Læsetid: 3 min.

Økologisk imperialisme

Debat
4. december 1997

Det danske CO2-udslip er for højt, og det er ikke nok at hjælpe andre lande med at reducere deres udslip. Svar til Niels Jørgen Langkilde

KYNISME
I sin iver for at modarbejde en dansk CO2-afgift trækker Niels Jørgen Langkilde (miljøpolemisk ordfører i det konservative folkeparti - Information den 25. november) to sejlivede myter på banen og når frem til, at man skal bruge 'Joint implementation' i dansk energipolitik.
Først hævder Langkilde, at CO2-afgiften medfører, at danske virksomheder slår sig ned i lande med mindre skrappe regler end de danske. Men den påstand er der ikke skyggen af empirisk bevis for. Selvfølgelig kan man teoretisk konkludere som Langkilde, men der er utallige andre faktorer, der har indflydelse på hvor en virksomhed placerer sig, så CO2-afgiften er på ingen måde udslaggivende. Først kan man ihvertfald konstatere, at erhvervslivets energiforbrug er steget ca én til to pct. om året siden den meget lave CO2-afgift i erhvervslivet blev indført.

Alt for lav afgift
Og det tyder jo ikke på stor udflytning. Det vil være langt mere korrekt at hævde, at Danmark stjæler arbejdspladser fra de subtropiske lande, fordi erhvervslivet har en alt for lav CO2-afgift.
Det ses jo tydeligt i den mørke og kolde vinternat, hvor danske gartnere i oplyste og opfyrede drivhuse dyrker subtropiske planter, f.eks. julestjerner, 'brændende kærlighed', tomater og agurker. Sådanne plante kan dyrkes i syden uden fossilt energiforbrug. Og transporten af planterne koster kun en brøkdel af den energi, de danske gartnere bruger.

Skovrejsning
Dernæst gør Langkilde sig til talsmand for, at ny skovrejsning kan være en alternativ metode til at modvirke CO2-udslippet fra energiforbruget. Her gælder det også, at Langkildes argument er løsrevet og mere teoretisk end praktisk funderet.
Selvfølgelig er det godt at få plantet noget mere skov. Men en opvokset skov er i CO2-mæssig balance, og derfor kan skovrejsningen kun kortvarigt bruges til at reducere stigningen af CO2 i atmosfæren. Man kan altså ikke bare bruge løs af kul olie og gas i længden, for på et tidspunkt er alle mulige skovarealer beplantet. Kun hvis skovrejsning kombineres med en klar udfasning af de fossile brændsler - og evt. en markant overgang til brug af biobrændsler - er strategien bæredygtig. Og dette sidste led er Langkilde foreløbig ikke villig til at styrke effektivt, fx via en rimelig afgift på de fossile brændsler.
Men Langkildes indledende argumentation er vist også bare en optakt til hans hoved-ærinde med at få introduceret 'Joint Implementation' (eller på dansk: Fælles Gennemførelse) som en metode til at reducere den globale CO2-udledning. Det betyder, at Danmark eller en dansk virksomhed skal kunne slippe for at reducere CO2-udledningen mod at hjælpe andre lande eller udenlandske virksomheder til at reducere deres CO2-udledning.

Økologisk imperialisme
At vi skal støtte såvel Østeuropa som udviklingslandene i at udnytte energien effektivt og i at udnytte vedvarende energikilder er en smuk hensigt. Men det danske CO2-udslip på ca 12 tons pr. år pr. indbygger er langt større end hvad der er økologisk forsvarligt. NOAH har sammen med Friends of the Earth beregnet, at det økologiske råderum for hver af klodens indbyggere er ca. 1,7 tons CO2 pr. år.
Sålænge det danske udslip ligger over dette niveau, er det hverken økologisk eller moralsk forsvarligt at slække på den nationale indsats for at spare på forbruget af fossile brændsler. At en miljøhjælp til andre lande skal legitimere, at Danmark undlader at føre en effektiv national CO2-reduktionspolitik, er ikke et uskyldigt forslag. Det afspejler simpelthen en kynisk tankegang, hvor de industrialiserede lande skal kunne bevare deres privilegier. Og det leder uundgåeligt til en accept af økologisk imperialisme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her