Læsetid: 3 min.

LÆSERDEBAT

Debat
5. december 1997

Det naturlige

1. DEC. - Kald mig bare bagstræberisk, men jeg synes altså ikke, at det er godt, at en kvindes æg nu kan modnes kunstigt.
Og det er ikke fordi jeg tror at videnskabsmændene har tænkt sig at skabe en "Fagre Nye Verden". Det er fordi videnskabsmændene nægter, at deres fredelige forskning skulle kunne udvikle sig til en skrækvision. Og denne videnskabelige naivitet vil kunne misbruges af personer, der er skruppelløse nok. Og hvor der findes et magtinstrument findes der også mænd (eller kvinder), der vil misbruge det.
Derfor tror jeg, at det er bedre at holde sig til det naturlige - hvor frelst det så end lyder. Vi er skabt som vi er af en grund og der er ingen grund til at perfektionere os yderligere - og slet ikke hvis det betyder at vi her i landet kan få nogle få flere ønske børn i en verden der er overfyldt.

Søren Skriver Tillisch
Rektorparken 1
2450 København SV

Hr. Santer

1. DEC. - Jeg vil gerne give et svar til Jaques Santer. Hvis den Danske befolkning stemmer ja ved folkeafstemning den 28. maj 98, så har vi jo afgivet vores suverænitet til EU. Kan vi i Danmark afgive vores suverænitet til EU, uden at vi laver vores grundlov om, til ikke at være det højeste, gældende lov i Danmark, nu til at være den fjerde højeste lov i Danmark, hvis vi siger ja ved afstemningen den 28. maj 98. Hvis vi siger nej den 28. maj 98, til Amsterdamtraktaten, så må EU lave deres traktat om, til ikke at gælde for Danmark, da Danmark afgiver sin suverænitet til EU, hvis vi siger ja. Så jeg siger stem nej.

E. Nielsen
Vigerslevvej 255 A
2500 Valby

Kyoto

3. DEC. - Hvad med at lade klimagrisen stå og tage tog, bus og cykel mens de forhandler om klimaet i Kyoto? Ville det ikke være et godt lille signal fra Danmark?
Henrik Gudmundsson
Brønlunds Alle 25
2900 Hellerup

Rektorvalg

3. DEC. - Thorkild A. Sørensen rejser i sin kommentar til rektorvalget på Københavns Universitet følgende spørgsmål: "Hvorfor slår Kjeld Møllgård på ligestillings-sagen?" i sin kamp for genvalg? Følgende forhold kan måske afklare spørgsmålet noget: Københavns Universitet er et sted med et utal af institutter og centre. Et af disse centre er Center for Kvindeforskning.
De ansatte på dette center har tilkendegivet ved deres underskrift at de støtter den nuværende rektors kandidatur. Før i tiden var det en fordom at kvinder var dumme, fordi de er kvinder - nu har vi fået kvindeforskningen, som med al ønskelig tydelighed demonstrerer at det ikke længere er en fordom.
I forbindelse med valghandlingerne på universiteterne, er en stemme fra en valggruppe en stemme, dersom man tilhører en af de grupper ved universiteter, som i overensstemmelse med gældende universitetslov er stemmeberettiget ved valg til styrende organer, hvor universitetsloven gælder. I den henseende er der ingen forskel på folk. Og et rektorvalg, er et rektorvalg. Det er et ganske andet spørgsmål, hvorvidt loven skal revideres således at alle, der ansat eller indskrevet ved et universitet, også bliver stemme- og valgberettiget.

Vibeke Boolsen
Den samfundsvidenskabelige Basisuddanelse
Hus 07.2
Roskilde Universitetscenter

De blanke stemmer

27. NOV. - Når valgresultaterne vises, som her sidst ved kommunalvalget, ser man ikke blankstemmernes antal. Det ville nok give en idé om, at der er mange der blankstemmer som protest mod politikerne.

Buster Nykjær Björkman
&
Rikke Hansen
Vognmandsmarken 33
2100 København Ø

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her