Læsetid: 2 min.

Det marxistiske retsopgør har fundet sted

Debat
5. december 1997

En række universitetsfolk ønsker et "retsopgør med marxismens følgesvende". Det skaber genklang fra Moskvaprocessernes tid, hvor den marxistiske modstand mod Stalins bureaukratiske diktatur skulle knuses

PROCESSER
"Verdenshistoriens største tragedie" kaldte Tøger Seidenfaden marxismen og gør den ansvarlig for ligbunker, arbejdslejre og "sociale og kulturelle katastrofer". Svenske og norske universitetsfolk sætter lighedstegn mellem marxisme og fascisme (hvor åndrigt!) og kræver "retsopgør med marxismens følgesvende" (Information den 27. november).
Ja, de er godt nok irriterende, de marxister. Med al deres samfundskritik. Det er absolut en torn i øjet på lidenskabelige forsvarere af det eksisterende, at der findes folk, der kritiserer deres system i dets grundvold.

Moskva-processerne
Det samme mente Stalin. De marxister, der stædigt fastholdt deres teoretiske og politiske overbevisning over for det ledende bureaukratis primitive machiavelliske opportunisme, skulle offentligt afsværge deres overbevisning og lide straffen for den. Derfor iværksatte han skueprocesserne i Moskva i 1936-38. Her bekendte og angrede tidligere ledende kommunister deres synder, dvs. deres selvstændige og kritiske tænkeevne. Den bolsjevikiske leder Zi-novjev tilstod:
"Min forræderiske bolsjevisme blev forvandlet til anti-bolsjevisme, og gennem trotskisme nåede jeg frem til fascismen. Trotskismen er en variant af fascismen, og zi-novjevismen er en variant af trotskismen".
Netop anklagen for "trotskisme", dvs. for at bekæmpe stalinismen på et marxistisk grundlag, var en af de mest benyttede i Stalins udryddelse af potentielle rivaler.

Begrebs-mudder
Ud over den ynkværdige tone i Zinovjevs "tilståelse" kan man bemærke, at han uden videre sætter lighedstegn mellem trotskisme og fascisme. Et lignende usammenhængende makværk, vil nutidens vestlige 'intellektuelle' have folk til at acceptere som den skinbarlige sandhed.
Ifølge disse herrer var alle marxister og kritikere af den vestlige kapitalisme i bund og grund ondsindede støtter af menneskefjendske diktaturer, som de ville prøve at importere fra Østeuropa og hertil.
Ifølge Stalin var alle kritikere af hans nuværende (og hele tiden skiftende) politiske kurs 'trotskister', 'fascister' eller 'kontrarevolutionære agenter', der kom søm i smørret og saboterede kornhøsten.
I begge tilfælde er beskyldningerne langt mere bekvemme for anklagerne, end de er saglige. Og af højlærde universitetsfolk kunne man måske forvente en smule mere anstændig saglighed.
Marxismen
I USSR efter midten af 20'erne blev trotskismen betragtet som hovedfjenden, fordi den rettede en marxistisk kritik mod de reaktionære tiltag i Sovjetunionen. Den 'trotskistiske' Fjerde Internationale har fra 1920'erne kæmpet mod Sovjetlederne og for socialistisk demokrati og menneskerettig-
heder. Kort sagt: for sovjetborgernes ret til at bestemme deres egen skæbne i et frit og direkte deltagelsesdemokrati.
Det kapitalistiske alternativ til dette betød en tilbagevenden til det gamle, som man havde forladt, og som folk over hele verden igen og igen har gjort oprør mod i dette århundrede (ofte på trods af stalinisters forræderi). Vestmagternes forskellige interventioner i Sovjetstaten udmærkede sig nu heller aldrig ved den store hensyntagen til menneskerettigheder.

Roskilde-processerne
Nutidens anti-marxistiske inkvisitorer på konferencen i Roskilde ønsker et retsopgør med 'fejltænkerne', dvs. repræsentanterne for den radikale samfundskritik. Stalin iværksatte faktisk et retsopgør med 'fejltænkere', heriblandt hele det gamle bolsjevikpartis ledelse og størstedelen af dets medlemsskare.
De store udrensninger i USSR kostede millioner af sovjetborgere livet og skabte et samfund af frygt og ensretning. De højreborgerliges
ideologiske udrensninger vil i bedste fald udhule demokratiet og 'frisindet'. Hvad de vil i værste fald, tør jeg ikke tænke på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her