Læsetid: 4 min.

Der må være en grænse

14. november 1997

De fleste, der afvises ved den danske grænse, er tyskere, der har glemt deres pas på vej til familiebesøg i Padborg eller på sightseeing i ferielandet. Og sådan er de fleste af Jens Peter Bondes skræmmeeksempler om EU fordrejet

SKRÆK-KAMPAGNE
Min konklusion, efter at have hørt og læst Jens Peter Bonde udtale sig offentligt i den sidste tid, er, at Junibevægelsens strategi for at vinde folkeafstemningen går gennem et skamridt af den indre svinehund, og fordrejninger af tal og fakta.
Jens Peter Bonde hævdede bl.a. for nylig, at ca. 30.000 mennesker "de sidste par år" er blevet afvist ved grænsen. Spørgsmålet lød herefter, om disse mennesker skal have ret til at blive i landet, om de skal have samme rettigheder som os andre, eller om de skal "fanges og sendes hjem igen".
Det kunne være rart at vide, hvor Jens Peter Bonde har det tal fra. Efter en nærmere undersøgelse af det eksisterende talmateriale, viser det sig nemlig, at den langt overvejende del af de afviste ved grænsen er tyskere, der har glemt deres pas. Jeg har svært ved at tro, at det er Jens Peter Bondes mening, at vi skal fange disse her glemsomme tyskere, der er på familiebesøg i Padborg, eller på sightseeing i ferielandet, og sende dem hjem.

3.000 søger asyl
Jeg kan måske i denne forbindelse også gøre opmærksom på, at der sidste år var godt og vel 3.000 mennesker, der her i landet søgte asyl uden at have forudgående opholdstilladelse. Over halvdelen af disse henvendte sig direkte til Sandholm-lejeren i Nordsjælland - ret langt fra den dansk-tyske landgrænse. Politiet opererer ikke med en statistik over illegal indvandring. De, der opholder sig her i landet, henvender sig af egen kraft til myndighederne for at få opholdstilladelse, eller bliver afsløret ret nemt i det gennemregulerede Danmark. At 3.000 spontane ansøgninger for Jens Peter Bonde kan blive til 30.000 illegale indvandrere grænser til det kreative.
Et jævnligt brugt skræmmeeksempel fra Jens Peter Bondes side er, at ulovligt affald, pesticider, gift, m.m. i fremtiden vil strømme ind over den ubevogtede grænse.
Alle gennemsnitsdanskere, der har smuglet i årevis, ved imidlertid, at den eneste grænse, der er et problem, er promillegrænsen. Derfor er det en lidt underlig præmis, Jens Peter Bonde stiller op for sit scenario. Det lyder som om, den nuværende situation er en effektiv stopklods for ovennævnte ubehageligheder. Og det kan vi da godt være lidt uenige om. Dobbelt eller femdobbelt så meget mandskab ved den 69 km lange landgrænse eller den vel over 7.300 km lange kystlinie forhindrer ikke store tankskibe i at tømme deres olieaffald ud i Nordsøen. Her er det indlysende at koncentrere politiressourcer om forfølgelse af synderne i stedet for at kontrollere hr. og fru Jensens pas. Nok så meget mandskab forhindrer heller ikke engelsk forurening i at nå vore far-vande, det gør kun politisk samarbejde over landegræn-serne. Og det ved Jens Peter Bonde vel også godt, når det kommer til stykket.

Velopdragne kriminelle
Et andet af Jens Peter Bondes argumenter mod Amsterdam-traktaten og Schengen-aftalen er, at al kriminaliteten syd for grænsen kommer væltende herop, fordi den pletvise (ca. 5 timer daglige) kontrol ved grænsen i fremtiden forsvinder. I Jens Peter Bondes univers er de tyske kriminelle altså så velopdragne, at de i øjeblikket kun forsøger at krydse grænsen dér, hvor der er politi, og kun i det tidsrum, hvor politiet er til stede.
Jens Peter Bonde efterlyser jævnligt gode argumenter for, hvorfor grænsekontrollen skal afvikles mellem medlemsstaterne. Grænsesamarbejdet er et spørgsmål om at omfordele ressourcerne. I stedet for, at der skal sidde politi på enkelte grænseposter ved den dansk-tyske grænse, så tager man de ressourcer og koncentrerer dem om at lave det, vi vel alle sammen helst vil have vores politi til at lave, nemlig fange forbryderne.
Vi har et forbehold fra de retslige og indre anliggender, der fuldt ud gælder, således at alt retsligt samarbejde forbliver på mellemnationalt niveau, hvor det ikke er muligt at stemme den danske minister ned.

Vi skal forholde os til alt
Så er det klart, at når de andre laver en regel i fællesskab i overnationalt regi, så må vi da forholde os til den, ligesom vi skulle forholde os til alt, hvad de andre lavede, hvis vi slet ikke var medlem af Schengen og EU. Det undrer mig, at et garvet og erfarent medlem af den politiske elite som Jens Peter Bonde, er så oprørt over, at der er en dynamik mellem nabolandes lovgivning, og specielt hvad angår grænsespørgsmål.
Junibevægelsen er øjensynligt så fattig på argumenter op til folkeafstemningen, at eneste mulighed er at slå sig sammen med det yderste højre, og køre skrækkampagne på grænsespørgsmålet. Det er tilmed ikke muligt for Junibevægelsen at holde fakta og fantasi fra hinanden. Al kritik til det!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu