Kronik

Lovsjusk

Debat
3. november 1997

Rent teknisk bliver dansk lovgivning stadig dårligere. Det påpeger Advokatrådet,
der har en række forslag til forbedringer. Men det inititativ har statsministeren og justitsministeren ikke meget til overs for

RET BESET
Få gode gerninger går ustraffet hen. Denne beske visdom måtte Advokatrådet sande ved sin stort anlagte høring sidste uge om "Kvalitet i lovprocessen".
Efter flere års arbejde med emnet lagde Advokatrådet op til høringen, at "der er et absolut og påtrængende behov for at forbedre lovtilblivelsen i Danmark". Rådet har selv fremlagt 13 konkrete bud på, hvordan kvaliteten kan højnes. (Se apropos'et).
Et så vigtigt emne må selvsagt have en seriøs regerings interesse. Både statsminister Poul Nyrup Rasmussen og justitsminister Frank Jensen havde da også givet tilsagn om at være til stede, statsministeren som åbner af konferencen.
Tænkeligt har der været venligere ord i det manuskript, som statsministeren lod ligge ubenyttet under sit indlæg. For hvad han faktisk sagde, gjorde det mindre forståeligt, at han havde valgt at kaste glans over begivenheden ved sin tilstedeværelse. Som man måtte forstå Nyrup Rasmussens ord, var Advokatrådets initiativ nævenyttigt - måske ligefrem båret af mindre ædle motiver end de angivne.

Statsministeren præsenterede indledningsvis sig selv som "Ikke jurist, men et ganske almindeligt menneske - en håndværker".
Og i denne ydmyge rolle kunne regeringslederen ikke genkende den beskrivelse, som Advokatrådet i sit oplæg havde givet af en stigende tendens til lovsjusk.
Der lovgives mere, jovist, og hurtigere, end for 30 år siden, medgav Nyrup Rasmussen. "Men det skyldes, at verden er blevet langt mere kompleks. Og tempoet i alt, hvad der sker, er langt højere end for bare fem eller ti år siden." Lovgivningsmagten er efter statsministerens opfattelse bare fulgt med tiden.
"Og," fortsatte regeringschefen med et alvorsfuldt blik på mødearrangørerne, "så må man jo ikke forveksle uenighed med det, vi vedtager, med, at det skulle være af ringere kvalitet."
Der fik Advokatrådet den! De reaktionære sagførersnuder vil ikke indrømme, de er sure over den progressive lovgivning, og så siger de, at den er dårligt lavet.
Uden at det kom til at virke som et forsøg på trods alt at vise sig imødekommende, gik statsministeren videre:
"Når alt det er sagt, vil man finde regeringen - mig selv - på første række, når det drejer sig om at komme med forbedringer til den måde, vi arbejder på."
"Men politikerne er bedre end deres rygte, Birthe Rønn Hornbech," indskød Nyrup pludseligt, rettet til den på første række siddende Venstre-politiker, der i sin nyligt udgivne bog Så gik der politik i det... har givet udtryk for en kritik af Folketingets arbejdsform, der et pænt stykke henad vejen er sammenfaldende med Advokatrådets.
At dagens problemstilling i øvrigt ikke var ny, fandt statsministeren bekræftet af, hvad han som slutpointe omtalte som et citat fra apostelen Paulus, lydende således:
"Med loven kom synden til verden."
Om det var denne overrumplende udgang, der tog pusten fra forsamlingen, eller om det var indtrykket af en tilrettevisende tone, kombineret med et minespil og en gestikulation, der forunderligt stod uden forbindelse med det sagte, kan være svært at afgøre. Men i hvert fald tog ingen imod tilbudet, da statsministeren efter sit indlæg lod meddele, at han stod til rådighed for spørgsmål. End ikke de ellers belevne arrangører kunne tage sig sammen til at stille et lille høfligt ét.

I sit indlæg senere på høringen fulgte justitsminister Frank Jensen sin partifælle og statsminister op:
"Faldende kvalitet i lovgivningen? Man skal passe på med sådanne påstande. Det er aldrig blevet videnskabeligt undersøgt, ej heller dokumenteret."
Justitsministeren fortsatte:
"Det er i Danmark et regeringsprærogativ at kunne styre regeringens lovforberedelse og -forslag. Hvis en lobbygruppe ville sætte sig på lovgivningen, er Advokatrådets 13 forslag ikke nogen dårlig opskrift."
Her fornemmede justitsministeren måske, han var gået for vidt. Han tilføjede:
"Det var ment som en ros."
Så gik han videre:
"De folkevalgte skal styre. Hvis man vil professionalisere, må man sige det."

Flere forudgående talere havde beklaget den stigende tendens til, at Folketinget 'vedtager på bemærkningerne'. Altså at borgerne ikke bliver klogere af selve lovteksten, fordi den egentlige mening er at finde i lovens bemærkninger. Det vil sige det, der står som forklaring i ministerens fremsættelse af lovforslag og i besvarelse af spørgsmål fra folketingsudvalget, og hvad der står i udvalgets betænkning.
Hertil havde justitsministeren følgende at sige:
"Jeg vil gerne rette nogle misforståelser, der er fremkommet - også fra byretspræsident Claus Larsen. Folketinget vedtager også bemærkningerne."
Denne sidste udtalelse udløste nogen uro blandt forsamlingens tilstedeværende flertal af retskyndige. Den herskende juridiske lære er, at bemærkningerne alene er at opfatte som et fortolkningsbidrag, når domstolene skal vurdere indholdet af lovens tekst, og at tekstens ordlyd går forud i tilfælde af konflikt med bemærkningerne. Det er kun selve lovteksten, Folketinget stemmer om.
Birthe Rønn Hornbech, der i sit civile liv er vicepolitimester, indskød et hurtigt spørgsmål til Folketingets formand Erling Olsen: Ville formanden på baggrund af justitsministerens udtalelser drage omsorg for, at det i Folketingets udvalg for forretningsordenen drøftes, hvorledes det fremover gøres muligt for folketingsmedlemmer ved en ny form for afstemning at tage afstand fra bemærkninger til en lovtekst, hvis ordlyd de i øvrigt kunne affinde sig med?
Under salens moro vævede den tidligere justitsminister og nuværende folketingsformand sig uden om at besvare dette spørgsmål med en sådan klarhed, at han ville komme til at fremstå som irettesætter af sin unge efterfølger.
Professor Henrik Zahle fandt anledning til pointere, at et af formålene med dagens møde gerne skulle være at begrænse den uheldige trafik med lovgivning på bemærkningerne, ikke at opstille regler for trafikkens uhindrede afvikling.

Slående var på høringen forskellen mellem de to ministres sorgløshed i forhold til kvaliteten af lovgivningen og så den bekymring, som et flertal af de sagkyndige gav udtryk for.
Fhv. ombudsmand og professor Lars Nordskov Nielsen valgte ironisk at sige, at Advokatrådet nok ikke havde høstet tilstrækkelig ros for sit initiativ.
Byretspræsident Claus Larsen var - lige som Henrik Zahle - enig i, at Advokatrådet har fat i en ende.
Om hensynet til, at borgerne - og deres rådgivere - i Lovtidende kan finde ud af, hvad der er gældende ret, sagde Claus Larsen henvendt til politikerne:
"Op i lovteksten med det, I vil sige!"
Claus Larsen pegede også på de ekstremt korte høringsfrister, som gives den sagkyndige omverden ved behandlingen af lovforslag, tilmed i situationer, hvor lovforslaget ikke haster.
Folketingsformand Erling Olsen kom i sit indlæg til at lyde som en af de sagkyndige.
"Det er ingen hemmelighed, at jeg går ind for et lovråd til forbedring af kvaliteten i lovgivningsarbejdet," sagde han.
"Men flertallet for et lovråd forsvandt, fordi mit eget kære parti skiftede standpunkt, da det kom i regering. Så et lovråd må vi klare os uden - indtil videre."
Erling Olsen så gerne, at der ved egentlige lovgivningsreformer blev afsat lang tid til høring af offentligheden mellem Folketingets 2. og 3. behandling:
"Og hvis forslaget så må oversomre, med den virkning, at det må genfremsættes i den følgende folketingssamling - so what?

Forsamlingen kunne så fundere over, om det er Erling Olsens særlige position i dansk politik - han genopstiller ikke ved næste valg - der gør det muligt for ham at medgive, at Advokatrådet har taget et påtrængede spørgsmål op.
Hvorimod de aktivt herskende ministre som en selvfølge må mene, at talen om lovsjusk ikke har noget på sig.

David Rehling er cand. jur., tidligere kursuslærer i forvaltningsret ved Københavns Universitet og nu Informations redaktør af kronik & faglige rum.

APROPOS
Advokatrådets 13 forslag

Til forbedring af kvaliteten i lovgivningsprocessen er Advokatrådet fremkommet med følgende 13 forslag:

1. Alle væsentlige lovforslag skal behandles i bredt sammensatte udvalg.

2. Der bør nedsættes flere permanente råd og udvalg.

3. Lovforberedende udvalg skal sammensættes repræsentativt, evt. ved hjælp af et uafhængigt udpegningsorgan.

4. Alle betænkninger skal forelægges Folketinget.

5. Obligatorisk høring af relevante parter forinden lovforslag fremsættes i Folketinget.

6. Obligatorisk fornyet høring ved betydelige ændringsforslag.

7. Der skal fastsættes en generel minimumslængde for høringsfristen.

8. Referat af indkomne høringssvar skal tilgå de øvrige høringsparter.

9. Den skriftlige høringsprocedure kan suppleres af offentlige panelhøringer.

10. Alle lovforslag med forarbejder skal senest samtidig med udsendelsen til høring offentliggøres, herunder på Internettet.

11. Lovforslagets bemærkninger skal gengive de problemstillinger, der er fremkommet i høringsfasen.

12. Bemærkningerne til et lovforslag skal redegøre for dets forhold til grundloven, almindelige retsprincipper og internationale forpligtelser, herunder menneskeretten.

13. Ordlyden af en lov skal være så klar, at individet umiddelbart ud af teksten kan udlede sin retsstilling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her