Læsetid: 5 min.

Han har 67 år tilbage

23. december 1997

Den tyrkiske sociolog Ismail Besikci har netop fået tildelt en spanskmenneske- rettighedspris. Desværre kunne han ikke selv modtage den

KURDERSAG
Fredag den 12. december tildelte den spanske menneskerettighedsorganisation APDH (Asociacion Por Derechos Humanos de Espana) sin årlige 'International Menneskerettighedspris 1997' til den kendte tyrkiske sociolog dr. Ismail Besikci.
Besikci mødte dog ikke op for at modtage prisen. Han sidder indespærret i fængslet i Bursa i Nordvesttyrkiet. Og det hjalp ikke at den spanske menneskerettighedsorganisa-tion skrev til Tyrkiets premierminister Mesut Yilmaz og anmodede om løsladelse af Besikci så han kunne komme og deltage i festmiddagen i Madrid den 12. Organisatioen sluttede sit brev til Yilmaz med at gøre opmærksom på (hvis han nu skulle ha' glemt det) at Tyrkiet har underskrevet alle de europæiske menneskerettighedskonventioner.

Et utal af fængselsdomme
Ismail Besikci er tyrkisk sociolog og har i sine videnskabelige værker sat fokus på det kurdiske spørgsmål. Det har han fået et utal af fængselsdomme for. P.t. har han 67 års fængsel at se frem til. I lang tid sad han indespærret i celle 5 i Ankaras lukkede centralfængsel. Her sad han en tid sammen med den dansk-kurdiske Kemal Koc der siden har forsøgt at sende bøger og breve til sin ex-fængsels-kammerat. Men disse er aldrig nået frem til adressaten. For nylig er Besikci blevet flyttet til fængslet i Bursa.
Besikci blev dømt efter artikel 8 i den tyrkiske anti-terror lov som siger: "Skriftlig og mundtlige propaganda og forsamlinger, møder og demonstrationer som har til hensigt at ødelægge Den Tyrkiske Republiks udelelige enhed, dets territorium og anseelse som nation, er forbudt, uanset metoder, hensigt og tilgrundliggende ideer". Han er hver gang blevet dømt på grund af sine værker som handler om den tyrkiske statsideologi kemalismen (opkaldt efter den moderne tyrkiske stats grundlægger, Mustafa Kemal, senere kaldet Atatürk - en ideologi som bygger på en ekstrem tyrkisk nationalisme), og om de sociale, kulturelle og politiske aspekter ved det kurdiske spørgsmål.
Siden Besikci i 1967 udgav sit første værk De sociale forandringer hos de kurdiske nomadestammer i Øst-Anatolien er han blevet ubønhørligt forfulgt at de tyrkiske myndigheder. Han er blevet forhindret i at udføre sit videnskabelige forskningsarbejde. Han er blevet fjernet fra listen over universitetslærere i sociologi og fyret fra sit job som assisterende professor i sociologi. Hans artikler og bøger er blevet censureret, forbudt og konfiskeret. Siden 1971 er der blevet anlagt over 100 sager imod ham. Han er blevet idømt over 76 års fængsel hvoraf han har afsonet de ti! Hans forlagsdirektør Unsal Özturk er blevet fængslet ud fra samme anklager.
Dr. Besikci er en af de få tyrkiske akademikere som uforfærdet sætter spørgmålstegn ved og kritiserer den kemalistiske ideologi og den tyrkiske stats politik over for de ikke-tyrkiske nationaliteter. Det var denne politik som blev fordømt af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol den 16. september 1996 i sagen omhandlende de tyrkiske sikkerhedsstyrkers ødelæggelse af de kurdiske landsbyer. Og det er samme politik som kommer på anklagebænken i de snesevis af andre sager som anlægges mod Tyrkiet for brud på menneskerettigheder, f.eks. den danske stats indbringelse af sagen om dansk-kurderen Kemal Koc for Den Europæiske Menneskerettighedskommission.

Glæden varede kort
I 1991, under pres fra de europæiske lande, fjernede det tyrkiske parlament de berygtede paragraffer 141 and 142 fra den tyrkiske straffelov ("straf for propaganda der har til formål at ødelægge nationalfølelsen"), netop de paragraffer som lå til grund for de hårdeste domme mod Ismail Besikci.
Stort fremskridt for menneskerettighederne, var der nogen der mente. Men glæden varede kort. For i anti-terror loven indsatte man nu en paragraf 8 ifølge hvilken enhver form for kritik af den tyrkiske statsideologi gøres ulovlig og som i realiteten forhindrer ytringsfrihed og den akademiske ret til kritik uden statslig indblanding.

Kurdistan - en koloni?
Ismail Besikci har analyseret det kurdiske folks situation, hvis antal i Mellemøsten er på ca. 35 millioner. Besikci mener at det kurdiske spørgsmål aldrig er blevet korrekt stillet. Hvorfor - spørger han - ejes hele Kurdistan af Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien, dvs arabere, tyrkere og persere, mens kurderne ingen jord har. På denne måde er kurdernes situation på den ene side lig de klassiske kolonier, idet kurderne - i lighed med kolonierne - får frarøvet deres råstoffer, blir underbetalt, udsultet og undertrykt af kolonimagten eller imperialisten. Men Kurdistan er ikke en traditionel koloni, siger Besikci. Kolonier har en vis status - nemlig status som kolonier. "Når vi taler om Indien som engelsk koloni, An-gola som portugisisk koloni, og Algeriet som fransk koloni, så taler vi om et land og et folk som lever i det pågældende land. Det betyder anerkendelse af landet og dets folk, uanset hvor lav status de måtte have. Kolonial status er trods alt en status. Kurdistan og kurderne har imidlertid ingen status. Kurderne blev splittet op af imperialisterne efter 1. verdenskrig med det formål af udslette dem fra jordens overflade og fra historiebøgerne. Det er værd at lægge mærke til at der ingen steder i verden findes en parallel til Kurdistans situation - en situation som kendetegnes ved at Kurdistan og kurderne hverken får anerkendt deres identitet eller aftegnet deres grænser på landkortet." (uddrag af brev fra Besikci til professor Dr. Andreas Buro i Tyskland, optrykt i Kurdistan Report, sommer 1997). Ismail Besikci foreslår derfor at betegne Kurdistan som 'sub-koloni', en betegnelse som flere af de kurdiske organisationer har taget til sig.

Kampagner for Besikci
Det har vakt forargelse rundt omkring i verden at den tyrkiske stat bruger fængselstremmer til at lukke munden på den respekterede tyrkiske sociolog. Under overskriften 'Freedom for dr. Ismail Besikci' er der i flere europæiske lande igangsat kampagner for frigivelse af Ismail Besikci, f.eks. i England hvor en lang række intellektuelle, fagforeningsledere, parlamentarikere og journalister har underskrevet en appel for Besikcis frigivelse.
Det er muligt at sende appeller om Besikcis løsladelse til følgende to adresser:

Peace in Kurdistan
Campaign
44, Ainger Road, London London NW3 3AT
tel. 0044-171 586 5892, fax 0044-171 250 1317

og
Kurdistan Studies and
Research Institute
Finowstrasse 27,4th Floor, 12045 Berlin
tel. 0049 30 68 21 145 fax 0049 30 68 10 243

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu