Læsetid: 5 min.

Kærlighed er også en hjernesygdom

18. december 1997

At psykoser skyldes ubalance i hjernens signalstoffer er en misvisende forenkling

MEDICINFRI
Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab Raben Rosenberg og professor Tom Bolwig har travlt op til jul.
I samtlige medier fortæller de om et truende politisk overgreb fra Duetoft og Elmquist.
Man har i Retsudvalget formastet sig til at foreslå: "At undersøge muligheden for at etablere medicinfri afdelinger som led i en foreløbig ordning".
De to psykiatere finder det tydeligvis skandaløst, at politikerne blander sig. De er jo uvidende, er ikke fagfolk på området.
At eksperterne forventer, at politikerne bare skal rette sig efter dem er ikke nyt. Respekt for demokratiet er ikke altid lægernes kendemærke.
Raben Rosenberg forsøger sig pædagogisk i den offentlige debat - med forenkling "Psykoser er hjernesygdomme," gentager han som et mantra. Underforstået: En legemlig sygdom, som naturligvis skal behandles med medicin, ligesom alle andre sygdomme. Det er læge-territorium, som ingen andre faggrupper eller politikere skal gøre sig klog på.
Men udsagnet "Psykoser er hjernesygdomme" - er meget tæt på at være indholdstomt. Eksempelvis er kærlighed også en hjernesygdom.

Vi ved meget lidt
Undertegnede har stor respekt for den lægefaglige indgangsvinkel til sindslidelser. Med videnskabeligt set ved vi meget lidt. Netop derfor er Rosenbergs og Bolwigs budskaber tvivlsomme. Ydmyghed overfor vor store uvidenhed og afmagt har de ikke lært.
Psykiatrien har f.eks. endnu ikke kunnet helbrede en eneste skizofren eller kunnet give et blot nogenlunde præcist bud på årsagerne til de to store sindslidelser: Skizofrenien og den manio-depressive lidelse.
Offentligheden har gennem årene hørt mange spændende gæt fra eksempelvis Tom Bol-wig - "overtryk på tindingslapperne", "Virus under graviditeten" har været på banen som et bud, og senest brillerer følgende såkaldte forklaring: "Ubalance i signalstofferne i hjernen." Klart nok, ikke?
Deres gæt fremføres som sikker viden.
Signalstoffer?
Objektivt kan vi konstatere, at lægerne har ret: Hos sindslidende mennesker er der ofte ubalance i signalstoffernes sammensætning.
Men problemet opstår, når vi går et spadestik dybere: Hvorfor er der ubalance i disse signalstoffer?

Mange årsagfaktorer
Vi ved det simpelthen ikke. Men vi ved, at det under alle omstændigheder er dybt kompliceret. Vi gør klogt i at operere med mange årsagfaktorer, som virker sammen i et endnu ikke klarlagt mønster:
Grundlæggende faktorer:
*arvelige dispositioner
*graviditetspåvirkninger
*tidlige udviklingsfaktorer.
Mere udløsende faktorer: psykiske traumer, belastninger, eksempelvis incest, dødsfald, tab af forskellig art.
*legemlige sygdomme
*misbrug
*samfundsvilkår, arbejde uddannelse, netværk, boligforhold.
Samt en hel masse andre, vi endnu ikke kender.
Sammenkædningen af psykoser og ubalance i hjernens signalstoffer er en forenkling i en sådan grad, at den er misvisende!

Arveligt disponeret
Man kan eksempelvis med rimelighed antage, at en væ-sentlig del af befolkningen er arveligt disponeret for at udvikle en sindslidelse - men kun få gør det. Hvorfor? Vi ved det ikke.
Kan psykoterapi påvirke signalstofferne i hjernen? Kan daglig motion, kropsmassage - eller en ferietur sydpå.

Sandheden om behandlingen af psykoser
Helbredelse kan vi som nævnt ikke præstere. Men vi kan lindre og hjælpe på mange måder:
*ved medicin
*ved psykoterapi
*ved undervisning
*ved arbejdstilbud
*ved familiearbejde
*ved netværksarbejde
*ved boligtilbud
*og meget andet - eksempelvis udvikling af alternative psykiatriske afdelinger.
Der er åbenlyst brug for en tværfaglig tilgang.
Bolwig og Rosenberg påstår, at medicinfri tilbud er fagligt og etisk angribelige.
Kendsgerningen er imidlertid, at en række mennesker med sindslidelser afviser at tage medicin - med god grund.
Bivirkningerne er ofte meget ubehagelige - og vor viden herom begrænset. Har denne gruppe patienter ikke ret til at få et andet tilbud? Må de ikke selv have indflydelse på deres behandling?
Jeg selv er - i min relative afmagt som psykoterapeut - tilhænger af psykofarmaka.
Man skal forstå, at psykotisk angst er så belastende, at mange patienter er villige til hvadsomhelst for at få det bedre.

Ti fold mareridt
Gang jeres værste mareridt med ti - så har I en forestilling om, hvor rædselsfuldt det kan være at blive psykotisk.
Medicinen virker - vi ved ikke ganske hvordan, men den virker i de fleste tilfælde lindrende.
Jeg er - ligesom Bolwig og Rosenberg - skeptisk overfor ideen om, at man med fordel kan "gennemleve sin psykose".
Der vil under alle omstændigheder kræve meget kompente og engagerede medarbejdere.
Men der er helt ubetvivleligt behov for et medicinfrit tilbud til den gruppe af psykotiske medborgere, som ikke åbenlyst er til fare for sig selv og andre og som afviser at tage medicin.
Udviklingen af psykiatrien og forskningen
Bag denne debat ligger en voldsom faggruppekamp. Fra lægernes side gøres der en stor indsats for at sygeliggøre befolkningen generelt.
"200.000 lider af ubehandlet depression."
"Søvnforstyrrelser og angst er en sygdom" "Spiseforstyrrelser har legemlige årsager"? "Kriminaliteten blandt sindslidende vokser voldsomt."
Jo der kæmpes om territoriet, sengepladserne og stillingerne.
Sikker viden og dokumentation er der ikke meget af.
Ingen ved for eksempel, om den øgede, registrerede kriminalitet blandt sindslidende skyldes ændret diagnostisk praksis, ændret praksis ved domstolene, - eller dækker over en faktisk stigning.
Psykiatrisk diagnostik er notorisk meget subjektiv og usikker.
Der er i ekstrem grad brug for mere dansk forskning på området. Fokus i behandlingen af de sindslidende er i disse år ved at flytte sig fra hospitalsbehandlingen til støtte til hverdagslivet i lokalområdet. I denne smertefulde proces rakker Hospitalspsykiaterne ned på Distriktpsykiatrien som rakker ned på Social psykiatrien - og omvendt.
Sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere er gået i gang med at udvikle tilbud i lokalområdet, som ikke længere er entydigt lægeligt ledet. Små "minipsykiatriske afdelinger" er ved at dukke op.

Gå dog i gang
Hvad skal politikerne gøre? De skal gøre som retsudvalget har foreslået - iværksætte forsøg. De skal nøje overveje, om de skal bruge hundredvis af millioner på udbygning af de eksisterende psykiatiske afdelinger - eller støtte udviklingen af mere lokalorienterede 'Klinikker'.
De skal kræve en klar ansvarsfordeling mellem de faggrupper, som er involverede i arbejdet omkring de sindslidende og insistere på en tværfaglig tilgang. De skal kræve en liste med "menneskerettigheder for sindslidende i Danmark".
De skal øge forskningsmidlerne til dette område, ikke blot til den medicinske forskning, men i høj grad også den sociologiske forskning.
Vi venter nemlig alle spændt på, at formanden for Dansk Psykiatrisk Samfund Raben Rosenberg markant melder ud, hvordan vi skal forebygge sindslidelser og indrette samfundet på en sådan måde, at den psykiske trivsel forbedres. Med andre ord:
Politikerne Duetoft og Elmquist har al mulig ret til at blande sig i udformningen af den psykiatriske behandling i Danmark.
Formand Rosenberg har ligeledes al mulig ret til at blande sig i den samfundspolitik, som udløser sindslidelser.
Ingen ved nok om dette område.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu