Læsetid: 4 min.

Problemet for demokratiet er politikkens forfald

Debat
6. december 1997

Den offentlige debat og politiske menings-dannelse, under-lægges markeds-tænkningen. Der eksisterer en politologisk teori, der ser politikken som politikernes salg af produkter til vælgerne

DEMOKRATI
Vi eksporterer demokrati. Hele verden skal overtage vores demokrati. Vi ved nemlig, hvad demokrati er.
Eller ved vi nu det? Vi har vænnet os til, at demokrati er repræsentativt demokrati. Vi overser, at der i disse år foregår ændringer af dette demokrati, og en lille elite af teoretikere diskuterer både spændende og skræmmende fremtidsperspektiver.
Det er forunderligt, at der ikke føres nogen bred debat af disse ændringer, farer og muligheder.

Demokratiet har hidtil haft to former. Direkte demokrati og repræsentativt demokrati. Og vi står nu foran en tredje form. Det hævder politologiens grand old man, Robert A Dahl. Han har i bogen Democracy and Its Critics beskrevet demokratiets udvikling i tre faser.

Første fase var den demokratiske bystat i det gamle Grækenland omkring 400 f. Kr. Det var direkte demokrati, og det var politik som væsentlig aktivitet.

Næste fase var det repræ-sentative demokrati, som opstod i 1800-tallet. Der gik altså 2000 år mellem første og anden fase.

Tredje fase er vi ved at tage hul på nu, efter godt 100 år med repræsentativt demokrati.
I dag trues vi ifølge Dahl af ekspertstyre. Vi må opfinde en form for demokrati, der kan tage højde for eksperternes viden uden at lade dem afskaffe demokratiet.
Det græske demokrati og den republikanske filosofi udgjorde to af demokratiets kilder. Den republikanske filosofi byggede bl. a. på det græske demokrati og på Aristoteles. Den formuleredes i Italien i 1500-tallet af bl. a. Machia-velli og videreudvikledes i England og Amerika i 1600- og 1700-tallet.
Den fortrængtes af liberalismen fra omkring år 1800. I 1700-tallet tænkte mange store filosoffer stadig republikansk. Det gælder delvist
Adam Smith. Og det gælder endnu mere Montesquieu og Rousseau. Det gælder i 1800-tallet Tocqueville og i midten af dette århundrede Hannah Arendt. Dahl polemiserer mod kommunitaristemen, der er en filosofi, som opstod i USA omkring 1981 og betragter sig som republikanismens arvtagere.

Det repræsentative demokrati opstod i forbindelse med nationalstatens op-ståen. Det kan hævdes, at republikanismen ikke egnede sig til store samfund, og at et demokrati, der omfattede en hel nation, måtte droppe republikanismen og opfinde det repræsentative demokrati, hvor konflikter og uenigheder er centrale.
Hvor republikanismen stod for det fælles, står det repræ-sentative demokrati for det forskellige.

Republikanismen tog navn efter res publica, det offentlige, dvs. det fælles gode. Det offentlige betyder fælles værdier og problemer, man forholder sig til og diskuterer. Dette er kernen i offentligheden. Og offentligheden er kernen i politik. Offentlighed er det, Hal Koch kaldte samtalen, og som var hans definition af demokrati. Efter min mening er samtalen snarere politik.
Jeg skelner mellem demokrati og politik. Politik betyder, at man taler sammen om problemerne og opnår en eller anden grad af enighed. Dette udtrykker økonomen Hirsch-man med begrebet 'voice'. Over for voice står 'exit', dvs markedet hvor man ikke dis-kuterer, men blot forlader butikken (exit).
I dag synes exit på vej til at afløse voice. Nogle mener, at 'afstemning' med indkøbsvognen er næsten direkte demokrati. Måske er det demokrati. Men det er næppe politik. Samtalen mangler.

To konkrete nyere fænomener bryder med det repræsentative demokrati. Det gælder dels den politiske forbruger, dels brugerindflydelse. Den politiske forbruger er en god fornyelse. Men det udgør et brud med den politikforståelse, der ligger i det repræsentative demokrati. Når den politiske forbruger truer med at boykotte et firma eller en vare, er det exit. Det er marked snarere end politik. Politikkens samtale mangler. Selv om det måske er demokrati.

Den anden fornyelse er brugerindflydelse. Brugerindflydelse er brugernes inddragelse i beslutningsprocessen, f. eks. i folkeskolen. Dette er stadig politik (voice). Men er det demokrati i repræsentativ forstand? Det er jo at gå de valgte politikere i bedene.
Et beslægtet fænomen er forbrugerindflydelse, hvilket er brugernes ret til frit at vælge skole og hospital. Dette er måske demokratisk. Men det er mere exit, end det er voice. Det er ikke politik. Det er markedets indtrængen i politikken.
Dog er det muligt at se disse fornyelser positivt. Nogle ser det repræsentative demokrati som begrænset og vil hellere have et deltagelsesdemokrati. Man kunne betragte brugerindflydelsen (og medarbejderindflydelse) som star-ten på deltagelsesdemokrati.
Problemet med at løsrive det repræsentative demokrati fra nationalstaten kender vi fra især EU, og det har været diskuteret forholdsvis omfattende.

Det største problem for demokratiet er politikkens forfald. Politikken, dvs den offentlige debat og politiske meningsdannelse, underlægges markedstænkningen.
Der eksisterer en politologisk teori (public choice), der ser politikken som udbud/efterspørgsel, som politikernes salg af produkter til vælgerne. Markedsgørelsen er på vej til at ødelægge både demokrati og politik. Politikken er dog i større krise end demokratiet.
Derfor ønsker mange at genskabe det politiske borgerskab, som var så centralt for de gamle republikanere. Politisk borgerskab er ikke blot rettigheder, men også pligter. Pligten til at forholde sig politisk og deltage i den politiske meningsdannelse blir mere og mere nødvendig. Politisk borgerskab er en forudsætning for en levende offentlighed. Den politiske borger kan ikke erstattes af forbrugeren.

Andre vil hævde, at nye former for politik er ved at opstå: verdensborgerlig republikanisme med vægt på det lokale og det aktive borgerskab (Ulrick Beck: Kinder der Feiheit). Atter andre forestiller sig en fremtid, hvor individualisme og politik forsvinder (Michel Maffesoli: The Times of the Tribes).
Disse diskusioner er for væsentlige og spændende til kun at foregå blandt eksperter.
Findes der ingen dristige og nysgerrige tv-journalister?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her