Læsetid: 3 min.

LÆSERDEBAT

17. december 1997

Sort arbejde

5. DECEMBER - Pr. 1. januar 1998 skal arbejdsgivere administrere endnu en "ordning" for det offentlige. 1 pct. i midlertidig pensionsopsparing. Dette kommer oveni ATP, Arbejdsgivers ATP, Arbejdsmarkedsbidrag, Arbejdsgivers Arbejdsmarkedsbidrag, A-Skat, Feriepenge, Arbejdsmarkedsbidrag af feriepenge osv. Og så kan man ikke forstå, at der forekommer så megen sort løn. Det kan jeg godt.
Vi er nu i en situation, hvor det i mange tilfælde formentlig er arbejdsgiveren, der hellere vil betale sort, end at den ansatte forlanger det. Fordi det simpelthen er så besværligt og indviklet at udbetale almindelig løn. Hvis man er i den 'uheldige' situation, at man som selvstændig næringsdrivende har brug for at ansætte medarbejdere, starter der et grotesk bureaukrati, som er uforståeligt for almindelig dødelige.
Eksempelvis foregår der razziaer mod pizzeriaer o.l. Disse er fortrinsvis drevet af indvandrere. Folk som forsøger at skabe sig en levevej. Prisværdigt, set i lyset af den aktuelle debat om, hvorvidt de ligger samfundet til byrde.
Disse mennesker, som måske oven i købet ikke har nogen videre uddannelse, skal så forstå et system, som selv folk, der er født og opvokset her i landet, har meget svært ved at forstå.
Arbejdsgivere bruger mange timer på at administrere disse 'ordninger' gratis for samfundet. Og jeg tør ikke tænke på, hvor mange skattekroner det koster, at have offentlig ansatte til at holde styr på alt dette. Jeg finder det ubegribeligt, at det ikke er muligt at finde et mere forenklet system.
Jeg ved godt, at det handler om at få flere kroner i statskassen uden at kalde det skat, og at det drejer sig om at hæmme forbruget. Men da dette overforbrug i høj grad er lånefinancieret, så var det måske en idé at kigge lidt på rentefradraget. På den måde kunne man gøre noget ved den, for almindelige mennesker ufor-ståelige kendsgerning, at jo mere du skylder væk, jo billigere slipper du i skat.
Hele dette menageri er ikke et såkaldt moderne og effektivt samfund værdigt.

Bolette Larsen
Kanonhallen
Serridslevvej 2
2100 København Ø

En sejr for kemilandbruget

9. DECEMBER - Elsebeth Gerner Nielsen er ikke 100 pct. tilfreds før der er sket en total afvikling af sprøjtegifte i landbruget. (Information 4. dec.) Målet er rent drikkevand. Glimrende!
Læser man Elsebeth Gerner Nielsen's indlæg nøjere igennem kølner begejstringen imidlertid. Der skal oprettes et Økologiens Hus - fint nok - men midler til ophjælpning af økologisk landbrug er der ikke tale. Kemilandbruget kan fort-sætte.
Først bidrog Elsebeth Gerner Nielsen til at udstyre Venstre og konservative med en vetoret i forbindelse med den indgåede vandmiljøplans krav om en gødningsafgift (på bekostning af en aftale med regeringen og venstrefløjen, der ville en afskaffelse af det samlede kvælstoftab i mark og stald), dernæst vedtog man en forhøjelse af vandafgiften. Underdanmark skal levere nye bistandspenge til landbruget uden garanti for den nødvendige omstilling af landbruget. En asocial afgift skal foregive, at miljøet får det bedre.
Endnu en modsætning hos den radikale miljøordfører. Elsebeth Gerner Nielsen er godt tilfreds med EU's indsats over for drikkevandet. Den vedtagne vandmiljøplan (hvis den overhovedet kommer til at virke) tilslutter sig EU's målsætning om, at vandet ikke må indeholde mere end 50 mg nitrat pr. liter. Er det hvad Elsebeth Gerner Nielsen forstår ved rent drikkevand?
Før højkonjunkturens store kunstgødningsorgie i 1960'erne indeholdt det danske grundvand højst fem mg nitrat pr. liter.
Hvornår oplever vi en EGN, der vil de nødvendige midler, nemlig lade de faktiske forurenere betale til gunst for et økologisk jordbrug med kvælstoffikserende, muldopbyggende kløvermarker?

Søren Kolstrup
Hybenvej 21
4930 Maribo

Militær økonomi

9. DECEMBER - Først købes, eksproprieres eller beslaglægges en række større grunde og landbrugsarealer, til en ukendt værdi. Unge mænd indkaldes, værnepligtige er billige. For at forsvare sig skal de have våben. Derfor oprettes militærbaser, som konstant holdes ved lige og moderniseres, for et ukendt beløb. Fabrikker til fremstilling af plutonium, beriget uran og atomsprænghoveder bygges, for et astronomisk beløb. Raketter anskaffes, passende døbt Hades, militæret kender den græske kultur, indkøbsprisen var 13,6 mia. francs.
Atomvåben afprøves. De skulle være sikre, forsøgene foregik langt fra Paris, fjerne kolonier værdsættes. Fjenden kom ikke, frygtede våben udeblev. Nu rammer en større trussel end fjenden, prisen for fred er kolossal. Baser nedlægges, omkostningerne i år er 793 mio. francs, Hades-raketter afrustes for 98 mio. Atomfabrikker lukkes for 1,8 mia. francs. Mindst 2 mia. francs koster freden i Frankrig, andre lande har også atomvåben, i lille Danmark har vi dem ikke.
Hvad koster det, vores fjender, skatteyderne, og stolthed, at bortsprænge de danske landminer?

Holger Terp
Strandlyparken 4, 1tv
2650 Hvidovre

Glædelig Jul

13. Dec. - Tak for den sidste tids fremragende aviser.
Glædelig jul.

Lisbeth Lassen
Frydenlundsvej 69
2950 Vedbæk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu