Kronik

Nyrup spærrer for job og miljø

Debat
18. december 1997

I EU blokerer Danmark forsøg med nedsat servicemoms. Bare herhjemme ville en nedsættelse betyde mellem 50.000 og 120.000 nye job. Plus miljøgevinsten

ØKONOMI I OPBRUD
Et af vor tids paradokser er, at der tales og skrives så meget, men ofte sker der vældig lidt. Tag nu f.eks. beskæftigelsen. Det er måske - bortset fra miljø-spørgsmål - den sag, der tales og skrives mest om, og som politikerne tilsyneladende gør alt for at bedre.
For nylig var der et EU-beskæftigelsestopmøde i Luxemburg. Der var på forhånd nogen skepsis med hensyn til, hvad mødet kunne opnå af virkeligt mærkbare resultater, som ville føre til en øget beskæftigelse.
Der kom forskellige hensigtserklæringer. Sådanne har vi set så tit. Og ingen kan vel helt udelukke, at de vil gøre en forskel på længere sigt. Men på kort sigt næppe.
Et af de få lovgivningsforslag - måske det eneste - som topmødet skulle behandle, handlede om at få ændret EU's momsregler, så det enkelte EU-land, hvis det måtte ønske det, kunne indføre en nedsat moms for arbejdsintensive, arbejdsydelser af lokal karakter.
I sig selv underligt, at dette skulle kræve en lovgivnings-ændring. For dybest set burde sådanne tjenesteydelser slet ikke være omfattet af EU's lovgivningskompetence, al den stund der netop er tale om lokale, manuelle arbejds-ydelser, som ikke - eller kun i samlet set ganske ubetydeligt omfang - har grænseoverskridende virkning eller er egnet til at bevirke en væsentlig forvridning af konkurrenceforholdene mellem EU-landene.

Men never mind. Nu er det altså sådan, at EU's sjette momsdirektiv ser ud, som det gør, og at det må ændres, hvis vi skal kunne anvende nedsat moms for de nævnte ydelser, der har karakter af reparation og vedligeholdelse.
Nok om det. Hvad skete der så på topmødet? Blev der så opnået et konkret resultat i hvert fald på dette område?
Nej, desværre. Det endte med en lidt intetsigende bemærkning i topmødekonklusionerne om, at det enkelte medlemsland ganske uforpligtende skulle se på mulighederne eller behovet for en sådan nedsat servicemoms. (Gør den danske regering mon i øvrigt det ?)
Topmødet kunne således ikke anbefale vedtagelse af det af Kommissionen fremsatte forslag om at indføre mulighed for nedsat servicemoms.
Dermed står det ikke klart, om der overhovedet vil blive tale om at vedtage et sådant forslag i EU.
Vedtagelsen kunne ellers gøre det muligt - for eksempel for et land som Danmark, hvis ledighedstal nok ser bedre ud på papiret, end virkeligheden tilsiger, at drage nytte af de erfaringer, som vil kunne høstes i et land som Holland, der mere end noget andet EU-land er indstillet på at gøre forsøg med nedsat moms for visse manuelle tjeneste-ydelser.
Det er ærgerligt. Men det er også forbløffende, at man fra dansk side har valgt at modsættet sig, at andre EU-lande kan gøre sådanne forsøg. For det er jo det, der er følgen af vor modstand mod forslaget, som efter det oplyste gav sig udslag i, at den danske statsminister på topmødet på meget markant vis gik imod at åbne mulighed for at vedtage forslaget, hvis vedtagelse efter EF-traktaten kræver enstemmighed.

Faktisk var der kun et land - nemlig Tyskland - der på topmødet indtog samme holdning som Danmark. Det kan ikke undre, at især den hollandske socialdemokratiske statsminister blev sur.
For der er jo ikke tale om, at noget EU-land skulle tvinges til at nedsætte servicemomsen.
Kun om, at de lande, der ønsker det, skulle have mulighed derfor efter at have forelagt spørgsmålet om det konkrete omfang for Europa-Komissionen. Der er efter Kommissionens model tale om en treårig forsøgsperiode, hvor det enkelte EU-land skulle kunne nedsætte momsen til fem procent for al reparation af fysiske goder (på nær biler) og for reparation og vedligeholdelse af boliger samt for visse andre serviceydelser som rengøring, hjemmepleje, børnepasning.
Det memorandum, Kommissionen har udsendt før topmødet, udmærker sig ved en balanceret og imødekommende holdning. Kommissionen er ikke sikker på, at ideen med nedsat servicemoms er sagen, men synes, at ændringen af momsdirektivet i lyset af beskæftigelsessituationens alvorlige karakter ikke bør lades uforsøgt. Man sporer den italienske kommissær Mario Montis personlige og forbilledlige indsats. Om blot andre på den politiske scene viste lignende fleksibilitet og åbenhed, ville vi kunne komme langt både i den nationale politik og i EU-politikken.
I Danmark har den nok som bekendte velfærdskommission for nogle år siden indgående behandlet effekten af en momsnedsættelse for de nævnte typer af servicearbejde. Man kunne alt efter forudsætningerne opnå en beskæftigelsesfremgang på mellem 50.000 og 120.000 - i hvert fald på det korte sigt.
Det er tal, der vil noget, må man sige.
Strukturelt ville en sådan politikændring fremme genbrug og mindske køb-og-smid-væk mentaliteten eller tilbøjeligheden. En holdning, som en miljøpolitisk ansvarlig regering egentlig burde leve op til i stedet for at bruge EU til at modstå eventuelt pres for at indføre nedsat servicemoms her i landet.
En regering, der benytter enhver lejlighed til at tale om respekten for nærhedsprincippet, burde også støtte, at EU giver kompetencen vedrørende momsbetaling for lokalt arbejde tilbage til medlemslandene. Man kunne ellers let få det indtryk, at vi bruger nærhedsprincippet, som det nu engang måtte passe med vore politiske ønsker. Påberåb det, når det passer i dit kram, og lad ellers være eller glem det!

Noget tyder på, at regeringen i denne sag står ret så alene. For en række politikere fra højre/centrum af dansk politik til venstre fløj har ønsket, at Danmark ikke skulle blokere for Kommissionens forslag om at åbne adgang til at indføre nedsat servicemoms. Det ser endog ud til, at regeringen på topmødet handlede i modstrid med et mandat fra Europa-udvalget i denne sag.
Hvad skal der så ske nu?
Jo, der er bestræbelser i gang fra andre landes side på at få sagen op på et møde i det Rådet af økonomi- og finansministre i starten af 1998.
Det skal så vise sig, om det danske folketing kender sin besøgelsestid og får indskærpet over for regeringen, at den må holde op med at blokere for, at i hvert fald andre EU-lande kan gøre forsøg med nedsat servicemoms.
Skulle det så vise sig, at tyskerne ikke befinder sig vel ved at stå alene og hindre forslagets vedtagelse, kan man tænke sig, at det går igennem med nogle stemmeundladelser.
Om Danmark så straks bør indføre nedsat moms for de nævnte typer af servicearbejde, bliver en sag for Folketinget. Vi har faktisk set eksempler på, at det også her i landet kan nytte at billiggøre visse manuelle tjenesteydelser og skaffe øget beskæftigelse. Det fremgår for eksempel, af hjemmeserviceordningen, der bygger på tilskud fra det offentlige. Ordningen har efter det senest oplyste betydelig success og har fået cirka
200.000 danske hustande til at drage fordel af fremmed hjælp.

Det er positivt at se, hvordan der i visse partier i Folketinget synes at være en holdnings-ændring på vej på det her berørte område. Det lover godt. Befolkningen har alt for længe måtte lade sig spise af med smukke ord på mange felter. Nok er beskæftigelsen bedret væsentligt, men der er fortsat langt igen, før de mange hundredtusinde medborgere, der er på overførselsydelser, men reelt kunne og burde være i arbejde, får en mere meningsfyldt tilværelse med arbejde, så de også kan være tilfredse med eller måske ligefrem stolte af at medvirke til at styrke vores på mange måder ellers så gode samfund her i Danmark.
Regeringen, der på mange felter har vist sig fremskridtsvenlig, bør tage sin holdning op til revision med hensyn til nedsat moms for visse lokale serviceydelser. Den må i lyset af nærhedsprincippet og ud fra respekt for andre EU-landes ønsker gå med til at lade momsdirektivet ændre - og så må den i øvrigt i gang med at se på, hvorvidt og i givet fald hvordan det ville kunne gavne beskæftigelsen at indføre nedsat moms for lokale danske serviceydelser af manuel karakter.
Der vil i givet fald ikke nødvendigvis behøve at ske en nedsættelse over en bred kam - det ligger ikke i de kort, Kommissionen har lagt. Man kunne begynde på et mere snævert felt og eventuelt først efter at have vurderet erfaringer fra andre EU-lande.

Men principielt må en momsnedsættelse være indiceret på de felter, hvor sort arbejde især gør sig gældende. For det er jo netop de områder, hvor mange danskere normalt tøver eller slet ikke tør binde an med at betale andre for at udføre - i hvert fald mere omfattende - manuelt servicearbejde for sig som håndværk eller på anden vis, medmindre det da kan ske sort.
Den nuværende situation er ikke gavnlig for moralen, for skatte- og momsindtægterne, for den enkelte borger eller for miljøet. Men måske for 'systemet'. Regeringens holdning er desuagtet meget svær at forstå. Men måske er det blot den hollandske regering med dens socialdemokratiske chef, der er helt galt afmarcheret?

Peter L. Vesterdorf er lic. jur. og kontorchef i Håndværks-rådet.

APROPOS
Kun gevinst

Indførelse af nedsat servicemoms handler også om at få øget beskæftigelsen i de grupper, der har ingen eller begrænset uddannelse, og som ofte er ofre for ledighed. Man kan selvsagt øge uddannelsesindsatsen, men der er græn-ser for, hvad der kan opnås ad den vej. Nedsat moms kunne for alvor skaffe jobs til disse grupper.
At nedsat moms også kunne mindske det kæmpe sorte arbejde og øge såvel moms som indkomstskatte-provenuet samt mindske dagpengeudgifterne, er en anden sag. Merudgiften ved at indføre nedsat moms på servicearbejde ville være overskuelig. Til gengæld ville den øgede velfærd, som følger af øget beskæftigelse, være betydelig.
Det kan ikke være et gyldigt modargument, at vi har verdens bedste momssystem. Vi må sætte mennesket over systemet, som det hedder i visse kredse. Her er der en passende anledning dertil. Andre EU-lande kan klare et momssystem med flere satser. Det bør vi også kunne klare, når belønningen er så væsentlig. Det er heller ikke et fuldgyldigt alternativ blot at indføre fradrag for dokumenterede vedligeholdelsesudgifter. Det rammer mindre bredt og kræver desuden en del administration.
I realiteten er nedsat moms på serviceydelser af manuel og lokal karakter et passende korrektiv til den industrielle udvikling, der i industrisektoren vidtgående har erstattet den menneskelige arbejdskraft med maskiner. Reparation, vedligeholdelse eller anden service kan ikke automatiseres. Det er derfor også et område, hvor prisen for arbejdskraft er særligt afgørende. Er den for høj, undlader man ganske enkelt at efterspørge sådanne ydelser eller kun på det sorte marked.
Det kan nedsat servicemoms rette op på. Officielle regeringsholdninger i retning af, at et er indkomstskatten, der skal ned, er jo principielt prisværdige, men de er ikke rimelige. For en nedsættelse af den personlige indkomstskat i det danske samfund med procenter, der ville kunne gøre manuelle serviceydelser væsentligt billigere, har ingen udsigt til at kunne realiseres i nogen overskuelig fremtid - om nogensinde.
Peter L. Vesterdorf

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her