Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

Debat
24. december 1997

Efter Kyoto
15. DEC. - Miljøtraktaten fra FN-mødet i Kyoto om begrænsninger for udslip af CO2 og andre stoffer giver anledning til flere slags eftertanker. Det er godt, at der blev fastsat måltal om be-grænsninger. Men dårligt er det, at der også gives frihed til omfattende internationale (aflads-) handler med for-ureningstilladelser.
At traktaten kun kunne underskrives af 38 lande, heraf ca. 30 europæiske må være nedslående for et FN-dokument. Og hver af de 38 skal nu hjem og have traktaten ratificeret i parlamenterne, og først da - om flere år - bliver den reelt forpligtende.
Succes eller fiasko? Fremskridt for den globale miljøbeskyttelse? Aftalen lægger op til mekanismer. Lande, landegrupper og erhvervsbrancher har her allehånde dagsordener at forfølge, og parterne er allerede ved at positionere sig til disse forhandlinger.
Derfor frygter jeg, at det hele kan ende som en demoraliserende faktor for bestræbelserne for at forbedre klima og miljø - globalt, regionalt, nationalt og lokalt.
Men jeg håber naturligvis, at det vil gå bedre. Altså at Kyoto-97 - trods de utilstrækkelige reduktionsmål - kan vise sig at være et skridt på vejen mod en større global erkendelse og ansvarlighed for vor planets miljømæssige bæreevne.
Da som nævnt kun 38 lande direkte er med i aftalen nu, er det også et spørgsmål, om FN er den rigtige organisatoriske ramme for løsningen af disse klima- og miljø-spørgsmål i de kommende år. Måske kunne regionale og transnationale fora være bedre alternativer - eller supplementer - med deres ofte stærke gennemførelses-mekanismer.
Vigtigst af alt er det dog, at der i de enkelte lande tages progressive miljø-, energi- og naturinitiativer. Hermed kan engagementet hos borgere, virksomheder og myndigheder testes og udvikles. Det kan så forhåbentlig i sidste ende føre til, at der gennemføres mange konkrete og bæredygtige projekter - lande og verden over.

Peter Arnborg
C. F. Richsvej 40, 2000 F.

Ret og rimeligt
9. DEC. - Dagbladet Information, som hævder at være uafhængig af politiske og andre interesser, kører p.t. en meget ensidig kampagne ved at udsende plakater med en meget primitiv blyantstegning som angivelig viser hvordan en indre svinehund ser ud, samt en annonce som viser en af vore populære politikere inretoucheret med sort hår og med et meget solbrændt ansigt som angivelig siger "Man bestemmer ikke selv, hvor man bliver født". Man efterlades med en meget dårlig smag da en sådan kampagne til forveksling ligner hvad man tidligere har været vidne til for at lukke munden på en opposition som er blevet for populær. En sådan plakat dukkede forleden op i vor lokale SFO, hvilket næppe kan være i alles smag. Kampagnen æn-drer næppe ved danskernes jordbundne opfattelse af hvad der er ret og rimeligt i vort samfund og tjener vel kun til at flytte Dagbladet Informations trofaste læsere endnu længere bort fra hovedparten af den danske befolkning og dennes indstilling til de aktuelle problemer her i landet samt de omkostninger som vi skatteydere i fællesskab pålignes for at tilgodese disse problemer som vi uforskyldt får trukket ned over vore stakkels hoveder af politikere som har mistet jordforbindelsen.

Philip Heimbürger
Sjælsøvej 30
3460 Birkerød

Religion er religion er ...
15. DEC. - I forsvaret for sin bog om Scientology (Religion er ikke kun godt. Information 11. december 97) skriver Dorthe Refslund Christensen en sætning, som jeg må opfatte som en definition af, hvad hun forstår ved religion: "Religion er et socialt, økonomisk, politisk, psykologisk, kognitivt og religiøst fænomen, som i vid forstand afspejler de strømninger, som i øvrigt findes i samfundet."
Denne definition indeholder mange kendetegn, som ikke kun er bestemmende for religion; som det eneste kendetegn, der alene definerer 'religion' nævnes 'religiøs'. Altså: Religion er et religiøst fænomen. - Er det ikke en tom tautologi: religion er religion!? - Da diskussionen om Scientology jo netop går på, om den er en religion, hjælper den anførte definition ikke et skridt videre. Jeg kan næppe tro, at en religionshistoriker kan drive videnskab ud fra en så intetsigende definition af, hvad religion er. Man kunne lige så godt sige: Religion er, hvad der udgiver sig for at være religion. Og det gør Scientology jo unægteligt. Herved bliver 'religion' til enten et intetsigende eller et magisk ord! Måske mest det sidste. For det skal jo bruges til noget - for eksempel til 'videnskabelige' undersøgelser...

Karlheinz Löhrer
Hvalsøvej 4, 2700 Brønshøj

Statistik
17. DECEMBER - Danmarks Statistiks fæstningsagtige hus er fuldt af statistikere, som ikke rigtig forstår journalisternes behov for konkretisering og anskueliggørelse, står der i Informations leder 16. december. Lederen handler om nogle nye tal fra Danmarks Statistik for antallet af indvandrere nu og i fremtiden. Avisen nævner som eksempel, at en journalist ved et pressemøde med statistikerne spurgte, om tallene betyder, "at Danmark bliver multietnisk".
"Det afhænger af, hvordan vi definerer det", svarede en kontorchef - som kun en statistiker kan gøre det, tilføjer Information.
Efter denne konkrete og anskuelige påvisning af, at nogle journalister ud over de to nævnte behov har et tredje, nemlig for begavelse, må man som læser spørge avisen: Hvad skulle statistikere ellers have svaret?

Thorkild Saxe
Korsgårdsvej 26, st.th.
2920 Charlottenlund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her