Læsetid: 3 min.

Købmandskab og sikker energi

Debat
2. december 1997

Kritik af naturgas-nettet i dag er som at kritisere, at man har et brandvæsen

GAS
Enhedslistens Frank Aaen og Bent Hindrup Andersen havde den 17. november en længere artikel om de danske olie- og naturgasaktiviteter i Nordsøen. Staten beskyldes for dårligt købmandskab og kortsigtet energipolitik. Det er ikke det billede, jeg har af dansk olie- og gaspolitik.
Artiklen sammenligner Norge, Storbritannien og Hollands indtægter som andel af produktionsværdien i perioden 1982-1990 med de danske. Som jeg tidligere har gjort opmærksom på i et svar til Bent Hindrup Andersen, var udbygningen af felterne i Norge, Storbritannien og Holland på det tidspunkt betydeligt længere fremme end felterne i Danmark. Derfor blev langt mere af overskuddet fra olie- og gasindvinding beskattet i disse lande. Det undrer mig, at artiklen ser helt bort fra disse forhold.
Frank Aaen og Bent Hin-drup Andersen fremhæver Norge som foregangsland og mener åbenbart, at det danske skatte- og afgiftstryk i forbindelse med olie- og gasindvinding mindst skal ligge på højde med det norske.

Risikovillig kapital
Det er vigtigt at gøre sig virkeligheden klar: I en forhandlingsposition med olieselskaberne står Norge stærkere end Danmark. I Norge er der mulighed for at gøre langt større fund end i Danmark, og indføres de norske beskatningsregler herhjemme, vil Danmark sandsynligvis ikke kunne tiltrække risikovillig kapital til efterforskning. Og går efterforskningen af den danske undergrund i stå, er det naturligvis slut med at gøre flere fund på dansk område.
Når femte udbudsrunde blev sat i værk, var det netop for at sikre kontinuiteten i efterforskningen, så nye fund kan være med til at opretholde forsyningssikkerheden. Når de økonomiske vilkår for efterforskning og indvinding af olie og gas fastsættes, er det derfor vigtigt at sammenligne med vilkårene i de lande, hvor olieselskaberne kan investere i efterforskning. For at sikre politisk opbakning bag de valgte vilkå, har den til enhver tid siddende energiminister før hver koncessionsrunde altid forelagt de økonomiske vilkår i koncessionerne for Folketingets Energipolitiske Udvalg.
I artiklen peger skribenterne også på, at staten - via det statsejede olieselskab DOPAS - bør sikre sig en andel på mindst 51 pct. i alle fremtidige koncessioner. Det vil efter min vurdering skræmme potentielle olieselskaber med risikovillig kapital og betydelig knowhow langt væk. Skal staten deltage i det omfang, betyder det også, at den skal finansiere mindst 51 pct. af udgifterne til efterforskningen.

For stor risiko for tab
Med Enhedslistens forslag er der derfor en stor risiko for, at staten kommer til at tabe flere penge end den tjener. Det vil i sandhed være "dårligt købmandskab og kortsigtet energipolitik".
En anden af Bent Hindrup Andersens kæpheste er, at der er tæt sammenhæng mellem statens samlede indtægter ved olie- og gasindvinding og de udgifter, staten har haft med udbygning af naturgasnettet i Danmark. Da et meget stort flertal i Folketinget omkring 1980 besluttede sig for at lave naturgasnettet, skete det især af hensyn til forsyningssikkerheden. At kritisere beslutningen i dag er derfor lidt som at kritisere, at man har et brandvæsen og argumentere med, at der ikke har været ildebrand for nylig. Alternativet havde været at sælge gassen til først og fremmest Tyskland, hvor der allerede var et forsyningsnet. Med miljøperspektivet in mente vil jeg hævde, at beslutningen om naturgassens indførelse i Danmark har lettet vejen frem til at gøre den danske energiforsyning miljøvenlig. Det giver derfor ingen dybere mening at koble størrelsen af overskuddet fra olie- og gasindvinding med omkostningerne for brugen af naturgas.
Regeringen forsøger at udnytte de danske olie- og gasforekomster på en ressource- og samfundsmæssigt optimal måde.
Det er bl.a. baggrunden for at gennemføre femte udbudsrunde, der forhåbentlig resulterer i flere gasfund. Selvom det ikke lykkes, vil vi kunne have glæde af naturgasnettet i en lang periode, hvor udenlandsk naturgas supplerer dansk. Naturgasnettet er derfor også et vigtigt led i en langsigtet energipolitik, der på flere måder skal bidrage til at sikre energiforsyningen et godt stykke ind i det næste årtusind.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her