Læsetid 4 min.

Det store tyveri

3. december 1997

Det er næsten umuligt at blive rig i Danmark. Vi sparer nemlig op gennem staten. Men hvad så, når staten sælger fællesgodset Postgiro og Teledanmark?

ARVESØLV
For et stykke tid siden sagde en græker til min kone: "I danskere lever på mange måder meget mere beskedent end grækerne. I er glade, hvis I har et lille hus, en lille bil og har råd til at få noget at spise. I stiller ikke store kvalitetskrav, alting skal bare være billigt. Og penge har I heller ikke, I kan ikke i en nødssituation rejse store beløb. Vi grækere har familieformuer, der kan rejse millioner, hvis galt skal være."
Denne udtalelse sætter unægteligt EU's statistik over de enkelte europæiske landes økonomiske status i relief. Her optræder Grækenland som en nation hvor ca. en trediedel af landets indbyggere lever under den officielle sultegrænse på omkring 1.700 kr. om måneden. Men det skyldes såmænd kun, at ingen græker ved sine fulde fem kunne drømme om at fortælle stat og myndigheder nogetsomhelst om formue- og indtægtsforhold.

Dårlige erfaringer
Og sådan kan man roligt regne med at det forholder sig i mange middelhavslande. Det skyldes mere end tusind års dårlige erfaringer med røverregeringer. Kejsere og korporaler og den slags.
Her i Danmark har vi ikke i almindelighed store formuer. Der skal noget ekstraordinært til for at blive rig. Som en underdirektør i en stor dansk bank sagde til TV-Avisen: "Det er ikke muligt at blive rigtigt rig i Danmark uden at overtræde loven!" Det var under Schlüter, så den slags kunne man sige med et smil. Men i det store og hele investerer danskerne, mere eller mindre frivilligt, deres formue i nationen via skatterne. Og det er faktisk mest frivilligt, viser utallige undersøgelser, hvor op til 70 procent siger, at de betaler deres skat med glæde.
Altså kan man sige, at hvor bl.a. grækerne omhyggeligt skjuler deres formue for en stat, de ikke tror på, så viser danskerne stor tillid ved at investere i deres stat. Den skal så til gengæld give et trygt
livsgrundlag for alle borgere (inden for det rimeliges græn-ser), og det er vel også lykkedes?
Danskerne har med andre ord sparet op gennem staten. Den danske stat er danskernes formue. Alt, hvad staten ejer af jordegods og guld, statslige forretninger som DSB, postvæsen, rederier, telekommunikation osv. osv. er dele af danskernes opsparing gennem tiderne.
Denne formue er altså ikke regeringens eller politikernes. Hvad man let kunne forledes til at tro, når man ser, hvor rask de sælger ud af vores fælles investeringer. Under Schlüter tog det langsomt fart. De enkelte ministerier begyndte at sælge ud af jord og ejendomme og som det værste lykkedes det H. P. Clausen at afhænde Postgiro, en høne, der lagde masser af guldæg i den danske statskasse.

Politikernes simple tyveri
Og siden er det gået slag i slag. Staten skal ikke eje, den skal administrere, var det borgerlige slogan. Men staten ejer heller ikke, det gør danskerne. Og derfor er det simpelt tyveri, når danske politikere sælger ud af vores ejendom.
Desuden er det uklogt, for de gevinster, staten umiddelbart opnår ved salg, er for intet at regne mod de indtægter, de statslige væsener ville kunne give på længere sigt. Det giver kort varme at pisse i egne bukser.
Så når de to socialdemokrater Lykketoft og Hilden nu laver rævekager med et stort amerikansk teleselskab og sælger Tele Danmark-aktier under kursværdien, så er der tale om et dobbelt røveri. Nemlig for det første at berøve det danske folk kontrollen med telekommunikationen i deres eget land. For det andet går nationen glip af store, fremtidige indtægter, der nu forsvinder i amerikanske lommer.
Bag om hele filosofien med at sælge 'statens', altså vores, ejendom, ligger den tanke, at det så skulle medføre lavere skatter, hvorved vi så skulle være i stand til selv at bygge en formue op.
Den er der vist ikke mange, der tror på. For der er intet, der tyder på, at skattetrykket totalt vil blive mindre i fremtiden. Nu hedder det bare forskellige smarte ting som arbejdsmarkedsbidrag og miljøafgifter foruden selvfølgelig moms osv.
Så det eneste, danskerne får ud af regeringens store udsalg af vores fælles ejendom bliver, at vi foruden at være plaget af skatter også har mistet herredømmet over f.eks. telekommunikationens udvikling her i landet. Og om lidt går DSB samme vej. Staten sælger de mest givtige togforbindelser på sporlegemet til private og lader stiklinierne og småstationerne rådne op. Det er statens bidrag til at formindske bilosen på vore landeveje. Det samme gælder allerede DSB's rederier, der nu bliver opslugt af det tyske statsrederi.
Dybest set er det et demokratisk anliggende. Politikerne ønsker nemlig slet ikke, at danskerne skal rende og have kontrol med de offentlige anlægsvirksomheder. Derfor har man da også gjort en mængde 100 procent statsejede selskaber til 'aktieselskaber'. Så er offentligheden forment adgang til at stikke deres næse i selskabets drift og økonomi.
Så det bliver mere og mere påfaldende, at socialdemokratiet ikke for længst har vist pli nok til at slette de to ord social og demokrati af partinavnet. Så vi tydeligere kunne se, hvad der så var tilbage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu