Læsetid: 4 min.

Kommunalvalg oplevet i et fly

3. december 1997

Kommunevalget og 'Liberation' mindede mig om, demokrati i sig selv ikke er en garanti for en positiv udvikling, og også om, at det altid er nødvendigt "at kæmpe for det man har kært"

DEMOKRATI
En personlig oplevelse af det netop gennemførte kommunevalg starter med, at det pludselig går op for mig, at jeg er bortrejst på valgdagen og derfor, som god demokrat, må brevstemme.
Hvordan gør man så det? Omstillingen i kommunen oplyser venligt om, at det forgår på folkeregisteret.
Det er ikke så nemt at passe ind i en travl arbejdsuge, så det bliver lørdag, hvor viser sig, at der faktisk er åbent, serviceorienteret.

Oplevelsen af selve stedet, ikke så imødekomment: En mellemting mellem Trafikministeriet i Tirana og Økonomiministeriet i Rom. Det ene på grund af det mildest talt triste, nedslidte udseende, og det andet på grund af alle de papirer, der skulle fyldes ud for at kunne komme til at gøre det, man kom for.
Men det gik, og det er jo altid en glæde at udføre sine demokratiske pligter. Vi har jo som ægte demokrater besluttet, at de, der ikke møder op, ikke tager et demokratisk medansvar.
Store ord i november, så det kunne være passende at tilføje et citat fra en Anne-Marie Helger-monolog, hvor Fru Skibsreder Percy Plask Plaskenskjold udtaler: "... jeg er da også glad for, at det ikke er mig, der skal vælge, hvem der skal ha' og hvem, der skal tages fra.
Nogen gange er det en lettelse ikke selv at skulle vælge, og la' dem, der tør ta' ansvaret - de ansvarlige - vælge for os. Det er vel derfor, de udskriver valg. For at vi kan vælge dem, der skal vælge, hvem der ikke skal kunne vælge noget som helst nogensinde mere."

Efter veludført gerning kunne jeg herefter sorgløs drage til New York.
Her var jeg i FN-hovedkvarteret. Det, at stå i Sikkerhedsrådets mødesal (indretning doneret af Norge og tilsvarende mødelokaler doneret af Sverige og Danmark), hvor de om formiddagen havde drøftet Irak-krisen, det giver sus af troen på dialogen fremfor krigen, selvom det internationale demokrati, parentetisk bemærket, nu også kan beslutte en særlig variation af dialog i form af fredsskabende aktioner.
Og så salen, hvor Generalforsamlingen mødes, og hvor ligheden mellem nationerne understreges af, at den alfabetiske rækkefølge landene sidder i er efter en årlig lod-trækning om startbogstavet. Her mærker man historien og fredens projekt.

Besøget i New York omfattede også Ellis Island, den lille ø syd for Manhattan, hvor der fra omkring 1890 og 35 år frem, kom over 10 millioner fattige og fysisk usle mennesker i land.
I vores tid må de aller-allerfleste af dem, der dengang ankom her, være at betegne som bekvemmelighedsflygtninge, og det maner jo til eftertanke.
Det er svært ikke at forestille sig både den angst og de forventninger, de mennsker har haft med sig. Og de har jo en stor del af æren, sammen med os, hvis forfædre blev tilbage, for det vi kalder demokrati.

Hjemrejsen foregik den 18. november. Dagen for kommunalvalget, der ærligt indrømmet var forsvundet et stykke bagud i bevidstheden med alle de indtryk som The Big Apple giver. Rejsen gik via Paris, så i Air France flyet blev vi selvfølgelig tilbudt franske aviser, heriblandt Liberation.
Da jeg kiggede ned over forsiden, syntes jeg pludselig, at jeg så et ironisk glimt i den franske stewards øjne. Forsiden smaskede nyheden om Dansk Folkepartis sandsynlige fremmarch ved dagens kommunalvalg i hovedet på mig.
Jeg, der som dansker, er vant til at høre ros internationalt om vores (danskernes) markeringer om menneskerettigheder, kampen mod tortur, holdningen til kvinder og vores generelle humanistiske menneskesyn og så videre.

Og med rejsestemningen siddende i kroppen endnu og euforien over verdens åbenhed og mangfoldighed, stod det med et helt klart, at rejsen gik hjem til et provins-Danmark, der havde kommunalvalg i dag, og at det tema, der havde interesse for verdenspressen, var smålighed, intolerance og selvtilstrækkelighed i et af verdens rigeste lande med de færreste fremmede både med den målestok, der gælder i USA og Frankrig.
Jeg skammede mig og følte, at alle de øvrige Liberation-læsere i flyet kunne se, at jeg var dansker.

Artiklen har jo sammen med tilsvarende artikler fra andre internationale medier været omtalt i de danske aviser, men det var unægtelig en oplevelse at få slået det internationale danske glansbillede i stykker på vej hjem fra et sted, hvor man på det tidspunkt, der var mest pres på indvandringen lukkede 5.000 fremmede ind om dagen, og hvor vi rejser til for at få multietniske oplevelser, og opleve det fremmede, de fremmede, og det at være fremmed.
Kommunevalget og Liberation mindede mig om, demokrati i sig selv ikke er en garanti for en positiv udvikling, og også om, at det altid er nødvendigt at kæmpe for det man har kært.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu