Læsetid: 4 min.

Eleverne skal forstå det religiøse

13. december 1997

Religionsundervisning i gymnasiet og HF skal danne grundlag for, at ingen unge ubefæstede sjæle lokkes ind i nogen religioner

SCIENTOLOGY
En rigtig kioskbasker. Det var der på forsiden af Information torsdag den 4. december: "Ny skolebog blåstempler Scientology", skreg forsiden. Og fortsatte: "Gymnasie- og HF-elever kan fra næste skoleår møde en lærebog, der forholder sig ukritisk til Scientology" og "ingen indvendinger fra ministeriet".
Man ser det for sig. Der er skabt en uhellig alliance mellem undervisningsministeriet, lærebogsforfatteren, gymnasiets religionslærere og Scientology. Denne alliance skal sikre, at unge ubefæstede sjæle lokkes af lette løfter om støtte, venskab og hjælp. De skal kort sagt blive scientologer. Står det virkelig så slemt til? Kan det være rigtigt, at det er i overensstemmelse med formålet for religionsundervisningen i gymnasiet og hf?
Som for alle andre fag findes der en ministeriel bekendtgørelse om undervisning i faget religion i gymnasiet. Denne bekendtgørelse definerer formålet med undervisningen på tre niveauer. Eleverne skal have kundskaber om kristendom og andre religioner og livsforståelser. De skal kunne karakterisere og tolke dokumentarisk materiale fra religionerne, og de skal udvikle en nuanceret og reflekteret forståelse af religionernes betydning for kultur og historie.
Undervisningen sigter altså mod, at eleverne skal tilegne sig viden om religionerne, at de skal blive fortrolige med de værktøjer, man bruger, når man kritisk analyserer religionernes egne skrifter, og at de får en indsigt i, hvilken rolle religionerne har spillet og spiller i historien. Det foregår ikke med udgangspunkt i en eller anden religion - undervisningen er ikke konfessionsbundet. Mere konkret arbejder eleverne i løbet af det år, de har religion, med et eksempel på naturfolks religioner, med kristendom, med en anden af de store verdensreligioner og med en etisk eller filosofisk problemstilling eller position fra nutiden. Eleverne arbejder med at analysere religionernes egne skrifter, og det er også det, de senere bliver eksamineret i.

Nye og gamle religioner
Til alle tider er der opstået nye religioner i forlængelse af eller i kontrast til en eller flere af de eksisterende religioner. Det er en mulighed - men ikke et krav - at eleverne kan arbejde med disse religioner i forbindelse med, at de har arbejdet med kristendom og en anden verdensreligion.
I den forbindelse læser eleverne typisk tekster, der debatterer, hvad forskellen på nye og gamle religioner er, og hvorfor nye religioner opstår. Og så læser de tekster fra en af de nye religioner. Det kan være The International Society for Krishna Consciousness (Hare Krishna), der viderefører en form for hinduisme, der ærer guden Krishna. Det kan være nye religioner som Jehovas Vidner eller Unification Church (Moon-bevægelsen), der er udgået fra eller er inspireret af kristendommen. Eller det kan være den brasilianske religion Umbanda, der rummer indflydelse fra vestafrikanske religioner, katolicisme, spiritisme og indianske religioner.
Men det kan også være Scientology, hvis trossystem og ritual er udviklet med elementer fra alle mulige traditioner (buddhisme, hinduisme, kristendom, moderne psykologi, naturvidenskab, science-fiktion og meget mere).

Ingen blåstempling
Formålet med at arbejde med en ny religion er på ingen måde det samme som at 'blåstemple' den eller at kræve, at præster fra den pågældende religion skal tildeles vielsesbemyndigelse (Kirkeministeriet 'anerkender' ikke trossamfund, men kan efter ansøgning tilkende bestemte navngivne præster i et trossamfund vielsesbemyndigelse. Hvis Kirkeministeriet gør det, opnår trossamfundet visse fordele f.eks. i forbindelse med beskatning af fast ejendom). Formålet er at få viden om, tolke og forholde sig til det faktum, at der opstår nye religioner.
I den forstand er religionsundervisningen almendannende. Gennem arbejdet med religionernes egne tekster får eleverne indsigt i de værdier og traditioner, der findes i det samfund, som de vokser op i; og i de værdier og traditioner, andre vokser op med. Samtidig udvikler de en kritisk og rationel forståelse for den baggrund, de selv har, og for den baggrund, andre har.
I vores moderne verden, hvor man hver dag kan læse i aviserne om, hvordan religiøse tolkninger af verden og tilværelsen spiller en stor rolle, får eleverne mulighed for at udvikle myndighed, autonomi og ansvar i forhold til religionerne.

Kritisk distance
Der er ingen anden vej at gå. Vi lever i et pluralistisk samfund, hvor skolesystemet og lærerne ikke kan tage en fælles tradition og nogle fælles værdier for givne. Man kan ikke undervise i religion med det udgangspunkt, at der forlods er sat minus ved f.eks. Scientology eller islam. Man må søge viden om religionerne. Og man må skabe et rum, hvor man rationelt kan diskutere, hvilke spørgsmål religionerne giver svar på, hvorfor de gør det, og hvad konsekvenserne af svarene er.
Således foregår undervisningen i religion i gymnasiet og hf, og den lærebog om Scientology, der blev omtalt i torsdagens avis, og som angiveligt skulle være 'ukritisk', kan sagtens bruges i denne sammenhæng. Bogen fremlægger det dokumentariske materiale, der er grundlaget for undervisningen. Selvfølgelig vil læreren inddrage aktuelt materiale fra pressen i undervisningen, og selvfølgelig vil eleverne inddrage deres opfattelse af, hvad Scientology er, i tolkningerne og debatten.
Tilsammen sikrer det en rationel debat med kritisk distance i klasserne. Det er med til at kvalificere eleverne til samfunds- og demokratidebatten. Og det sikrer, at eleverne får mulighed for rationelt at vælge, hvordan de vil forholde sig til fænomenet religion og til de enkelte religioner. På den måde er religionsundervisningen i gymnasiet og hf med til at danne grundlag for, at ingen unge ubefæstede sjæle lokkes ind i nogen religioner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu