Læsetid: 7 min.

Efter alt hvad jeg har gjort for dig..

2. december 1997

De kvindelige telefonterrorister som ringer til mig er meget svære at modstå. Jeg hører desværre til typen der gang på gang falder for den-lille-pige-med-svovlstikkerne-taktikken, og resultatet er, at jeg drukner i aviser

AVISSALG
For ikke særlig lang tid siden tog jeg endelig mod til mig. I de sidste mange måneder har jeg været næsten sygelig angst for at tage telefonen. Min telefonsvarer har været en uundværlig støtte gennem den svære tid. Som alle ved, hersker der krig i Danmark. Heldigvis ikke en krig der i fysisk forstand kræver dødsofre (endnu!), derimod en lang udmattelseskrig der rammer uskyldige mennesker. Vi taler om mennesker der har været så naive, at lade sig registrere i en telefonbog, eller endnu værre: De har haft et avisabonnement!

Avisagitatorer i kantinen
Gennem det sidste halve år har jeg adskillige gange været tvunget gennem udmarvende forhør gennem telefonrøret eller på min ellers udemærkede uddannelsesinstitution. At blive antastet på en offentlig uddannelsesinstitution er acceptabelt, da den jo netop er offentlig. Prisen er heller ikke så høj, da jeg blot skal undgå kantinen, hvor avisagitatorerne har taget opstilling, og hvem tager skade af at faste i ny og næ i et overflodssamfund som det danske. Det
bliver straks mere problematisk når kantinen bliver belejret gennem længere tid af skiftende avisagitatorer. De er uhyggelige udspekulerede, da de ved at før eller siden, er vi stakkels studerende tvunget til at søge føde. Madpakkens æra er forbi. Det er stort set kun studerende, der stadig bor hjemme, der medbringer forsyninger nok til en hel dag.
Når sulten bliver for voldsom, er der ingen vej uden om.

Nervøsiteten breder sig
Jeg kan hurtigt mærke, der er noget galt. Flere af mine medstuderende bevæger sig nervøst rundt i sikker afstand fra kantinen. Endnu engang har et dansk dagblad bemægtiget sig kontrol over kantinen. Fire-fem uniformerede unge mennesker med kuglepen og blok har taget opstilling foran døren.
De pæne unge mennesker smiler alle store og tillidsvækkende smil, der for den uerfarne virker tillidsvækkende, men deres øjne minder om løvernes der ligger på lur ved et vandhul, blot ventende på sagesløse gnuer der skal slukke deres tørst.
De unge mennesker har ikke travlt. De ved, at sulten og tørsten før eller siden nok skal lokke byttet frem, og så skal der handles hurtigt. De første, der går i fælden, er de helt unge og uerfarne, typisk nystartede studerende, som tror at der ikke eksisterer nogen farer på deres drømmestudium. De sniger sig ikke krampagtigt og tøvende afsted som os gamle desillusionerede studerende, der kender farerne ved at købe en frikadelle med fabriksfremstillet katoffelsalat i en offentlig kantine på en større uddannelsesinstitution.

Nye går direkte i fælden
Med ranke skuldre og fast blik i øjnene vader de direkte ind i fælden. For sent går det op for dem, at de er blevet fanget. De smilende unge mennesker kaster sig over de sagesløse ofre med en vildskab, der får Søren Ryges berømte duemassakre til at minde om den direkte tv-transmission fra præsident Clintons ankomst til Kastrup lufthavn på DR 1.
Avisagitatorerne har den sjældne evne at kunne smile og tale hurtigt samtidigt. Blikket som kort tid forinden var så stålsat hos de nye studerende, begynder at flakke, i takt med at avisagitatorerne starter nedbrydningen af deres i forvejen spinkle og påtaget ego. At bringe en studerende i vildrede er ikke svært, og de ved det! Første fase er den økonomiske: "Hvis du tegner et abonnement i fem måneder sparer du 50 pct.". Når man som studerende skal leve for en SU på ca. 3.000 om måneden, spidser man uvilkårligt øre når man får en mulighed for at spare 50 pct.

Fire tvivlsomme halve
Nu findes der trods alt studerende, hvor penge, ikke er alt, men det er typisk fordi de har 25 timers erhvervsarbejde ved siden af deres studier. Men avisagitatorerne kender typen! Så snart de indser, at deres offer ikke falder for den økonomiske gevinst, så forsøger de at trænge offeret i defensiven. For fem minutter siden tænkte offeret kun på fordele og ulemper mellem at vælge brændende kærlighed (dagens ret) eller fire halve stykker udspecificeret smør-rebrød af tvivlsom kvalitet. Svækket af sult og tørst skal offeret nu begrunde hvorfor man ikke vil abonnere på det pågældende dagblad. Det er ikke så let som det lyder. F.eks. har undertegnede stort set aldrig læst Jyllands-Posten, og derfor er det vanskeligt at give et korrekt sagligt begrundet svar, der kan tilfredsstille den smilende blod-igle.

Videnskaben og ansvaret
Faktisk er det den hæderkronede videnskab, der har ansvaret for mine mange
avisabonnementer. Da jeg fik stillet spørgsmålet, "Hvad er det du ikke kan lide ved Jyllands Posten?", kunne jeg ikke bare svare, at jeg synes det er en røvkedeligt provinsiel sprøjte med underlige pisgule tillæg. I stedet roder jeg mig ud i en argumentation der på forhånd er dømt til at mislykkedes, da jeg som bekendt ikke har noget specielt kendskab til pågældende avis: Udfra den politiske diskurs JP har fulgt gennem en årerække, mener jeg at kunne se en generel manglende stillingtagen til den tiltagende adiaforisering i de eksisterende magtrelationer.... Den går ikke! Jeg ved det, og de ved det. Jeg har brugt min sidste kugle til at skyde mig selv i foden, og landet ligger nu åbent for fjenden.
Smilet er en central del i deres succes. Hvordan kan jeg sige til en storsmilende attraktivt blond avisagitator-kvinde, at jeg under ingen omstændigheder er interesserede i hendes lortesprøjte af en avis, om så jeg fik den gratis? Hendes dybblå øjne kigger forventningsfuldt direkte ind i mine, og pludselig får jeg den følelse, at den pågældende avis er hendes et og alt. If you mess with my newspaper you messe with me! De stakler, der har været i min situation, ved hvad jeg taler om!

Ikke i normal forstand
Sex er kommet for at blive, og de, som forsøger at prakke os intetanende tåber deres aviser på, har taget det til sig. Det er naturligvis ikke sex i normal kødelig forstand (desværre?). Når jeg bliver antastet af en avisagitator, er det ni ud af ti gange en kvinde. Jeg tror ikke på, at det er et tilfælde. I dagens Danmark er mange studerende ensomme, og det bliver udnyttet. Avis-agitatorne er virkelig interesserede i din person og hverdag, men så snart hun har fået dit ja, kølnes interessen mærkbart. Hvad, jeg troede var begyndelsen til et langt og lykkeligt liv med en smuk kvinde og billige avisabonnementer, viste sig hurtigt at være en illusion, for hun har allerede fundet en anden uskyldig mand, mens jeg står med lukkede øjne og kyssemund.
Jeg vil gerne understrege i disse politiske korrekte tider, at min kæreste (kvinde!), får samme behandling, men bare af mænd.
Hele denne historie har indtil nu være det rene jammer, men der er også lyspunkter. Når du er gået i fælden og agitatorerne har fået dit ja, så er du fredet resten af den dag. Med højt hævet pande kan du atter købe kaffe, smøger og gammel tørkage, og du kan danse gennem kontrollen med et friskfyragtigt grin, som kun Lilleper kunne præstere, mens du muntert og indfor-stået udbryder: Jeg har allerede tegnet!
At jeg lige har betalt 500 kr. i beskyttelsespenge til endnu et avisabonnement, blot for at købe en kop fem timer gammel kaffe i et skumplastbæger med et sædcellenedbrydende PVC-låg, går som regel først op for mig, når girokortet dumper ind af brev-sprækken.

Telefonterroren er værst
Telefonterroren er den værste, og den bliver især brugt mod de stakler, som har begået højforræderi ved ikke at forny deres abonnement. Uanset avisen politiske observans er fremgangsmåden den samme: Først et billigt tilbud du ikke kan sige nej til, og når du først sidder i saksen får du tommelskruerne på!
Sjovt nok er nummer to tilbud aldrig lige så billigt som det første! Taktikken har også ændret sig. Nu drejer det sig ikke længere om den fordelagtige pris, i stedet er det min personlige moral og anstændig de forsøger at anfægte. De piger, som ringer til mig, giver mig associationer til de legendariske billeder af grædende børn, som kan erhverves i kuponhæfterne for 69,95 + en bordskåner.
"Jeg kan se, at du ikke længere har abonnement hos os. Er der nogen speciel grund til det"? Oversat betyder det: Efter alt hvad jeg har gjort for dig, hvordan kan du så finde på at svigte mig, så snart det bliver lidt seriøst (og til en anden pris!!) ?
De kvindelige telefonterrorister som ringer til mig, er meget svære at modstå. Jeg kan høre på dem, at de føler sig dybt såret over mit svigt. Det her drejer sig ikke længere kun om et tilfældig avis-abonnement, derimod om en stakkels telefonsælgers selvværd. Jeg hører desværre til typen, der gang på gang falder for den-lille-pige-med-svovl-stikkerne-taktikken, og resultatet er, at jeg drukner i aviser.
Behøver jeg at sige, at jeg lige har tegnet et nyt abonnement på Information efter at have levet under jorden i næsten et år?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu