Læsetid: 3 min.

Det er svært for de gamle

Debat
27. november 1997

Der kunne skabes megen livskvalitet ved at give de ældre nogle bedre livsbetingelser, og ikke mindst nogle bedre boligforhold

ÆLDREPOLITIK
81 år og folkepensionist i København. Min mor bor i en toværelses lejlighed på 2. sal Indtil for ét år siden var hun for det meste i godt humør og havde et positivt syn på livet. Det er på trods af, at livet egentlig ikke har været så nemt endda. Ryggen har gjort ondt i mange år. En del af smerterne er blevet dulmet med ketoganer for at klare livsnødvendige aktiviteter som dans, ferie, kortspil og familiebesøg. Til stor fornøjelse for både min mor og hendes omgivelser.

En hoplapensionist
Hun har i mange år været familiens midtpunkt. Fra at være en hoplapensionist er hun blevet en trist ældre dame som helt har mistet gnisten og gejsten.
Nu er bentøjet og øjnene begyndt at svigte og humøret er faldet mange grader - nogle gange til under frysepunktet. Naboerne er døde eller flyttet og boligkomplekset har totalt ændret karakter. Der er mange unge. Der er mange børn. Der er kun meget få tilbage på min mors alder.
De unge var indtil for nylig til stor fornøjelse. Men der er nu så mange, at oplevelsen af ensomhed og det at blive isoleret forstærkes. Hendes sociale liv er radikalt forandret. Hun er bange for at gå ud om aftenen, især når det er mørkt. Også veninderne holder sig inden døre. Deres mænd er døde for mange år siden.
Aftenerne er lange og fjernsynet er det hyppigste selskab.
Min mors højeste ønske er at få en ældrebolig eller en beskyttet bolig. Hun vil ud af isolationen. Hun vil bo i nærheden af andre, som hun kan tale med og være sammen med. Hun synes selv, at hun endnu har ressourcer tilbage, som kunne komme andre til gode i form af selskab. Med bedre tilgængelige adgangsforhold betyder mere frisk luft - der er langt til 2. sal, når man har svært ved at gå. Hun vil også få mere sund og regelmæssig mad, hvis den skulle tilberedes og spises sammen med andre.
Den langsomme aldring er svær at beskrive. Også som en af nærmeste pårørende føler jeg en dyb afmagt. Det er svært at hjælpe hende tilstrækkeligt. Hun føler sig sat fast i en skruestik og føler sig afvist både af det sociale system og behandlingssystemet.

Den pænt holdte bolig
Hun får hele tiden at vide, at hun er for frisk til at komme i betragtning til en ældrebolig og at hendes nuværende bolig er god og pænt holdt. Hun forstår ikke, hvad det har med sagen at gøre. Hun oplever sig ikke frisk. Hun oplever tværtimod, at hendes helbred og humør bliver dårligere dag for dag. Hun forstår ikke, hvorfor en ældrebolig først er mulig, når man "er døden nær". For hende er det dybt ulogisk, at det skal være sådan. "Det må da være bedre, at få den lidt før end den dag, man står med benene i graven".
Der kunne skabes megen livskvalitet ved at give de ældre nogle bedre livsbetingelser, og ikke mindst nogle bedre boligforhold.
Mange oplever sig tilsidesat af et samfund, som fra deres vindue ser ud som om det bliver materielt rigere og rigere - uden at de får del af rigdommen. Det er svært at forstå og det giver en oplevelse af at miste kontrollen med sit eget liv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her