Læsetid: 2 min.

Landet i vånde

Debat
5. december 1997

Der arbejdes på at sætte friheds-kæmperen Frode Jakobsen et minde i Nykøbing Mors

MONUMENT
Hvis vi vil sætte lighedstegn mellem Frode Jakobsen og et andet ord er det frihedskæmperånden.
Sådan var han, han ville nok selv have sagt, at sandhed medfører frihed. Overalt hvor han mødte ufriheden/usandheden handlede han. Mange følte sig trådt over tæerne, lige fra de danske kommunister, der først modvilligt modtog ham for så tre dage efter at ekskludere ham, fordi han protesterede imod, at de forvirrede begreberne ved at kalde socialdemokraterne for socialfacister til Sovjetunionen, der modtog ham hjerteligt, men havde gemt hjertet væk ved afrejsen efter at han havde konfronteret dem med historieforfalskningerne.
Men så stod han vel på
USA's side? Næ, ikke når de lavede uhyrligheder, som
bombninger af Nordvietnams diger, med fare for flere millioner, hvilket han dokumenterede som medlem af en international udsendt gruppe.
Sådan var Frode. Han ville ikke holde sin mund når han mødte løgnen, og som Frode selv ville have kunne sige det: Holder man sin mund når Friheden og Sandheden bliver trådt under fode, genopstår selvfølgelig ufriheden og usandheden og pludselig banker nazismen på døren.
I Tyskland i 30'erne havde Frode været kurer for den dengang endnu spirende modstand, der gav ham mange erfaringer, at gå videre med, da han skulle starte Danmarks Frihedsråd op - en indsats der kronedes med det højeste adelsmærke for Frode Jakobsen og de andre medlemmer af Frihedsrådet, da Danmark af de allierede og Sovjetunionen blev anerkendt som medkæmper imod nazismen, da følte Frode, at den danske folkeånd var genskabt. Han så også, at erfaringerne fra krigen skulle leve videre, og det gør de den dag i dag i Hjemmeværnet, som vi kan takke Frode for.
Frode Jakobsen havde selv regnet med, at han skulle være åndsforsker og studere åndsvidenskab, men sådan blev det altså ikke helt. Han mødte Jeppe Aakjær igennem hans søn, som også gik på Viborg Katedralskole, og af ham fik han sin første anmeldelse - et digt - som Aakjær sagde viste hans temperament og engagement:

"Ak, hvad orker jeg mod løgnen,
hundred tusind stærke løgne!
Jeg vil slå dem - mase løgnen.
Ak, hvad nytter én mands rasen
imod hundred tusind løgne?"
"Jeg har kæmpet, jeg har raset
imod hundred tusind løgne.
De var mange, de var stærke
jeg var ene, jeg var kraftløs
hundred tusind stærke løgne!"
"Jeg har skreget op mod løgnen.
"Det er løgn, det er løgen!" har jeg råbt.
Løgne var det, ak, men tusind
store, stærke, gamle løgne.
Og de sejred, skønt jeg råbte,
skønt jeg fråded, skønt jeg hujed:
"Løgn og løgn og lutter løgne!""

Måske vender Frode Jakobsen inden længe tilbage til Mors. Det må tiden vise, der arbejdes for tiden med at sætte et varig minde for den store personlighed. En Holger Danske ånd der kom til Frode Jakobsen, da landet stod i vånde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her