Læsetid: 4 min.

Europas spildte tid

16. december 1997

Hvor blev Føderalistklubben - og den nødvendige debat - af?

FOLKESTYRE

FOR FIRE ÅR siden gik otte kendte personligheder sammen i hvad de kaldte 'Føderalistklubben'. De - Asger Baunsbak-Jensen, Jakob Erle, Peter Kemp, Tor Nørretranders, Ebbe Kløvedal
Reich, Tøger Seidenfaden, Christen Sørensen og Henrik Tvarnø - gjorde noget, der i dansk sammenhæng er ene-stående. De udgav under overskriften Tag Europa alvorligt en artikelsamling i bogform som et åbent brev til regering og folk. I sig selv var det ikke enestående.
Det enestående ved Føderalistklubbens initiativ var, at deres artikler handlede om fremtidsvisioner for EU og resten af Europa. De gjorde sig forestillinger om et helt og demokratisk Europa. De otte var delt ligeligt mellem personer, der havde stemt ja og nej ved folkeafstemningerne i 1992 og 1993, hver især ud fra deres personlige motiver. Men det hindrede dem ikke i for det første at plædere for en indholdsmæssig debat om fremtidens europæiske samarbejde. Og for det andet at mene, at det vigtigste spørgsmål slet ikke har været til afstemning endnu: Demokratiseringen af EU gennem et stærkt Europaparlament i et føderalt Europa.

"I TO ÅRTIER er den vigtigste og mest nødvendige del af Europa-debatten blevet undertrykt i Danmark," skrev Føderalistklubben og fortsatte:
"Tilhængere og modstandere af EF-samarbejdet har i skøn samdrægtighed forsømt den allervigtigste diskussion: Hvordan bliver EF-samarbejdet demokratisk? EF-samarbejdet er i dag konføderalt, det vil sige, at det er et samarbejde mellem regeringer. Det giver demokratiet ringe kår. Vi argumenterer for, at den eneste vej frem mod et demokratisk Europa er den føderale. Et føderalt samarbejde foregår mellem befolkningerne i en samling lande, altså gennem et direkte demokrati, båret af en direkte valgt lovgivende forsamling. Men føderalisme er et tabu-ord i dansk Europa-debat. Konsekvensen er, at regeringerne får lov at bestemme på befolkningens bekostning."

BLANDT DE få nørder i politiske ungdomsorganisationer var vi dengang nogle i SFU, DSU, RU, KFU, CDU og VU, som samlede handsken op. Alle formulerede vi i tiden omkring Føderalistklubbens initiativ vores visioner for et demokratisk Europa-samarbejde. Fælles for de forskellige udgaver var, at de havde føderale træk. Selv var jeg med til at lave det første danske forslag til en forfatning for et føderalt Europa.
Det var dengang, der stadig rundt om i Europa fandtes visionære politikere, som tog integrationsprocessens vigtigste udfordring alvorligt. Nemlig den om, ved siden af alle systemerne i form af regler, direktiver, forordninger og procedurer, at skabe demokratiske rammer for en folkelig, holdningsbetonet og politisk europæisk samtale om det fælles bedste.

MEN TIDERNE skifter. I dag er Føderalistklubben glemt og vi ved ikke, hvad der blev af den. De politiske ungdoms-organisationers forskellige idépapirer blev enten bort-censureret, tiet ihjel eller latterliggjort som ungdommeligt drømmeri. Og de få visionære europæiske politikere har accepteret mundkurvene. Føderalisme og forfatning er mere end nogensinde tabu-ord.
Derfor findes der i dag ikke nogen bred europæisk politisk offentlighed i begrebets bedste forstand. Den demokratiske debat om, hvordan vi sikrer indflydelse til og samtale mellem europas folk i fremtidens europæiske samarbejde, fik vi aldrig. Den blev tiet ihjel, før den overhovedet var begyndt.
Af hvem? Af Danmark! I Danmark vil vi nemlig hellere sikre os undtagelser og brokke os over EU-skilte, krumme agurker og korrupte sydeuropæere, end vi vil gøre os forestillinger om et helt, solidarisk og demokratisk Europa, der går foran i kampen for en renere og mere retfærdig verden.
Tiden siden forhandlingerne om Maastricht-traktaten er historien om Danmarks, de engelske konservatives og systemets neo-funktionalisters sejr over visioner, idéer, debat og samtale om en fremtid, som vi - europas folk - kommer til at udleve i fællesskab. Hvad enten vi synes om det eller ej.
De meget løst og uklart formulerede "tilbage til nationalstaten," "der må være en grænse" og "rul unionsprocessen tilbage"-strategier, vi præsenteres for af modstanderne (hvad det så end er de præcist er imod) er en omgang romantiseret eskapisme, som slår alle føromtalte ungdomspolitikere med flere længder i drømmeri.

VIRKELIGHEDEN er, at vi i dag lever i en global landsby, hvor vi påvirker hinanden mere og dermed bliver mere ansvarlige for hinandens liv.
Mindre end et halvt år før, samarbejdets traktatgrundlag skal skiftes ud, handler dansk EU-debat imidlertid for eksempel om, hvorvidt SF's mindretal skal have del i de 775.000 kampagnekroner, som partiet råder over til ja-nej kampen.
Dét rager mig en høst-blomst, og dybest set er jeg aldeles ligeglad med, om Holger K. anbefaler nej eller ja (det er alligevel heller ikke til at finde ud af).
Nej, dét der er relevant og nødvendigt at høre fra Holger K. og andre danske politikere er, hvad deres visioner for fremtidens Europa er - og hvordan de skal efterstræbes. Og aller vigtigst: Hvordan skaber vi demokrati på det europæiske niveau, som allerede træffer mange politiske beslutninger?
Svarene er blevet efterlyst utallige gange, men det eneste vi får, er, når nogle engang imellem drister sig til at foreslå lidt mere magt til de nationale parlamenter i forbindelse med vedtagelse af EU-lovgivning.
Som om det skulle være løsningen på EU's demokratiske underskud.

HVORFOR ikke tage konsekvensen af, at vi én gang har besluttet, at nogle politiske opgaver skal løses på fællesskabsniveau, og så lade beslutningerne træffes som flertalsafgørelser i et demokratisk to-kammersystem, hvor folkets direkte valgte repræ-sentanter - Europa-parlamentarikerne - er sidestillet med ministerrådet?
På den måde ansvarliggør vi parlamentarikerne og kan begynde at bygge en europæisk politisk offentlighed op omkring deres virke.
Gid Føderalistklubben ville genopstå og igen være med til at rejse den nødvendige debat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu