Læsetid: 4 min.

Vi modtager suverænitet

21. november 1997

Kan en stat, der ikke er en supermagt, overhovedet opret-holde suverænitet på anden måde end den, der accepteres af andre stater

BEGREBER
I god tid inden den 28. maj skal Højesteret tage stilling til spørgsmålet om suverænitet. Suverænitets-eksperten Ole Spiermann gjorde i den forbindelse opmærksom på nogle juridiske spidsfindigheder omkring nogle af tabuerne i sin udmærkede artikel Det unævnelige i Information d. 6. oktober. Jeg er ikke folkerets- eller statsrets-teoretiker som Spiermann. Men som statsteoretiker mener jeg, at der endnu mangler et par aspekter i de redegørelser, vi hidtil har set i den offentlige debat om suverænitets-problemet i grundlovens Pgf. 20.
I begge tilfælde drejer det sig mindre om juridiske hvis-så detaljer, men om de begrebslige forudsætninger for suverænitets-begrebet, nemlig dem, der sætter begrebet i kontekst.

Ikke en nul-sum
For det første forekommer det mig, at meget få har været opmærksomme på, at suverænitet og suverænitetsafgivelse ikke på nogen meningsfuld måde logisk kan optræde som en såkaldt 'nul-sum", hvor A får mindre kage, hvis B får mere. Dette kunne man tale om i forholdet mellem stater. I dette tilfælde er der imidlertid tale om afgivelse af suverænitet til en folkeretlig institution, hvor man snarere må tale om en 'plus-sum'.
Problemet er, at ser vi bort fra supermagter, kan vi kun forestille os suverænitetsopretholdelse, hvis vi har folkeretlige institutioner. Altså ikke blot international ret, men også international administration, der skal kunne implementere ret, men også være konstituteret på en måde, der går videre end ret.
Vi skal altså have internationale organisationer, der kan sikre nationalstatslig suverænitet: Suverænitet er i staternes historie snarere noget tildelt, end noget de har blot i deres egen ret. Suverænitet skabes såvel internt som eksternt i forholdet mellem stater.

Magtdelte stater
På samme måde forudsætter ret i magtdelte stater også en adskillelse fra administration. Denne henvisning til den komplekse konstruktion af suveræne stater gjorde sig gældende allerede i den franske jurist Jean Bodins grundlæggelse af det statsretlige suverænitetsbegreb i 1576. Bodin viste i en netop meget omfattende og mangesidig beskrivelse, at suverænitet skulle knyttes til et helt katalog af kompetencer, som den suveræne konge kunne trække på.
Disse kompetencer var, hvad der udgjorde grundlaget for opbygningen af statslige centraladministration m.h.t. oprettelsen af embeder, finansieringskilder, hovedstæder, udskillelse af budgetter etc. Først inden for dette kompleks kunne juraen bogstaveligt talt få lov til at optræde i sin egen ret.

Retlig suverænitet
I magtdelingslæren forudsætter suveræn ret således afgivelse af suverænitet til administrationen. (Dette kan i sig selv sige en del om fortolkningen af Romtraktatens artikel 238). I denne franske lære kunne de lokale domstole kun opretholde retlig suverænitet, hvis de politisk og administrativt afgav ret til det trinhøjere statslige niveau.
Pointen er altså paradokset, at suverænitet forudsætter afgivelse af suverænitet! Lige som Danmark måtte acceptere at overlade sit forsvar til de allierede under 2. Verdenskrig, hvis dansk suverænitet skulle kunne opretholdes.

Suverænitetsmodtagelse
Man kan således prøve at overveje spørgsmålet, om hvorvidt en stat (der ikke er en supermagt) kan opretholde suverænitet helt alene, eller på en anden måde end den der accepteres af andre stater, som væsentligst nok dens nærmeste naboer? Det er der ingen grund til at antage. I stedet for blot at tale om suverænitetsafgivelse, er det nok så afgørende at se på suverænitetsmodtagelsen.
Ét aspekt er her, at folkesuverænitetens politiske idé om 'selvbestemmelse' i dag snarere må forstås som 'medbestemmelse', 'sambestemmelse' eller ret til kooperation.
Et andet aspekt er, at staterne som institutionelle apparater er vokset enormt siden slutningen af 1950'erne. Den danske offentlige sektor har således langt mere end dobbelt så mange ansatte, end den havde i 1972 og har endog tiltaget sig langt flere beføjelser. Den danske stat kan som organisatorisk apparat således sagtens siges at være udstyret med mere suverænitet end for 25 eller 50 år siden.

Begrebet forandres
Næste problem: Ordet, begrebet 'suverænitet' forandres afhængigt af, hvorledes domstole, stater, samfund tager sig ud.
Selv om alliancer og globaliserende tendenser faktisk er et meget gammelt foretagende, må man imidlertid sige, at forestillingen om en lukket nationalstatslig folkesuverænitet gjorde sig stærkt gældende fra omkring midten af sidste århundrede. Som om mellemstatslige, internationale og globale processer kunne neutraliseres. Et spørgsmål er så om ikke denne neutralisering af transstatslige problemer gjorde sig for kraftigt gældende i de opfattelser, der lå til grund for nedskrivningen af de danske grundlove? Kan retlige begreber med andre ord fastholdes uanset, hvorledes realiteten ser ud?
Ét aspekt vedrører her realiteten af økonomisk globalisering, krig, økologi, grunde til immigration, kulturel globalisering, europæisering etc.
Et andet aspekt er, om vore begreber logisk set fastholdes uanset, hvorledes sprogets (herunder også det juridiske sprog) forandres. Det er der i dag ikke én eneste logiker, der vil hævde.
I 1957 oprettedes EF; men i 1957 udgav filosoffen Peter Winch også en bog Samfundsvidenskab og filosofi, hvori han forklarede, at sprogets begreber og regler ganske enkelt skal kunne for-stås, ud fra hvorledes de skal fortolkes ind i meget større sammenhænge, der til syvende og sidst involverer hele det liv vi lever.
Sidenhen er der kommet en lind strøm af afhandlinger om, at sprogets begreber - og herunder også den juridiske argumentations regler - skal forstås i (f.eks. hermeneutisk) sammenhæng med en omgivende verden. Da Grundloven blev skrevet, var det imidlertid endnu en gængs opfattelse, at enkelte ord og begreber kunne forstås statisk og løsrevet fra deres kontekst.
Det synes således ikke blot at være suverænitets-begrebet, der er ændret siden 1953. Det gælder også den måde, hvorpå vi fortolker og argumenterer om begreber.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu