Læsetid: 3 min.

En god tysker

Debat
18. december 1997

Hvordan lærer vi at acceptere børne-børnene til en del af dem, som vi havde det dårligt med i 1940-45

TYSKERHAD
Tak til Inge Balling von Cappeln for at turde røre ved det ømme punkt: vore holdninger til tyskerne i nutid og især utid. (Information 8. dec. 97)
Det er naturligt nok, at befolkningen i det lille Danmark efter 1864 og 1940-45 har haft det svært med den store nabo mod syd. - Jeg var også bange for de store drenge i skolegården, og med nogen grund.
Men det er vel ikke rimeligt, at man i Danmark 50 år efter krigen stadig har et tabuiseret forhold til de tyskere, som vi møder i dag, typisk som turister i vore sommerhuse og andre ferieetablissementer. Eller at man som tysk indvandrer længe efter krigen stadig får den kolde skulder.
Og er det rimeligt, at de fleste af os mest bruger Tyskland som transitrute til det sydligere Europa. - What a waste of culture!
Jeg kan huske de 17-18 årige fra vor tyske udvekslingsskole i Celle, som åbent gav udtryk for leden ved igen og igen at blive konfronteret med deres bedsteforældres gerninger under de efterhånden talrige obligatoriske besøg i koncentrationslejren Bergen-Belsen. "Vi har jo ikke haft noget med det at gøre!"

Hvor længe skal det vare ved?
Den danske turistindustri har i årevis indrettet sig. I de danske bagerforretninger i sommerlandet taler man præcist så meget tysk, at man kan sige, hvad bagværket hedder og koster, men så heller ikke mere.
At tyskerne så - selv efter gentagne besøg i dronningeriget - som hovedregel hverken ved, hvordan de skal sige 'God dag', 'Tak' eller 'Farvel' på landets sprog, er en anden sag, som EU måske en dag vil tage sig af i en ny harmoniseringsrunde.
At danskerne til gengæld som hovedregel møder vor største og vigtigste samhandelspartner (eksport og import) med sprogfærdigheder og kulturteknikker, som ikke nærmere skal omtales på dette sted, tyder på en endog meget optimistisk opfattelse af egen charme. På restauranterne kan man læse tysklignende beskrivelser af meukortets løfter, men hvad vore kulinariske tilbud virkelig handler om, må man som oftest være tosproget for at gennemskue.
Til Inge Balling von Cappelns rapport fra Goethe Instituttets arrangement den 28. november 97, burde jeg måske føje et selvoplevet arrangement i østersøbyen Damp ved Eckernförde i Holstein/Vesttyskland. - Jeg gør det i hvert fald!
Her mødtes 13.-17. november 97 ca. 120 mennesker, som havde den fælles baggrund, at de i årene 1945 - 49 sammen med ca. 240.000 andre havde været ufrivillige og uønskede flygtninge i Danmark.
"Kuratorium Albatros - Rettung über die Ostsee" havde indkaldt under mottoet "Deutsche danken Däne-mark".
Protektorer var forbundsdagspræsident Rita Süßmuth fra tysk side og Folketingets formand Erling Olsen fra dansk side.

Larmende tavshed
Talrige tyske journalister fra lokale såvel som landsdækkende aviser var til stede såvel som flere tyske TV-stationer. Det danske TV-Syd var til stede under den del af arrangementet som foregik i Oksbøl. - Det siges, at Berlingske Tidende havde en lille notits om begivenheden, men derudover, mest larmende tavshed, så vidt jeg er orienteret.
Der kom mange modstridende signaler til udtryk - inden for begge lejre i øvrigt - .
Men den kendsgerning, at man også fra tysk side i dag - 50 år efter - "vil tage emnet op", må vel tjene til, at vi - i det mindste - forsøger at slække på tabuet og stiller os selv det spørgsmål: Hvordan kommer vi videre i retning af et rimeligt forhold til børnebørnene til en del af dem, som vi havde det dårligt med i 1940-45?
Til Inge Balling von Cappeln: En god tysker i Danmark er en tysker, som har lært det danske sprog til perfektion, fonetisk som grammatisk, som kan synge højskolesangbogens hits med følelse og kulturforståelse, og som har lært sig danskernes underfundige form for humor. En sådan tysker accepteres uden videre som dansker. -
Og så er der vel ikke noget problem, vel - ? Unter uns: - De taler med en kender, frue!
Nej, her må man virkelig beklage de indvandrere fra fjernere lande, som ikke har et nordeuropæisk udseende at skjule sig bag.
I dronningeriget burde nogen måske begynde at overveje den holdningsmæssige ud-soning med de generationer af naboer, som virkelig ikke havde noget med Nazityskland at gøre, fordi de ikke var født endnu ("Gnade der späten Geburt" ifølge Helmut Kohl).
Eller skal vi på gammeltestamentelig vis lade fædrenes synder nedarves på sønnerne i endnu nogle slægtled - og i givet fald, hvor mange?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her