Læsetid: 2 min.

Ledige må flytte sig

Debat
18. november 1997

Mit lovforslag skal give de ledige incitamenter til at tage job, også i udkanten af deres uddannelse eller hidtidige beskæf-tigelsesområde

KLAPJAGT
Gymnasielærer Jens Otto Madsen, der også er hovedbestyrelsesmedlem i Gymnasieskolernes Lærerforening, søger i Information den 29. oktober at oppiske en stemning om, at jeg skulle være ude efter ledige og ledige akademikere i særdeleshed.
Ifølge Jens Otto Madsen skal akademikerne lægge ryg til pisk i form af økonomiske forringelser og stramninger af rådighedsbegrebet. Rolig, Jens Otto Madsen. Målet for mit lovforslag er beskæftigelse til flest mulige og derfor er det nødvendigt at øge mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelseskravet
Lovforslaget er ikke rettet mod ny-uddannede akademikere, men mod et ensartet beskæftigelseskrav for alle - dog med den forskel, at akademikere har læst sig til retten til dagpenge. Alle andre faggrupper på arbejdsmarkedet skal have haft arbejde i et år, før de overhovedet kan få dagpenge.
Dimittender skal efter lov-forslaget have arbejdet et år inden for tre år, før de kan få beregnet en individuel dagpengesats. I dag er reglen på tre måneder.
En anden del af mit lovforslag går ud på, at alle ledige - altså ikke kun dimittender eller akademikere - efter seks måneders ledighed inden for 12 måneder kan formidles et rimeligt arbejde, der ikke nødvendigvis ligger inden for den lediges faglige område.
I praksis vil det komme til at betyde, at hvis der er et ledigt job, som ikke kræver en akademisk uddannelse, og der er den nødvendige arbejdskraft til rådighed, så formidler man naturligvis ikke en ledig akademiker til jobbet. Det vil, som Jens Otto Madsen skriver, ganske rigtigt være spild af ressourcer, at uddanne folk på universitetet i fem-seks år for derefter at anvise dem arbejde uden for deres fagområde. Men muligheden skal være til stede, hvis der ikke er anden ledig arbejdskraft.
Desuden kan ledige i særlige situationer formidles job, som kræver en samlet transporttid på op til fire timer mod tre timer i dag. Men det er ikke meningen, at ledige hovedløst skal kostes rundt på landevejene for at få et job.
Vil man gerne flytte til et job i en anden del af landet, så er der hjælp at hente. Jeg foreslår at beløbet til flytte- og etableringshjælp hæves fra de nuværende 65.000 til 100.000 kroner.

Selvforsørgelse
Den danske velfærdsmodel bygger på, at man skal forsørge sig selv. Først når det ikke er muligt, træder fællesskabet til med økonomiske under-støttelse.
Mit lovforslag handler altså ikke om at drive klapjagt på ledige akademikere, sådan som Jens Otto Madsen hårdnakket påstår. Det er ganske enkelt en and, Jens Otto Madsen jagter. Forslaget handler om at understøtte den gunstige udvikling i beskæftigelsen. Forslaget skal også være med til at sikre, at udviklingen ikke sættes i stå. Der skal være incitamenter for de stadig færre ledige til at tage job, også job som ligger i udkanten af deres uddannelse eller hidtidige beskæftigelsesområde. Målet er beskæftigelse til flest mulige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her