Læsetid: 4 min.

Den socialdemokratiske tyrkertro

Debat
18. november 1997

Finn Aaberg og andre socialdemokratiske borgmestre tror, at man kan løse problemer med centralistiske reguleringer i stedet for at møde vidt forskellige indvandrere, som de er

KULTURMØDE
Jens Reiermann påstår i Information den 5. november i artiklen 'De hvide mod de sorte', at SF har været fraværende i debatten om flygtninge og indvandrere. Dette 'fravær' er i Albertslund belønnet med, at tre ud af fire invandrerorganisationer allerede i januar måned vedtog, at de i modsætning til de to foregående valg til kommunalbestyrelsen, hvor de stillede op på selv-stændige indvandrerlister, denne gang vil anbefale at stemme på SF. Den fjerde organisation er en del af Enhedslisten.
Hvorfor dette finder sted forklares egentlig udmærket i interviewet den 8. november med Albertslunds socialdemokratiske borgmester Finn Aaberg.

Fru Olsen
Danskerne er ikke racister - de er rasende, siger han - og henviser til fru Olsen, der er gal over, at der er flere udenlandske børn end danske børn i hendes barns skole.
Finn Aaberg skyder i det hele taget meget væk fra sig selv som lokalpolitiker og over på både fru Olsen og Folketingets måde at tackle problemerne på. Men han forklarer ikke, hvorfor mennesker, der ikke har mange 'udenlandske' børn i klassen og som ikke bor i en kommune med mange indvandrere, er så fyldt med fordomme og had til mennesker, som de ikke kender.
For Finn Aaberg handler miséren om 'at løse de praktiske problemer' = boligspørgsmålet. Ganske vist mener han, at der ikke er 'ghettoer' i Albertslund, hvilket er nyt for mig, idet henvisning til 'ghettoen' netop hidtil har været hans argument for de udemokratiske menneskeregulerings-tiltag han har iværksat og som han vil udbygge efter valget.

Aaberg er smartere
Finn Aaberg er nemlig lidt smartere end den brovtende Kjeld Rasmussen fra Brøndby. Hvor Rasmussen sætter sig for enden af bordet i "udvalget for at holde folk fra de varme lande ud fra Brøndby", der har Finn Aaberg opfundet en 'grøn boliganvisning', hvis formål er at reducere CO2-udslippet ved at mennesker, der arbejder i Albertslund, men bor i Københavns kommune og kører i bil til arbejdet, får lov til at springe ventelisten til boligkøen over og dermed får anvist en lejlighed i Albertslund? Det er jo miljøpolitik og ikke menneskeudskiftningspolitik! Hvorfor disse mennesker ikke bare kan bruge tog og bus lige som os andre, forstår jeg ikke. Det lykkedes for Aaberg at sælge denne vare og den vil - efter valget - blive fulgt op med 100 pct. kommunal anvisning i visse boligområder - som Finn Aaberg altså ikke i Information kan få sig selv til at kalde for 'ghettoer' - her henviser han til ghettoen Vesterbro som skræk-eksempel!

Samtalens kraft
Det er naivt at forestille sig, at en udtynding af bolig-områderne fremmer integrationen. Den samtale mellem danskere og tyrkere, der fremmer den sproglige, kulturelle og menneskelige forståelse bør først og fremmest foregå de steder, hvor der er forpligtende relation, nemlig arbejdspladser, uddannelsessteder o.s.v.
Og så går folk hjem til den ene og den anden 'ghetto' bagefter.
På skolerne og institutionerne bør der også være en forpligtende samtale mellem forældre, lærere og elever - men motivationen kan ligge på et meget lille sted hos de tyrkere og pakistanere, der fra første færd får besked om, at deres børn er et problem, der er så stort, at man ikke kan tackle det på den lokale daginstitution eller distrikt-skolen. Hvorfor systemet fremover flytter rundt på de stakkels børn, indtil de hverken kan finde ud af at tale med deres forældre eller lærerne eller hinanden.
Som på boligområdet hersker der hos socialdemokraterne en tyrkertro på, at man kan klare disse problemer med centralistiske reguleringer i stedet for at møde disse meget indbyrdes forskellige mennesker, som de er, og afstemme samarbejdet og ressourcerne efter dette indenfor de målsætninger, vi i øvrigt er enige om skal gælde for alle, f.eks. folkeskoleloven.

Kulturmødet er godt
Finn Aaberg slutter i interviewet med nogle halvfilosofiske bemærkninger om at "kulturmødet er godt, fordi det tvinger til argumentation og revision - også af egne standpunkter. Men det forudsætter, at der faktisk sker et møde. Og det gør der ikke i ghettoen." Bortset fra at der ikke er ghettoer i Albertslund, hvordan tackler Aaberg så dette 'kulturmøde'.
Han kan f.eks. ganske enkelt ikke acceptere, at indvandrerne har en anden måde at feste på end gennemsnitsdanskeren. Hvad gør man så, når man vil forhindre dem i at holde privatfester med over 100 deltagere i kommunens bygninger: man skruer prisen uhyrligt op for netop denne type fester!
Aabergs flertal kan heller ikke acceptere, at indvandrerne har en anden måde at bade på i offentlige svømmehaller. Hvad gør man så: man forbyder små praktiske løsninger som badeforhæng. De etniske minoriteter skal partout indrette sig efter den såkaldte 'danske badekultur' - flertallets kultur.

Magtnetværket virker
Aaberg og hans partikammerater i Albertslund er i det socialdemokratiske magtnetværk helt tæt på regeringstoppen og dermed med til at definere den officielle integrations- politik med disse holdninger og daglige praksis. Dermed legitimerede de også, at Birte Weiss måtte gå. Dele af hendes integrations-betænkning, som burde være ledetråde, er desværre anstødssten for den daglige politik i kommunerne, hvor man ikke kan acceptere gensidigheden, der afspejles i betænkningens målsætning,
"at den danske integrationspolitik i forhold til flygtninge og indvandrere bør være at sikre de pågældendes muligheder for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige sociale, religiøse og kulturelle liv. Flygtninge og indvandrere skal sideløbende hermed kunne bevare og udvikle deres oprindelige kulturelle særpræg og identitet."
Dette indebærer ikke, "at flygtninge og indvandrere nyder nogen form fortrinsstilling i forhold til gældende regler i samfundet, men alene at de som så mange andre grupper gives visse tilbud med henblik på at tage højde for gruppens særlige behov og forudsætninger."
Det er herfra, SF sætter af og det er herfra at Socialdemokratiet - også i Albertslund - desværre ofte stiger af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her