Læsetid: 6 min.

Lidende kroppe og den uendelige teknologi muligheder

Debat
27. november 1997

Af ULLA FASTING sygeplejerske Klinisk Udviklingskoordinator Viborg Sygehus tidligere medlem af Det Etiske Råd

Vi ønsker ikke, at nogen skal hindre os i at tale, se, høre, sove eller at gå hvorhen vi vil. Vi lider, hvis nogen binder os, tvinger os i isolation eller underkaster os fysisk elle psykisk tortur

FILOSOFI
Peter Kemp, Mette Lebech og Jacob Rendtorff fra Center for Etik og Ret, Københavns Universitet, har netop udgivet en bog, som blev anmeldt i Information den 28. oktober 1997 af Svend Andersen, leder af Center for Bioetik, Århus Universitet. Bogen og anmeldelsen har givet anledning til, at jeg, som står i den kliniske praksis, hvor hverdagen er syge mennesker og ny teknologi, føler mig foranlediget til at komme med nogle kommentarer.

Kroppen kan ikke alene
Kan kroppen afklare den etiske debat, spørger Svend Andersen. Det kan kroppen naturligvis ikke - ikke alene, men det er nødvendigt at inddrage kroppen i den etiske afklaring, inden for det biomedicinske område. Ved indførelse af hjernedødskriteriet blev ikke bare hjernen kropsløs, men kroppen blev også hjerneløs. Derved opstod endnu flere uløselige dilemmaer i den medicinske verden, end vi havde i forvejen. En del kan løses, hvis vi igen forener krop og sjæl.

Etikkens forankring
For et par år siden førte Umberto Eco og Milanos ærkebiskop kardinal Carlo Maria Martini en debat i det indflydelsesrige tidsskrift Liberal om etikkens forankring i mere eller mindre absolutte værdier. Debatten blev ført som en brevveksling. Jesuitten Martini, som er en af de realistiske kandidater til paveembedet efter Johannes Paul II, beder en af de mest betydningsfulde repræsentanter for den verdslige kultur, Eco, om at svare på, hvorledes det ikke-troende menneske i en post-moderne tidsalder begrunder sine etiske valg, når man ikke kan henvise til metafysiske principper eller kategoriske imperativer med universel gyldighed. Eco svarer, at han var katolik til han fyldte 22 år og derfor kan han ikke være helt sikker på, at hans moralske overbevisning ikke er præget af den religiøse opdragelse, han har fået i sin barndom.

Eco's verdslige etik
Efter disse forbehold går Eco over til at beskrive sin verdslige etik. Han tager sit udgangspunkt i sprogvidenskaben og spørger, om der findes grundbegreber, som er fælles for alle mennesker og som kan udtrykkes på alle sprog. Det gør der, siger han, - det er de begreber, som vedrører menneskekroppen og dens placering i universet. Vi bevæger os oprejst og derfor har vi en fælles opfattelse af, hvad der er op og ned, højre og venstre.
Vi ved om vi løber, kravler eller sidder og om vi sover eller er vågne. Vi kan alle sanse. Det betyder, at vi alle ved, hvad der er blødt, hårdt og skarpt. Vi kan se, synke og afsondre. Vi har også begreb om, hvad det vil sige at huske, at forstille os fremtiden, at føle, smerte, sorg, angst, frygt og vores krop og mund kan udtrykke alle disse følelser. Eco går videre fra disse begreber og siger, at vi alle kan føle tvang og går her ind på juraens område. Vi ønsker ikke, at nogen skal hindre os i at tale, se, høre, sove eller at gå hvorhen vi vil. Vi lider, hvis nogen binder os, tvinger os i isolation eller underkaster os fysisk elle psykisk tortur.
Efter at Eco har præsenteret os for mennesket i kroppen, placerer han det i selskab med andre mennesker. Herved opstår etikken, siger han. For når vi erkender, at vi har pligt til at respektere hinandens kroppe og legemlighed, inklusive retten til at tale og tænke erkender vi, at den anden er mig og os og at vi er afhængige af vore med-mennesker. Jeg ville endvidere ikke vide, hvem jeg var, uden at blive set af den anden, siger Eco. Menneskets gensidige afhængighed af hinanden gør i Ecos øjne den verdslige etik til en naturetik, som foruden menneskets legemlighed bygger på vores instinktive viden om, at vi kun har en "sjæl" i kraft af de andre menneskers tilstedeværelse.

Natur-etikken
Hverken natur-etikken eller den kristne kirke har afholdt sig fra dræbe andre. Men siger Eco, en etiks styrke skal bedømmes på dens helgener ikke på de udvidende, hvis Gud er deres bug.
Svend Andersens kritik af Den bioetiske vending er for-ståelig, fordi den tager kroppen som udgangspunkt og derved bliver en verdslig etik og en naturetik og det er et provokerende jordnært udgangspunkt for vores traditionelle opfattelse af etik. Social-etikken, ærkeetikken, som Lars-Henrik Schmidt har formuleret i sin beskrivelse af den førkristne etik og hvor han siger, at det er nødvendigt for at en gruppe mennesker kan leve sammen, at de ikke begår mord, kannibalisme eller incest, er en tilsvarende provokation. Men begge måder at anskue etikken på, er nødvendige i en verdslig praksis, som den biomedicinske. Den netop afdøde idehistoriker Isaiah Berlin var af den opfattelse, at der i historien og kulturerne er et moralsk univers med mange forskellige mål og hensigter, og at moralen sjældent kan vurderes ud fra en fælles norm. Samtidig troede han, at der trods alt var nogle basale moralske grundholdninger på tværs af alle kulturer og som har været der til alle tider og i alle samfundslag.

Teknologiske muligheder
I sundhedsvæsenet, hvis største og mest komplicerede opgave ligger i varetagelsen af behandling og pleje af syge mennesker og, hvor et stigende antal teknologiske muligheder hele tiden udvikles og tilbydes, er de mest påtrængende etiske og moralske problemer forholdet til det syge menneskes krop og følelser og hvordan vi skal forholde os til de teknologiske muligheder, som kan korrigere kroppens dysfunktioner. Her er vi gennem årene kommet til kort med den kategoriske og metafysiske etik, som har været alt for langt væk fra den konkrete virkelighed. Der er et stort behov for at udvikle en etik, som anerkender denne virkelighed, som er kroppens og det syge menneskes og dermed alle menneskers virkelighed.

De første erfaringer
Vores første følelsesmæssige erfaringer gør vi med kroppen: hvad er kærlighed, tillid, tryghed, svigt, angst, frygt, smerte. Vores erfaringer er både universelle og unikke og de kan derfor ikke kommunikeres fuldt ud til andre i ord, fordi vi forstår ordene forskelligt, alligevel har vi gennem kroppens erfaringer en fælles forståelse af begreberne. Kroppens følelsesmæssige og sociale erfaringer "skubbes" op i hjernen, hvor de kontinuerligt nyfortolkes og forsynes med ord, som vi bruger, når vi taler med andre mennesker. Kroppens erfaringer "glemmes" af os selv, men kroppens følelsesliv og sociale erfaringer kan aflæses og måske tolkes af andre. Netop fordi kroppen var den, som først lærte os, hvad følelser var, vil en trussel mod kroppen åbne op for barndommens oplevelser og erfaringer og derfor oplever både personen selv og omgivelserne, at han regredierer. Det vil sige, at barndommens kropsbundne følelsesliv og reaktionsmønstre blander sig med den voksnes reflekterede følelsesliv og reaktionsmønstre. Kroppen deformeres måske, amputeres for kropsdele, inficeres eller går i opløsning som følge af en fremadskridende sygdom. Situationer, som disse, som er en del af hverdagen med syge mennesker, fordrer ikke blot en psykologisk indsigt i kroppen og de psykiske reaktioner, men en etik om værdighed, integritet og sårbarhed som ikke et øjeblik fortrænger kroppen, men netop ser den.

Hvad gør man selv
Al denne menneskelig lidelse er svær at bære og kan ikke klares udelukkende ved hjælp af den kristne barmhjertighedsetik. Hvad gør man endvidere, når man står over for et menneske, som enten er totalt lammet eller har en hurtig fremadskridende hjernelidelse og skal leve sådanne liv i måske 20 - 50 år og de måske i kraft af den teknologiske udvikling kan reddes af fire aborterede fosterhjerner. Hvad gør man, når man står over for en fortvivlet mor, som gerne vil have sin hjernedøde datters æg taget ud og have dem befrugtet, for selv at gennemføre svangerskabet. Barmhjertighedsetikken er ikke til megen hjælp. Eksemplerne er utallige og er i stigende grad grænseløse. En postmoderne verden har efterladt os i en gudløs verden fyldt med lidende kroppe og uendelige teknologiske muligheder.
En grundbog i kroppens etik var hårdt tiltrængt og den har været ventet med længsel. Den vil blive læst og diskuteret i den biomedicinske virkelighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her