Wiedemann som årgangssvipser
7. NOVEMBER - At Abbey Lincoln er født i 1930 og dermed kan klassificeres som "en rigtig god årgang" i lighed med bl.a. Sonny Rollins og Jim Hall, som Erik Wie-demann skriver i sin anmeldelse (5. november.) af Lincolns koncert i Copenhagen Jazzhouse, skal ikke bestrides her. At han selv er af samme årgang skal heller ikke betvivles, gode årgange kan også frembringe enkelte svipsere.
Det er også rigtigt, som e.w. skriver, at Abby Lin-
colns sange og hendes tre musikere "næsten var de samme som sidste år".
At hendes koncert ikke blev foreviget i et audio-visuelt medium i år skal anmelderen også have lov til at bruge plads på at ærgre sig over. Han skal også have lov til radio sidste år, men langt værre at fjernsynet heller ikke var til stede.
Men så må det også være slut med langmodigheden som læser, trods anmelderens årgang. Erik Wiedemann bruger en tredjedel af sin spalteplads på at skrive om sin oplevelse af sidste års koncert, som åbenbarer hans begrænsede kendskab til Abbey Lincolns udvikling som kunstner, inden han kommer til den aktuelle anledning til anmeldelsen. Det sker i en besyndelig retrograd kæde af formodninger og antagelser, hvor en væ-sentlig detalje er i direkte modstrid med virkeligheden: Abbey Lincolns koncert sidste år i juli blev optaget og er udsendt, i radio ganske vist, på DR P2musik. Der var en times direkte udsendelse fra selve koncerten 14. juli 96, og en time med resten 10. november 97.
Selvom der ikke var billeder på var hendes magi som performer stærk nok til også at trænge sig på via højtalerne, som ren lytteoplevelse.
Men fristes til at spørge om Erik Wiedemann forlængst har sluppet jordforbindelse og kappet antennen af som anmelder i blind tiltro til sin egen gode årgangs dømmekraft og realitetssans.
Ib Skovgaard
DR P2musik, Jazzred.
Lugten af Pia?
7. NOVEMBER - Hans Erik Saaterup giver i Inf. 6.11., en karakteristik af Pia Kjærsgaard og meningsfællers frem(stræk?) march som primæreksponent og hovedansvarlig for en accelererende "højrebølge". H. E. Satterups fremstilling af tingenes tilstand, kapitalens svinestreger og tendens etc., er ikke svær at tilslutte sig, men om Pia "lugter", om tampen så at sige brænder, ved kun hendes nærmeste.
Hvad vigtigere er: Hvis ikke Pia og diverse "fremskridtspartier" fandtes, så måtte socialdemokratiet opfinde dem! Eller de måtte selv skifte "karaktermaske" for åben skærm - muligvis med skrårem af G-strengsvariant. Thi det må aldrig glemmes, at Soc.dem. først og fremmest inkarnerer korporativismens princip, hvilket indebærer at samme parti, før noget andet, må tilgodese fælleskapitalens interesser, og disse kræver pt. en yderligere afvikling af "velfærdsstaten", der ikke mere er nødvendig at opretholde efter den vellykkede nedkæmpelse af Sovjetunionen med lydstater. Nu råber "tidsånden" på kommando-kapitalisme for fuld ud-blæsning, og dette job er soc.dem. designet til at fuldføre. Glem ikke deres tvangsarbejdslejre for arbejdsløse i 30'rne, deres behandling og holdning til den tids flygtninge "sydfra", deres "pragmatiske" holdning til besættelsesmagten, deres fagligt forankrede stikker og efterretnings organisation HIPA (nej, nej, ikke HIPO!) - Eks. er legio. Altid parate til at påtage sig rakkertjenesten med eller uden "menneskeligt ansigt". Med eller uden pianisme som påskud og røgslør, er de altid parate - ja, og godt i gang. Den der betaler for musikken, bestemmer hvad der skal spilles.
Pianisten og danske "nazister" er i denne orkestrering, i værste fald nyttige idioter og enfoldige tågehorn i den danske variant af: Du er nok arbejdsløs, men ikke jøde!
Bjørn Jellum
Farum Hovedgade 2B, 0225
3520 Farum
Tak
1. NOVEMBER - Til Arne Melchior fordi han trak svinehunden ud i manegen, og tak til tv, som demonstrerede svinehundens løgnagtighed.
Jørgen Ebbehøj
Bavnestien 2
2850 Nærum
