Læsetid: 2 min.

Flygtninge gøres ikke til klienter

Debat
31. december 1997

Integrationsloven rummer gode initiativer, men er også problematisk

Integration
Informations leder den 22. december roser regeringens integrationslov, hvor kommunerne overtager ansvaret for integrationen af flygtninge. Det er der også flere grunde til, idet forslaget rummer en række gode initiativer. Men der er også nogle særdeles problematiske forslag, som avisen end ikke nævner, eller tager meget let på.
Lederen harcelerer over en fejlslagen integrationsindsats hidtil. Der rettes kritik mod bl.a. Dansk Flygtningehjælp, hvor mennesker er blevet "klient- og overflødiggjort". Det kræver nogle kommentarer.
Flygtningehjælpen ønsker og forventer, at flygtninge fortsat skal tage vare på deres liv og fremtid. Vi støtter dem derfor, når de skal genvinde muligheden for selv at træffe beslutninger. Integrationsindsatsen inddrager derfor flygtningene aktivt, bl.a. i grupper, der formindsker passivitet og modvirker risikoen for klientgørelse.
Når Informations leder siger, at der ikke er blevet taget udgangspunkt i de enkelte flygtninges kvalifikationer, erhvervserfaring og uddannelse, er det decideret forkert. Det er netop udgangspunktet for Dansk Flygtningehjælps integrationsprogram. Flygtningehjælpens sagsbehandlere og den enkelte flygtning har altid i samarbejde planlagt individuelle, forpligtende forløb.
Blandt flygtningene er der mange ressourcestærke, der tilpasser sig hurtigt, lærer sproget og kommer i gang med uddannelse eller arbejde. Men der er også mange, der har store efterslæb og måske lider af traumer efter forfølgelse, tortur og krig. Flygtninges forudsætninger er altså ikke ens, og man bør ikke knytte de samme forventninger til dem alle. Nogle flygtninge behøver lange forløb, hvor integrationen må opfattes som et livsprojekt. Den enkeltes integration må bedømmes på, om tilknytningen til samfundet udvikler sig i den rigtige retning, ikke på om resultaterne viser sig på kort sigt.

Stavnsbinding
Om lovforslaget i øvrigt forholder Information sig ikke med ét ord til den tre årige stavnsbinding af flygtninge og den økonomiske straf, man rammes af, hvis man alligevel flytter over kommune-grænsen. Dette indgreb i det fri boligvalg vil ikke gavne flygtninges integration, men det vil reducere deres rettig-heder i forhold til danskeres.
Ifølge lovforslaget skal flygtninge fremover have et lavere forsørgelsesgrundlag end danskere. Det nøjes Information med at kalde "en skønhedsplet" på loven. Det er et meget mildt ordvalg om et forslag, der ændrer på flygtninges rettigheder i samfundet og dermed yderligere marginaliserer en gruppe, der i forvejen står svagt. Lederen anfører dog helt korrekt at den lavere ydelse ikke skaber bedre integration.
Den nye integrationslov rummer gode muligheder for indvandrere og flygtninge, men altså også store problemer, ikke mindst fordi der fokuseres så stærkt på tvang. Mulighederne ligger i øgede danskkurser og kommunernes pligt til at skaffe boliger. Det er positivt, at der afsættes flere ressourcer til de instanser, der skal forestå opgaverne. Det har Flygtningehjælpen argumenteret for i mange år.
Flygtningehjælpens indsats i de indledende 18 måneders integrationsprogrammer har ikke været genstand for kritik i hele flygtningedebatten. Der har heller ikke været foretaget nogen undersøgelse af integrationsindsatsens resultater eller sammenligninger med andre lande, eller vurderinger af bedre samarbejdsmuligheder mellem parterne på området. Debatten har snarere fokuseret på de problemer, som er resultatet af mange års undladelsessynder i samfundet som helhed, ikke mindst m.h.t. den rolle, kommunerne har skullet varetage med integration af indvandrere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her