Læsetid: 5 min.

Medløbernes begejstrede opslutning

24. november 1997

For en mand, som Brøndbys borgmester Rasmussen - og mange andre - er værdier ligegyldige. Man er med der, hvor der er flest stemmer at hente. Også selv om man så skal anbefale udrens-ninger. Et kryds er jo et kryds og ingen spørger efter den moralske habitus
hos et kryds

POPULISME
Hvis man i tv eller aviserne brugte de samme ord og begreber, om mere eller mindre tilfældigt valgte danskere, som mange danskere bruger om flygtningene, så ville man tilbringe det meste af sin tid foran en dommer med at forsvare sig mod anklager for injurier og det der er værre. Tænk f.eks. på, hvor meget ballade det afstedkom, da statsministeren antydede, at de danske svineproducenter ikke behandlede grisene etisk korrekt. Samme aften var der et indslag i TV-avisen, hvor svineproducenterne på den konto krævede et folketingsvalg. Og Ellemann beskyldte samtidig statsministeren for at være utroværdig, fordi Nyrup ikke på egen hånd havde gjort empiriske studier i landets svinestalde.
Tænk, hvis nogle flere hid-sede sig lige så meget op over en politiker, der sværter en gruppe mennesker til, ved at kalde dem for samfundsnassere, bekvemmelighedsflygtninge, kriminelle o.lign., uden at have belæg for det. Det forekommer dog lige så alvorligt, at kalde samtlige flygtninge over én kam for kriminelle samfundsnassere, som at kalde svineproducenterne for uetiske.

Tænk, hvis nogen på samme måde ville kalde politikerne fra Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet for utroværdige, fordi de uden belæg kommer med hele serier af ekstreme udsagn om de såkaldte fremmede.
Det vækker f.eks. ikke nogen særlig diskussion, når et folketingsmedlem anbefaler, at vi smider somalierne ud fra en flyvemaskine over Afrika. Den form for debat, det overhovedet motiverer til i den politiske verden, handler om, hvordan den slags synspunkter kan imødegås ved, at man selv nærmer sig dem. Den yderste højrefløjs synspunkter skal tilsyneladende dæmpes ved, at det gøres stuerent for andre partier også at hylde dem. Højrebølgen skal bekæmpes ved at løbe med den og ikke imod den. Flere og flere politikere fra de øvrige partier har således efterhånden overhalet de halv-fascistiske højrepartier med udsagn om flygtninge, som imidlertid bliver pakket ind i argumenter om, at problemstillingen må tages alvorligt, for ellers for-drejer den yderste højrefløj hovedet på befolkningen. Så er det tilsyneladende bedre, at der er flere om at foretage denne fordrejning.

Langt ind i Socialdemokratiet knytter politisk troværdighed sig efterhånden til, at man tør sige nogle 'sandheder' om de fremmede. Når en politiker fra Socialdemokratiet kommer med ektremt fremmedfjendske udtalelser, bliver han ikke længere betragtet som utroværdig. Nej, han er blot realistisk, fordi han har forstået danskernes frygt og nu tager den alvorligt. Han betragtes faktisk som ret troværdig, fordi han ikke lader sig styre af blødsødenhed, men i stedet ser problemerne i øjnene.
En pensioneret gammel mand fra Århus blev udnævnt som indenrigsminister med enkeltsagsbeføjelse, netop fordi han har et såkaldt realistisk syn på de fremmede. Det han i virkeligheden er udstyret med, og som åbenbart bliver betragtet som hans kvalitet, er et syn på mennesker fra udlandet, der kan imødegå Pia Kjærsgaard og co. Ikke ved at adskille sig fra deres menneskesyn, men ved lige præcis at ligne det. Et troværdigt og realistisk syn på flygtninge og indvandrere er derfor efterhånden blevet lig med en skepsis, som tillader mere og mere racistiske undertoner, blot fordi det imødekommer det, som Dansk Folkeparti og Fremskridts-partiet trækker vælgere på.

Problemet for ganske mange socialdemokrater er imidlertid, at deres ord også er deres visitkort. Når flere og flere politikere, borgmestre og socialdemokratiske tillidsrepræsentanter bruger ord, som mere end antyder racisme, pakker de det ind i nogle begrundelser, der har den gode hensigt, at sætte den yderste højrefløj ud af spillet. Men ordene er brugt og valget af ord er ikke tilfældigt, og frem for alt knytter der sig også nogle nødvendige handleanvisninger til ordene.
Hvis man kan acceptere et mere og mere ekstremt ordvalg i beskrivelsen af flygtningene, og mere og mere ekstreme handlestrategier, for at løse 'flygtningespørgsmålet', blot for at komme det endnu mere ekstreme til livs, så er der imidlertid ikke langt til, at man i virkeligheden er en blind medløber.
Nu forholder det sig imidlertid således, at det alligevel ikke altid blot drejer sig om blindt medløberi, men om en vis begejstret opslutning bag synspunkter, som det nu endeligt er blevet 'realistisk' at udtrykke, fordi det kan kaldes et led i kampen mod højrebølgen.
I Brøndby har de en borg-mester med det gode danske navn Rasmussen. I almindelighed vil hans troværdighed ikke engang kunne overleve i brugtbilsbranchen. Men i politisk sammenhæng er han tilsyneladende blevet mere og mere troværdig efterhånden som perversiteten i hans udsagn om flygtningene tiltager. Gør han det for at imødegå højrebølgen og bevare den traditionelle socialdemokratiske humanisme i flygtninge-spørgsmålet? Det er unægteligt vanskeligt at tillægge ham en så stor skarpsindighed.
Borgmester Rasmussen har bl.a. udtalt, at han ønsker folk fra de varme lande udrenset fra boligområderne i Brøndby. Sådan havde nazi-sterne det også med visse befolkningsgrupper, dem ønskede man også at udrense. Og i det tidligere Jugoslavien blev der også renset ud, hvilket i øvrigt fik store dele af den vestlige verden - inkl. Danmark - til at intervenere ganske kraftigt på vegne af menneskerettighederne. Skal vi tage dette udsagn fra den socialdemokratiske borgmester, som et led i en kampagne mod højrebølgen? Sådan må det jo blive betragtet i Socialdemokratiet og blandt andre politikere, for ellers var der vel nogen, der havde fortalt manden, at han med ordet udrense havde talt sig ind i fascismens historiske tradition. Det ville Rasmussen nu nok være ligeglad med, for i hans verden er der ikke nogle værdier, der er bedre end andre - bare de giver stemmer.

Ud fra en snæver politisk logik kan det sikkert anses for en kamp mod højrepartierne, når flere og flere politikere prøver at stoppe højrebølgen, ved selv at give udtryk for mindst lige så meget fremmedhad, som de yderste højrepartier. Men det er dybest set ikke en kamp mod højrepartiernes værdier og menneskesyn. Udsagnene er et led i en simpel kamp om vælgerne, ikke i en kamp om deres sjæl og værdier, som for mange politikeres skyld kan være fuldstændig ligegyldig, blot vælgerne stemmer på dem. For en mand, som borg-mester Rasmussen - og mange andre - er værdier ligegyldige. Man er med der, hvor der er flest stemmer at hente. Også selv om man så skal anbefale udrensninger. Et kryds er jo et kryds og ingen spørger efter den moralske habitus hos et kryds.
Rasmussen gør i hvert tilfælde ikke - han har nemlig aldrig hørt om ordet. Det kommer jo også fra de varme lande og er derfor blevet udrenset fra hans bevidsthed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu