At være ung i dag betyder at føre flest mulige valg ud i livet på kortest mulig tid, mens vi glæder os over vores privilegier. Det kaldes personlig udvikling
ZAPPER-GENERATION
Det er på én gang indlysende let og uhyggelig svært. Det er at cruise på et hav af muligheder og tilbud uden kompas. Det er en altomsluttende himmel af frihed - konstant og kvælende. Det er et hurlumhej-hus, hvor latteren er skiftet ud med stille alvor. Det er det at være ung i dag.
Uendelige muligheder
Stor frihed og uendelige muligheder gør det til et privilegium at være ung i 90'ernes Danmark. Med ungdommen kommer indførelsen i samfundets enorme tilbudsmarked. Vi vælger venner, fritidsinteresser, fag, kæreste, uddannelse og job. Sideløbende sørger vi for selvrealisering. Vi har penge, tid og tilladelse til grænseoverskridende udfordringer. Alt er muligt! Det har aldrig været nemmere at være ung.
Det er ikke let
Og aldrig helt så kompliceret. Proportionelt med den øgede frihed og de mange muligheder, der er blevet livsbetingelsen for unge, stilles større krav om ansvar, præstation og overskridning af grænser. Først skal vi være taknemmelige for de mange tilbud. Dernæst skal vi forstå at vælge 'det rigtige'. Og afslutningsvis skal vi føre flest mulige valg ud i livet, på kortest mulig tid, mens vi glæder os over vores privilegerede tilværelse. Det kaldes almen dannelse og personlig udvikling!
Man kan sagtens argumentere for, at unge i takt med tiden opnår stadig større privilegier. Men privilegier er ikke det samme som lethed. Det er ikke let at vælge, når udbuddene er uendelige. Og det er ikke let, at udrette noget i en tid hvor samarbejde og fællesskab er fremmedord. Samfundsformer hvor livets form er givet og samarbejde en nødvendighed, tiltaler os ikke.
Men hvis tilværelsen var mere bestemt og mindre ensom, ville vi måske se en ændring i nutidens høje tal for depression og selvmord.
På trods af den konstante fokusering på individet opnås den tilsigtede ideelle alsidighed ikke i det nuværende system. Fordi tilbuddene ikke er tilbud men krav, bliver resultatet i stedet ensrettet. Gymnasial uddannelse, udlands-ophold, erhvervsarbejde og højskoleophold. Sådan lyder samfundets opskrift, på den krævede selvrealisering. For langt de fleste er det også betingelsen for en videregående uddannelse.
Konsekvensen bliver, at vi i kampen for point bruger både halve og hele år på aktiviteter, der i virkeligheden ikke har vores interesse. Samtidig daler kvaliteten og udbyttet af de forskellige oplevelsesområder, fordi der ikke er tilstrækkeligt engagement.
At være ung er svært
Det er svært at være ung. Man skal død og pine udrette noget ud over det sædvanlige. Og det i et samfund, der kræver og fremelsker egoisme og selvcentrering.
For at kunne fylde sin ungdom med glæde og kvalitet, må man være i besiddelse af stor styrke og en evne til at sætte sig ud over omgivelsernes krav og forventninger, for kun de færreste kan leve op til dem.
Man må være i stand til at udnytte tilbud og muligheder bedst muligt i overensstemmelse med den person man er. Og man må have styrke til at sige til og fra. Det formår langt fra alle.
Du er din egen lykkes smed, og har du ikke kræfter til at svinge hammeren, bliver du henvist til en plads som vandbærer.
Modsatrettede input
En af de få samfundsinstitutioner, der søger at modarbejde de målrettede og egoistiske tendenser i tiden er Den Frie Skole. Ved hjælp af konkret viden, livsoplysning og samvær prøver man at skabe 'det hele menneske'. Men vi unge er ude af stand til at udnytte tilbuddet optimalt. Den selvstændighed vi er opdraget til, og som samfundet kræver af os, efterlader os uforstående og afvisende overfor Den Frie Skoles idealer om at skabe og lære gennem sammenhold og fællesskab. Vi forvirres over de modsatrettede in-put. Samfundets ensrettende løsninger afviser vi. Og når vi tilbydes alsidig realisering gennem fællesskab takker vi også nej. Er valget af efterskole/højskole derfor ikke snarere et fravalg eller en udskydelse af de 'egentlige' og vigtigere valg? Eller noget som vi besluttede, fordi vi netop ikke havde noget valg?
Vi vil selv
Jamen, hvad er det så, vi vil have? Vi vil have tid og plads til at udnytte de mange tilbud og muligheder til bunds. Først da vil den uindskrænkede frihed være en kendsgerning. Der bør være frihed til at sætte personlige mål i stedet for de samfundsbestemte mål. Så opnås en alsidighed, der farver samfundet, og gør det mere humant. Der skal være plads til at være menneske. Vi vil have, at de flotte idealer i tiden skal være realiteter. På den måde vil bl.a. begreberne selvstændighed og uafhængighed blive konstruktive, og vi vil kunne skabe et fællesskab på vores egne præmisser. At alle muligheder står åbne er ideelt, men vi vil have reel frihed til selv at vælge og stille krav til os selv. Lad os selv sætte dagsordenen og bestemme tempoet.
