Læsetid: 6 min.

Saltsyre og brændemærkning

17. december 1997

Forbrugerne ønsker fødevarerne mærket, hvis de er gen-splejsede. EU forlanger det. Men det klogeste er selvfølgelig et forbud

GENSPLEJSNING
Den underskriftsindsamling mod gensplejsede fødevarer, som 19 miljøorganisationer har kastet sig ud i, får stor tilslutning. Det gør spørgsmålet om mærkning af disse fødevarer meget aktuelt.
Men hvordan skal der mærkes?
"Jeg kan ikke lide negativ anprisning", sagde John Wagner fra De Samvirkende Købmandsforeninger, da han blev spurgt på en konference hos Fødevare-, Drikkevare- og Servicearbejderne i oktober. "Det lukker op for en skrue uden ende. Man kan komme ud i det helt latterlige, som at: Denne leverpostej indeholder ikke saltsyre. Forbrugerne kunne få den opfattelse, at det gør andre leverpostejer", er han citeret for at sige.
Det er myndighederne der bruger denne lidt forskruede betegnelse "negativ anprisning" - f.eks. for reklame med at der "ikke er gensplejsede bestanddele" i en leverpostej. Det ville mange forbrugere ellers føle som noget positivt.

Negative anprisninger
Men producenterne føler tydeligvis en sådan reklame som negativ. De har fået forbudt at man i USA reklamerer med at mælk er 'hormonfri' - om mælk fra køer der ikke har fået BST-hormon. Og i Danmark må der ikke stå, at kyllinger og æg er 'salmonella-frie'.
Men 'blyfri' benzin er der til gengæld ingen indvendinger i mod.
Fødevareministeren, Henrik Dam Kristensen, undveg på samme konference behændigt et spørgsmål om, hvilken indstilling han havde til negativ anprisning.
Novel Food forordningen nævner ellers udtrykkeligt negativ mærkning som en mulighed:
"...Intet forbyder en leverandør i ved mærkning af et levnedsmiddel eller en levnedsmiddelingrediens at oplyse forbrugerne om at... nævnte teknikker (bl.a. gensplejsning, R. L.)... ikke er blevet anvendt...".
Den negative mærkning er umådelig vigtig, fordi der må findes et tilbud til de forbrugere der ikke vil købe gensplejsede fødevarer. Ø-mærket garanterer ikke atforarbejdede eller importerede varer er fri for gensplejsede bestanddele!
Situationen er jo den, at der allerede dyrkes meget soja, i verden, og at disse afgrøder snart også findes på markerne i EU. Importeret soja, majs og raps kommer i en strøm til EU's oliemøller og omdannes (foruden til vegetabilsk olie) til foder og til råvarer for ølbrygning og levnedsmiddelindustri. Denne store strøm inficeres lidt efter lidt med gensplejsede varer. Forsøgene på at separere strømmen i gensplejset og ikke-gensplejset er definitivt opgivet.
Langt de fleste vare fremstillet af soja, majs og raps - og der er rigtigt mange af dem på hylderne - kommer til at indeholde gensplejsede bestanddele og skal derfor mærkes. Så det bliver ikke den negative mærkning, der vil bliver brugt mest, men den positive: disse varer indeholder gen-bestanddele.
Men hvad vil bryggerierne, fødevareindustrien, FDB, Dansk Supermarked og alle de andre store aktører gøre, hvis det bliver lov at en stor del af varesortimentet skal mærkes "indeholder GMO"? Det bliver positiv mærkning så det for-slår noget. Vil producenterne virkelig føle det som noget positivt?
EU har betegnet en sådan mærkning som en brændemærkning - af genteknologien.

Landbrugsrådet vil ikke
Derfor er det ikke så underligt, at store varegrupper helt søges undtaget fra mærkningspligten.
For eksempel kunne Peter Gæmelke fra Landbrugsrådet på den nævnte kongres svare, at han ingen betænkeligheder havde ved at fodre dyr med gensplejset foder.
Og kød, mælk og æg fra disse dyr bør kunne sælges uden nogen mærkning om at foderet har været gensplejset, mente han, og dermed at hele denne store gruppe af gensplejsede fødevarer altså ikke skulle mærkes.
Tilsætningsstoffer er på forhånd undtaget fra mærkningspligten.

Lange udsigter
Andre levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser vil sikkert også vise sig at skulle undtages, når mærkningsreglerne en gang vedtages. Og det ser jo så ud til at have lange udsigter.
Hvad skal vi forbrugere stille op i den situation? Hvor vi ikke kan regne med at produkter der ikke er mærket, er fri for at være gensplejset. Og hvor myndighederne gør alt for at undgå negativ mærkning.
Det er den debat der gang på gang bliver efterspurgt.
Hertil kommer, at der viser sig at være flere alternativer end det positive 'indeholder' og det negative 'indeholder ikke'.
Central Soya Aarhus har forsøgt at fremskaffe en kvalitet soja-bønner fra USA med kun et minimum af gensplejsede bønner. På deres siloanlæg i Cincinnati modtager de kun læs, der garanteres at være fri for gen-bønner. Alligevel ender de med skibsladninger, der i gennemsnit indeholder imellem 0,2 og 0,4 pct. gen-soja. Det gælder i hvert fald de tre med 1996 års høst, som blev losset i Aarhus havn.
Det nye alternativ er altså at varer - og gælder ikke bare soja, men også majs, raps, roer og hvad der ellers kommer - vil kunne indeholde 'spor' af gensplejsede afgrøder selv om de er dyrket som naturlige afgrøder.

Hvor meget er spor
Central Soya er selv kommet med et forslag til løsning af problemet i et brev til kunder og interesserede i august. Og inden det, var de rundt på Christiansborg for at forklare. Deres forslag er, at man skal friholde de varer der ikke indeholder mere end 'spor' af gensplejsede bestanddele fra mærkningspligten.
Men hvor meget er 'spor'?
Den norske regering har valgt en grænseværdi på 2 pct. I Rundskriv 4039 (4/7) påbydes at alle næringsmidler, der indeholder bestanddele fremstillet af gensplejsede råvarer, skal mærkes hvis mindst én af bestanddelene indeholder mere end 2 pct. gensplejset.
Den norske løsning og Central Soyas forslag går altså ud på at varer der kun indeholder 'spor' af gen-bestanddele, slet ikke skal mærkes. Endnu en gruppe undtaget fra mærkningspligten.

Mindre end
Et andet forslag, fremsat af Henrik Neergaard i Information (19. september), går ud på at man skal mærke fødevarer der kun indeholder 'spor' af gen-bestanddele med at de "indeholder kun små mængder" af dem.
Dette forslag kunne udvides til at man angiver hvor meget gensplejset der (højest) er i bestanddelene. En angivelse som at "denne bestanddel indeholder mindre end 0,1 pct. gensplejset", vil sikkert berolige mange forbrugere. Der er udviklet analysemetoder til undersøgelse af, om en vare indeholder sådanne 'spor'. Greenpeace går ind for et tredje forslag, som Enhedslisten fremsatte i Folketinget (10. april). Det går ud på at lov-fæste muligheden for at mærke negativt.
Ifølge Jan Hulevad fra Greenpeace skal varer kunne mærkes negativt, selv om de indeholder 'spor' af gen-bestanddele.

Indeholder kun
De to sidste forslag går egentlig ud på at formulere negativ mærkning lidt anderledes: "indeholder ikke" skal i stedet hedde "indeholder kun spor af" eller "under grænseværdien". Og dermed er der så igen kun to alternativer for de varer der skal mærkes: positiv eller negativ mærkning.
Men der er ikke enighed blandt politikerne. Lene Espersen (C) mener ifølge Børsen (28. juli) at negativ mærkning er direkte i strid med Levnedsmiddellovens Pgf.28 der lyder:
"... det er forbudt i reklame eller på emballager at anføre angivelser, der er... at rejse tvivl om forsvarligheden af at anvende andre lignende levnedsmidler...".
Man må sige, der kommer stærke følelser frem i denne debat om mærkning. På den ene side forbrugernes følelsesladede afvisning af de gensplejsede fødevarer. På den anden side industriens åbenbare rædsel for omtalen af at produkter faktisk kan være gensplejsede.

Ikke et dødningehoved
Thomas Breck fra Forbrugerrådet er i Berlingske Tidende (29. august) citeret for, at forbrugerne nok ville acceptere genteknologien, hvis de kunne se det fornuftige i den, og via mærkning få mulighed for at vælge den fra, hvis de ville. "Men det kræver at industrien selv bryder fortryllelsen og holder op med at betragte gen-mærket som et dødningehoved", har han sagt.
Spørgsmålet er, om negativ mærkning i tilfældet gensplejsning virkelig er så - negativ. Forbrugerne ønsker det. EU forlanger det. Situationen kræver det. Hvorfor ikke?
Men det klogeste er selvfølgelig at forbyde gensplejsede fødevarer helt - i hvert fald indtil man kan, få sorteret dem fra, der er for risikable for sundheden og miljøet. Hvilket så er det, miljøorganisationerne forsøger med deres underskriftsindsamling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu