Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

7. november 1997

En historie om nationalisme
1. NOV. - "Civilisation betyder dansk civilisation. Der er ikke nogen anden..." Dette er ikke et citat af Søren Krarup, Mogens Glistrup eller Pia Kærsgård. Så storpralende en nationalisme kan næppe ventes selv fra den kant (?). Det er faktisk slet ikke et citat, men derimod et omskrevet citat. Det rigtige citat lyder således: "Civilisation betyder europæisk civilisation...". Det er citeret efter Uffe Østergårds bog "Europas ansigter" (s. 369). Uffe Østergård citerer selv Søren Mørch - en anden fremtrædende EU-propagandist og citatet stammer oprindeligt fra en tyrk ved navn Mustafa Kemal - bedre kendt som Kemal Atatürk.
Citatet er ikke blot interessant, fordi det med en lille omskrivning åbenbarer sig som udtryk for en nationalistisk selvglæde af værste slags. Det er også interessant, at disse euro-nationalistiske propagandister bruger netop Atatürk som vidne på euro-glæden. Atatürks europæisering af Tyrkiet sikrede ham en solid placering på top-tien over dette århundredes største folkemordere. Det er imponerende, hvad man kan slippe godt fra i den offentlige debat i dag som EU-tilhænger. Havde en socialist i dag citeret Stalin og brugt ham til at udsige noget om socialismens velsignelser ville vedkommende - med rette - være blevet ristet over den sagte ild.
Beskyldningerne mod os EU-modstandere for at være nationalister, har længe føget os om ørerne. Sandsynligvis fordi man ved, at denne anklage strider mod selvforståelsen blandt en endog meget stor del af de danske EU-modstandere. Som det fremgår har EU-tilhængerne imidlertid ikke meget at lade os andre høre - tværtimod. Og for det andet: Det ville nok være en idé om de EU-tilhængere, der faktisk er bekymrede over fremmedfjendskheden, begyndte at bekæmpe den, hvor den faktisk findes - i Venstre, de konservative, Socialdemokratiet og Fremskridtspartierne. Det turde vist i dag være åbenlyst for enhver, at fremmedfjendsk-heden ikke følger EU-skillelinier!
Og endelig: hvorfor er det nu egentlig værre at stemme mod unionen sammen med Kim Behnke og Pia Kærsgård end det er at stemme for den sammen med Uffe Ellemann og Mogens Glistrup?

Ulf V. Olsen
Parkkoll. 1,2, 8000 Århus C

Grænseland og dobbeltsyn
28. OKT. - Godt og vigtigt møde på Lousiana 25.10., som også referatet mandag viser. Jeg har dog lyst til en tilføjelse, som jeg ikke nåede på mødet.
Indlæg og debat var spændende, spekulative, men de var i hovedsagen afgrænsede fra de seneste årtiers analytiske resultater, hvad angår forståelsen af politisk-økonomiske forhold og udviklingstræk. Kun få af oplægsholderne og debatdeltagerne drog fordel af den indsigt, som trods alt er vundet, og som er kendt og beskrevet fra mange sider, senest af f.eks. Herman Daly i bogen "Efter væksten". For nu at nævne en af de mest midtsøgende skribenter.
Hvorfor står kritisk økonomisk-politisk tænkning så svagt i disse år, selv på et møde som dette, - ikke som erstatning for andre veje til indsigt, men som et nødvendigt supplement? Når man i mødeindbydelsen ligefrem bruger betegnelsen grænseland og dobbeltsyn, så er det påfaldende, at de allerfleste indlæg holdt sig langt fra det grænseland og det dobbeltsyn, som netop rummer samspillet mellem nye og væ-sentlige indsigter og formuleringer på den ene side og århundredets landvindinger i forståelsen af udviklingstræk inden for økonomi, politik og socialforhold.
Som verden udvikler sig, så står vi over for temmelig afgørende problemer. De hedder bl.a. svækket solidaritet, nedbrudt folkestyre, voksende naturforagt. Det blev omtalt; men vigtige redskaber til forståelse og til påpegning af handlemuligheder lod de fleste ligge. Som en enkelt debatdeltager dog sagde: "Globalisering" er ikke en skæbne, men et resultat af politisk-økonomiske beslutninger igennem de seneste 20-30 år.
Et andet træk, som formentlig hænger sammen med det første: De helt aktuelle problemer vedrørende væsentlige grænsedragninger og vedrørende solidariteten, folkestyret og naturrespekten inden for den europæiske udvikling - det gik de fleste uden om!
Der har været perioder i dette århundrede, hvor mange kulturskribenter og forskere ikke så gerne rørte ved det, som brænder mest på. Sådan var det ikke. Men det var tæt på - tæt på abstraktionernes tynde luft i det skønne Lousiana. Enkelte bemærkninger prøvede at bringe os ned på jorden: En af dem gik ud på, at alle, som var kommet i privatbil til mødet, for en god stund havde opbrugt deres luftforurenings-kvote og derfor burde gå hjem.

Uffe Geertsen

Forklaring
1. NOV. - Det tog mig nogen tid at få fat i pointen i Åge Jensens læserbrev (Inf. 30.10.). Mon Benny Lautrop er enig med Jørgen Gry?

Peter Zinkernagel
Fiolstræde 14, 4., 1171 K.

Fysisk/psykisk
1. NOV. - Jørgen Grys forsvar for materialismen (31. okt.) har genoplivet den gamle filosofiske debat om spørgsmålet: Er virkeligheden af fysisk eller af psykisk art? Denne debat ville ophøre, hvis man indså, at vi som personer i konkrete situationer ikke kan tale om vores psyke uden at referere til noget fysisk og omvendt ikke kan tale om det fysiske uden at forudsætte det psykiske.
Åge Jensen
Ringgade 135 A,
6400 Sønderborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu