Læsetid: 3 min.

En politisk nørd får politisk mistillid

Debat
25. november 1997

Thorkild Simonsen legitimerer straffeaktionerne mod de nye danskere med, at politikerne er ude af trit med befolkningen på udlændingeområdet.

VANDRING
Hast videre hvis du finder udlændingedebatten forfærdelig trættende. Det er vi mange, der gør. Ikke så meget fordi der ikke trænger til at blive sat fokus på den hidtidige katastrofale integrationspolitik. Det gør der i høj grad.
Hvad der gør den trættende er snarere spiralen, hvor medierne siden Ekstra Bladets hetz-kampagne og sommerens begivenheder på Blågårds Plads sammen med genvælgelsesliderlige politikere i en fiktivt konstrueret virkelighed stort set kun opererer med så primitiv en kode som stramninger/ikke-stramninger. Det grufulde er, at spiralen jo er nedadgående. Og er udlæn-dingeområdet et sådant, der primært sættes til debat i økonomisk gode tider, venter der os 25 skrækkelige år, hvis Lykketoft har ret i sine vækstprofetier. Derfor skal der naturligvis opfordres til tolerance, gæstfrihed og anstændighed i befolkningen.
Men er det tilstrækkeligt? Eller rettere; er det der skal til, ikke især at de selvudråbte 'ansvarlige' politikere på den politiske midte indser, at problemet primært er dem selv og ikke vælgervandringerne mod det yderste højre?

Så tolerante og gæstfrie
Thorkild Simonsen legitimerer straffeaktionerne mod de nye danskere med, at politikerne er ude af trit med befolkningen på udlændingeområdet. Ja det ved gud de er. For de har endnu ikke forstået, at danskerne som helhed er nøjagtig lige så tolerante og gæstfrie som de altid har været, men at politikere og medier i fællesskab har givet en vælgergruppe anledning til at udtrykke sin politiske rod-løshed og generelle mistillid overfor de etablerede partier. En gruppe, som i øvrigt bedre repræsenteres af Pia Kjærsgård og Richard Ragnwald end af en kun halvt fremmedfjendsk socialdemokratisk bykonge i ministerbil.
Den såkaldte højredrejning har længe været latent og udlændingespørgsmålet har i den forbindelse kun været udslagsgivende. Det kunne formentlig ligeså vel EU eller
retspolitikken have været, hvis tv kunne bringe skiltesager og danske politimordere hver dag. Blot synd at det er flygtende mennesker i nød der skal bøde for politikernes kiksede forsøg på at komme nogle få småegoistiske og intolerante vælgere i møde.
Sædvanligvis mener jeg, at vi har de politikere, vi fortjener. Men de 'ansvarlige' politiske partiers opførsel de sidste par måneder har ærligt talt givet selv en politisk nørd som jeg politisk mistillid.
De 'ansvarlige' partier, der siden midt i halvfjerdserne bevidst har medvirket til at holde alle svagere grupper (sorte som hvide) udefra arbejdsmarkedet - det eneste reelt samfundsintegrerende - og som derfor selv bærer en større skyld end samtlige medier og to fremskridtspartier tilsammen.
De 'ansvarlige' partier der gang på gang og nu igen gennem lappeløsninger prøver at dække over egen utilstrækkelighed og manglende mod og mandshjerte til for alvor at give de svagere grupper en reel mulighed. Denne gang skal ydelser gøres hudfarveafhængige og flygtninge skal sultes i arbejde. Parentetisk bemærket skulle det være noget nyt, om det er muligt at sulte folk i overenskomstarbejde hvis ikke arbejdsmarkedets parter giver én lov.
Tænk sig, vi er vidner til et regulært korstog mod en af samfundets allersvageste grupper. Endda anført af landets tre statsministeremner. Måske fordi den udsatte gruppe i modsætning til landets åndeligt svageste gruppe ikke er med til at fordele mandaterne.
Det vil være naivt at håbe på nye toner fra V og K. Men fortsætter Socialdemokratiet sin nuværende linie på flygtninge- og indvandrerområdet, og gennemføres de bebudede stramninger med radikale mandater, er det i hvert fald ikke længere et regeringssamarbejde Radikal Ungdom kan bakke op om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her