesskaber - globalt organiseret omkring bestemte kulturelle, professionelle, interessemæssige eller religiøse fællesnævnere. Nationalstaterne vil måske få den rolle at holde de ustødte og marginaliserede i live og i ro med mad, narko, småkrige og Virtual Reality-tv net. Enkelte nationalstater vil måske kunne udvikle sig til sådanne globalt organiserede kulturelle fællesskaber, men efter min mening slet ikke den danske.
Konklusionen på oven stående er, såvidt jeg kan se, at det må være op til hver enkelt af os, at give vores bidrag til at organisere eller knytte an til sådanne fællesskaber, at give vores bidrag til at demokrati bliver en del af værdi-grundlaget. Kampen om, hvordan nettes infrastruktur skal indrettes teknisk, står mellem de, der vil have et nyt envejsmassemedium med stor grad af interaktivitet (Bill Gates, tv-selskaberne, reklamefolkene) og dem, som vil have plads til flervejskommunikation og enkle, billige og selvbærende systemer.

Flemming Meier,
flamingo@mail.danbbs.dk

Fra Tors hjemmeside
Hjem er kun et klik herfra.
Endnu et blad er vendt det var bare et klik for meget.
Jeg er i en verden hvor man aldrig farer vild.
Hjem er altid kun et klik herfra og ellers kan man jo bare hive stikket ud.
Jeg klikker mig hen på lidt genealogi og de digitale aner farer forbi.
Jeg ser en sommerfugl på Java.
Jeg bliver forfulgt af et script.
"Cgi, cgi" skriger det hæst, mens jeg halser afsted.
Min Tenosynovitis får sig endnu et vrid jeg lever lidt på lånt telefontid.
Men knappen er trykket, bladet er vendt I've been framed.
klik

Sune Johansson,
sune-j@post5.tele.dk
Digtet med indbyggede hyperspring kan læses på
webadressen: http://www.geocities.com/SiliconValley/6907/digte.html

Skrive/læse-lyst skabte nettet
Tor Nørretranders slutter sin bog Stedet som ikke er med at skrive om intuitiv navigering hos kajak og stillehavs sømænd. Denne tænken med kroppen er i sandhed imponerende respekt for u-logik og fornemmelser, men hverken afstikkerne til kajakker,
Bohr-filosofi eller grønlændernes ny lyst til at være deponeringssted for atomskrot, har at gøre med internetfremtiden.
Internettet skabtes ikke af USA-militær men af virkelyst.
Tor Nørretranders bog nævner bl. a., at USA's militær frygtede, at atomkrig kunne fjerne storbyer, og så var det godt at ledelsesinformationer via et computernetværk kunne flyde til andre storbyer. Det er sandt, at Anden Verdenskrig og efterkrigs-teknologi var med til at få fjerne computere til at snakke sammen. Men de lykkeskabende hændelser skubbedes frem af folkenes friheds-ånd, og uden militær var www også kommet på banen. Statsledelser er svært nervøse ved den ukontrollerbare informationsfrihed og debatlyst, og ville have stoppet det, hvis de kunne. Men det var pludselig for sent.
Helt ligesom at Spies og Tjæreborgs rejsefornyelser pludselig var en kædereaktion som ikke kunne standses. Da telefoni kom til Frankrig sagde ministre: "Hvis en strejke i Paris lykkes, så kan det rygtes til Lyon øjeblikkeligt, og så strejker de også. Stop det" Men det var for sent. Anarkismen i telefon-nettet har været med til at drive udviklingen frem.

Bo Warming warming@image.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu