Læsetid: 2 min.

Spiselig kvindeundertrykkelse

Debat
5. november 1997

I nadveren er Kristus lyslevende til stede og rækker sig selv til alle uden at spørge om rang eller køn. Det er immervæk en anden snak end Promise Keepers' amerikanske nykonservatisme

Hvis man bruger bibelen på en naiv måde, kan man finde belæg for de synspunkter, som Poul Dalsgaard fra Promise Keepers fremlægger i Hanne Dams interview med ham i Information den 31.10.
Det, som burde være klart for enhver læser, er, at den holdning som kommer til udtryk i bevægelsen Promise Keepers i virkeligheden er kvindeundertrykkelse, blot i en nydelig og tilsyneladende spiselig indpakning. Man skal ikke lade sig narre af de pæne ord. "Manden er banen, spillet foregår på", udtaler Dalsgaard. Aha, tænker man så, det er da en morsom måde at definere ligeværdighed på.
Bibelen kan bruges, men den kan i særdeleshed misbruges, og det er lige præcis den afgrund Dalsgaard falder i, måske fordi han ikke er særlig velbevandret inden for Kirke og teologi. At der i mange af Bibelens skrifter forekommer kvindeundertrykkende synspunkter, i Genesis, hos stivstikkeren Paulus, men også andre steder, bl.a. i evangelierne, er mange teologer i dag enige om. Bibelen blev til i et samfund, som var patriarkalsk, og det har selvfølgelig farvet de bibelske tekster.
Når man derfor skal søge at nå frem til kernen i det bibelske budskab, må man selvfølgelig søge at skrælle disse patriarkalske lag af, så vi ikke ukritisk overtager
forældede normer eller havner i utidig konservatisme.

Samfundssyn
Vi kan ikke bare læse Bibelen efter bogstaven uden at korrigere for et samfundssyn, som ikke længere er gældende.
Siden bibelen blev til, har der f.eks. levet en herre ved navn Charles Darwin, og hans empiriske forskning viste som bekendt intet om, at kvinden skulle være skabt af mandens ribben. Og naturvidenskaben siger heller intet om, at der er et hoved, kvinden skal gå ind under. Hvis man fornægter disse fakta fører det kun til dumhed og uoplysthed, ja til nykonservatisme af den amerikanske type.
Kristus har helt generelt slået ned på, hvad der er det centrale: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind - og din næste som dig selv" (Matt. 22,37-39). Gud er vores "hoved" og under dette hoved er alle lige. Og så kan man godt droppe at bruge bibelen som belæg for dette eller hint syn på ægteskabet, eller til at støtte egne synspunkter.
Vor apostolske kirkes tradition vidner om, hvad der er centralt for os uden om enhver biblicisme, nemlig de oldkirkelige trosbekendelser, den nikænske og den apostolske, Fader vor samt ikke mindst indstiftelsesordene ved nadveren, den nadver, hvor Kristus lyslevende til stede rækker sig selv til alle uden at spørge om rang eller køn.
Det er immervæk en anden snak, end amerikansk nykonservatisme, skulle jeg hilse og sige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her