Læsetid: 5 min.

Folkets stemme - men hvilket folk?

8. december 1997

Det danske demokrati er en tvivlsom affære, sålænge der ikke er en reel samfunds- og politik undervisning i folkeskolen - ellers går det hele op i personfnidder

DEMOKRATI
"Vi har demokrati i Danmark." Vel har vi ej! Så længe der ikke er obligatorisk samfunds- og politikundervisning i folkeskolen har vi ikke et reelt demokrati.
Demokratiet går jo netop ud på, at alle i kraft af medbestemmelse er lige. Men når vores almene uddannelse overhovedet ikke giver os nogen overordnet politisk baggrund, hvordan kan vi så alle have lige muligheder for at sætte os ind i samfundsstrukturen og dens sammenhæng med de forskellige politiske ideologier og partier?
Hvordan skulle vi så alle være i stand til lige at træffe et gennemtænkt valg, når vi stemmer, når vi benytter os af det, der er selve grundpillen for vores demokratiske rettigheder?
Vist er det for borgere muligt at få fat i information om samfundsstruktur, ideologier og partier, men har man ikke en akademisk eller social baggrund, der har gjort en vant til at opsøge informationer, er det nærmest umuligt, og i hvert fald meget tids- og tålmodighedskrævende at få det store overblik over hele dette kæmpeområde.
Derfor skal man have et afsæt med fra folkeskolen. Folkeskolens hovedmål er netop at give alle elever den almene dannelse, den helt grundlæggende og nødvendige ballast i livet, sådan at alle, uanset hvordan det videre går dem, vil være i stand til at klare sig i samfundet.
Hvorfor i alverden lærer man så ikke noget om politik?
Jeg mener, at eleverne på ottende og niende klassetrin sagtens vil kunne klare en fundamental gennemgang af den danske samfundsstruktur, herunder hvordan demokratiet virker, og en gennemgang af de forskellige politiske ideologier og de forskellige danske partiers ideologiske baggrund.
Altså en hel overordnet gennemgang, som alligevel er helt nødvendig for at give folk det overblik og det fundament, der er nødvendigt for at de selv kan tage stilling.
Det, man lærer nu, eller i hvert fald det, jeg lærte, da jeg gik i de ældste klasser i 1992 - 94, er slet ikke nok. Vi lærte kun om de tre magtudøvere og om partiernes placering (ikke om deres politik) i Folketinget, det var alt.
Jeg mener, at det er inkonsekvent at forvente, at eleverne skal kunne tage stilling til deres videre liv i en alder af seksten år, når man åbenbart ikke mener, at de er i stand til overhovedet at forstå det samfund, de lever i, og deres muligheder for at ændre det.

Selvfølgelig kan det være, jeg tager fejl. Måske mener de, der vedtager undervisningslovene, overhovedet ikke, at det er nødvendigt at sætte eleverne ind i de politiske ideologier, partiernes forskellige udgangspunkter og den enkelte vælgers direkte mulighed for indflydelse i form af valg.
Måske tror man som politiker, at når man nu selv sagtens kan forstå alle de indviklede demokratiske funktioner, så må alle andre da også synes, at de er såre nemme at sætte sig ind i.
Det håber jeg bare ikke er tilfældet, for tænker man sådan, kunne det tyde kraftigt på, at man ikke har været ude blandt befolkningen siden Nyrup sidst var i en svinestald (og det er vist en smule værre, hva'?).

For der er rigtig, rigtig mange, der ikke har hverken forståelse for vigtigheden af at stemme eller for forskellen på, hvad man stemmer.
Inden kommunal- og amtsvalget hørte jeg i radioen, at man mente at omkring en tredjedel af de københavnske vælgere først ville tage stilling i stemmeboksen. Måske var tallet et andet, det var under alle omstændigheder alarmerende højt.
Blandt mine jævnaldrende, der som jeg var førstegangsvælgere ved dette valg, var der mange, der enten ikke havde taget stilling eller havde taget stilling på et sparsomt grundlag (og i min klasse har vi oven i købet samfundsfag på højt niveau - hvordan står det så ikke til med andre?).
Endelig var der den enorme fremgang til Dansk Folkeparti (jovist - de tog stemmer fra Z men også fra andre) ved førnævnte valg.
Dette selvom, eller snarere på grund af, at de er det eneste af folketingspartierne (bortset fra det nu næsten eroderede Z), der ikke har nogen ideologi.
Netop det sidste mener jeg er det vigtigste bevis for, at folk simpelthen ikke ved nok om politik. Fordi mange ikke har den baggrundsviden, der kræves, vurderer de partierne på de ting, de diskuterer i medierne, og på, hvordan de klarer sig i mediedebatter.
Derfor kan Pia Kjærsgaard, alene ved at sige at de andre politikere ikke hører efter den almindelige dansker, få en masse til at stemme på sig selv - en masse, der føler sig frustrerede, fordi den mere saglige debat er svær at forstå.
Det er på ingen måde et demokrati, når folk stemmer efter et partis holdning til et par enkelte spørgsmål uden faktisk at vide, hvad det ellers indebærer at stemme et parti ind.

Man skal vide, at en stemme på et miljøorienteret parti kan betyde højere skatter - og at en stemme på et fremmedfjendsk parti kan betyde hårdere straffe - også selvom man ikke er fejlfarvet.
Hele "pakken", der følger med et parti, kan være svær at overskue, og derfor er det så vigtigt at kende de opfattelser og politiske mål, som de enkelte partier står for, og måske endnu vigtigere at vide, hvad de ikke står for, hvad de ikke vil garantere.
En gennemgang af de forskellige partier og ideologier ville også give folk en forståelse for, hvor stor en forskel, der faktisk er, på hvad man stemmer.
Ofte har jeg hørt folk sige, at de ikke gider beskæftige sig med politik eller overhovedet med at stemme, fordi de ikke mener, at det gør nogen forskel, fordi alle politikerne (sgu) i bund og grund vil det samme. Og det er den naturlige slutning, enhver ville drage, hvis de uden baggrundsviden fulgte med i den offentlige debat - især i tv men i høj grad også i aviserne.
Man diskuterer jo ikke ideologi partierne imellem, men fokuserer på forskellige problemer og sager. Kender man ikke forskellene på ideologi får man derfor let det indtryk, at partidannelsen mest af alt skyldes personlige fjendskaber. Og netop derfor er det så vigtigt med den grundlæggende undervisning, for at folk skal vide, at de forskellige partier står for vidt forskellige opfattelser af og visioner for samfundet.

Hele befolkningen må vide, hvad et demokrati er, og hvad deres stemme betyder, før vi for alvor kan bryste os af at være det velfungerende demokrati, vi gerne vil kalde os.
For mig at se er obligatorisk folkeskoleundervisning i politik en absolut nødvendighed, og jo hurtigere den indføres, jo bedre. Det er ikke nok at man kan skaffe sig oplysninger om demokratiet. Man skal have en platform at gå ud fra.
Man skal først vide, hvad demokratiet er.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu