Læsetid: 3 min.

Er der ligevægt i det europæiske projekt

Debat
29. november 1997

Af RAYMOND VAN ERMEN generalsekretær,European Partners for the Environment,Bruxelles

De arbejdsløse, der i juni marcherede mod Amsterdam, ligesom Middelalderens fattige bønder gik til angreb på herremandens borg, var kun en forsmag på det, der venter os

JOBTOP-MØDE
Hvordan skal man bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og social udstødning på et europæisk grundlag og med fuld respekt for alles grundlæggende rettigheder? Det spørgsmål er blevet afgørende nu, da det er næsten sikkert, at møntunionen kommer. Opgaven er med andre ord at sikre ligevægten i det europæiske projekt - selv i USA har centralbanken forpligtelser på det økonomiske og sociale område.

Et Europa, der kun består af et indre marked og en monetær union uden sociale målsætninger, løber en stor risiko for at uddybe kløften mellem rige og fattige i alle landene. Det vil ødelægge enhver chance for at få borgerne til at slutte op om det europæiske projekt.
De franske lastbilchaufførers strejke og reaktionen på den i andre EU-lande - også fra chauffører - viser, at et indre marked, hvor varernes frie bevægelighed prioriteres højere end sociale rettigheder, bliver eksplosivt. De arbejdsløse, der i juni marcherede mod Amsterdam, ligesom Middelalderens fattige bønder gik til angreb på herremandens borg, var kun en forsmag på det, der venter os.

I forbindelse med job-topmødet i Luxembourg for nylig har Det Europæiske Forum for det Civile Samfund, som også omfatter repræsentanter for fagbevægelsen, krævet, at EU opretter et organ med beføjelser til at føre en makro-økonomisk politik.
Målet med denne politik skal være en bæredygtig menneskelig udvikling og harmonisering af medlemslandenes skattepolitik for at undgå social dumpning.

Den kommende Europæiske Centralbank skal være forpligtet til at støtte Unionens beskæftigelsespolitik, og politikken på alle andre områder skal systematisk gennemgås med henblik på at vurdere virkningen for beskæftigelsen.
Det er meget betydningsfuldt, at Europas civile samfund og fagbevægelser står sammen om at kræve en menneskeligt bæredygtig udvikling. Vi er på vej mod et paradigmeskift i den økonomiske tankegang, når ikke alene miljøgrupper, men også dele af erhvervslivet taler for en ændring af den måde, de økonomiske nøgletal opgøres på, en reform af subsidiepolitikken og omlægning af skatten fra lønninger til naturressourcer, især energi.

Statistikkerne giver ikke et reelt billede af beskæftigelse, underbeskæftigelse og fattigdom i Europa. Men man kan ikke blive ved med at lyve over for borgerne: Der er i dag 57 millioner fattige i Europa, hævder Det Europæiske Forum for Det Civile Samfund.
Det kan heller ikke skjules, at de økonomiske nøgletal, der beroliger os ved at vise vækst i bruttonationalproduktet, ikke er udtryk for de faktiske forhold.
Virkeligheden er, at livskvaliteten er vigende i en stor del af Unionen, og nogle steder kan man endda registrere, at den forventede levetid falder.
Men at definere en "europæisk" beskæftigelsespolitik, der bygger på den ene "model" frem for den anden - for tiden er det den hollandske, der foretrækkes - giver kun mening, hvis medlemsstaternes økonomiske beregninger og statistikker gør det muligt at sammenligne de nationale økonomiers evne til at skaffe arbejde til hele befolkningen i den erhvervsaktive alder.

Hvis man f.eks. sammenligner beskæftigelsen pr. 100 indbyggere i 1996, ser man, at Danmark sikrer arbejde til 76,3 mænd og 58,1 kvinder. Det er rekord i EU (for hele Unionen (for hele Unionen er tallet 67,1), mens Holland, hvis model roses til skyerne, har arbejde til 68,9 mænd, men kun 34,1 kvinder.
Det forekommer altså vigtigt at se nærmere på, hvad det er, der holder kvinderne ude fra arbejdsmarkedet i Holland.
En strukturreform på arbejdsmarkedet må ikke forudsætte mindre social sikkerhed. Også på det punkt er der forskellige "modeller" i de forskellige lande: Den nye socialdemokratiske model, som til en vis grad er inspireret af Singapore og bygger på pincippet om den enkeltes rettigheder og pligter, er forskellig fra den franske model osv.

Men mere bemærkelsesværdigt er det, at nogle - deriblandt generalsekretæren i det belgiske arbejdsministerium, Michel Jadot - har kaldt job-topmødet en "trussel mod demokratiet", fordi Kommissionen mødte op med forslag kopieret efter OECD-anbefalinger, som i høj grad er inspireret af den amerikanske model.
Vil job-topmødet på den måde vise sig at blive en boomerang for fagbevægelsen? Vi kommer i hvert fald ikke uden om at tænke grundigt over indholdet i en europæisk udviklingsmodel, der bevarer vore landes særegenheder, ligesom vi må definere det økonomiske og sociale rum, der sammen med det civile og demokratiske rum skal danne grundlag for unionsborgerskabet.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her