Læsetid: 4 min.

Toårige bilsyn gavner kun industrien

16. december 1997

Ligegyldigt hvad bilindustrien, den agrokemiske industri, EU eller tyngdeloven måtte påtvinge en dansk regering, så skal det udnævnes til et miljøpolitisk tiltag

WESTHLIGT
Trafikminister Bjørn Westh er kommet med en udmelding. Ikke om trafikpolitik, det ligger ikke til det ministerium. Nej ministeren passer bare sit arbejde og leverer den propagandamæssige backup til en EU-bil-ting: toårige bilsyn - i øvrigt et påhit fra den japanske bilindustri.
To-årige syn er til gavn for trafiksikkerheden og miljøet meddeler så ministeren, og antyder at det skulle være noget som interesserer ham. Det kan han så mene, men faktisk er der i Danmark folk som ved noget om den slags ting, så han kunne have sparet sig.

Ulykker og miljø?
To-årige bilsyn er ikke til gavn for trafiksikkerheden. Det ved man. Ulykkerne er ikke koblet til defekte biler, men til defekte chauffører, og stigningen i trafikdødsfald i de senere år knytter sig til de nye motorstærke biler med air-bag og DSB-bremser - eller hvad de nu hedder. Så går, hvad trafiksikkerheden angår, CD's Peter Duetoft mere radikalt til værks. I forbindelse med finansloven fik han forhindret en afgift på sprinklervæske (kan fremstilles af vand, sprit og sulfo) - af hensyn til trafiksikkerheden.
Alt i alt forstår man godt, at ungdommen flokkes om partierne for at være med til at løse de store påtrængende samfundsmæssige opgaver.

Nyere og farligere biler
Men miljøet så? I forhold til den nuværende bilpark vil toårige syn medføre tidligere skrotning af biler, det er meningen. Bilerne skal så at sige ikke bruges op, men erstattes med nye og farligere modeller, mens miljøbelastningen ved produktionen af den enkelte bil så skal fordeles over en kortere årrække end ellers. På længere sigt kan de regelmæssige syn føre til længere levetid for bilerne, man taler om et par år, med en mindre miljøfordel til følge. Det har bilministeren dog et middel imod.
Trods alle aftaler og løfter i forbindelse med etableringen af Storebæltsbroen, så spiller han nu ud med kraftige rabatter til biler over broen. Prisen for at køre over er allerede sat ned to gange, og broen er ikke engang færdig. Men logikken holder. DSB har nu fået sit lovede forspring på Storebælt, og de gener det har medført for den japanske bilindustri skal der selvfølgelig kompenseres for, med belønninger til bilerne. Bilismen skal øges, så den hypotetiske miljøfordel ved de to-årige bilsyn kan blive mere end ædt op af øget trafik - og så får Marianne Jelved sit oven i købet. Når bilsalget stiger, så går det fremad, er hendes ofte gentagne glade budskab, og stiger det ikke, så er ministeren så åbenbart mand for at klare den detalje.

Road-pricing
Mod den stigende biltrafik, og vores deraf følgende hurtigt voksende miljøproblem har ministeren så et 'interessant' middel. Satellitovervågning og road-pricing. Et forslag som er mest interessant derved, at teknologien ikke eksisterer.
Og så er der skrotningen. Det fremgår af tidsskriftet New Scientist at mellem otte og 30 pct. af dioxinbelastningen i England kommer fra omsmeltning af brugte metaller. Det er smeltet metal og klor som er det giftige udgangspunkt, og man tvinges til at sende en bekymret tanke også til vores helt vanvittige saltning af vintervejene. Salt indeholder klor, og fører altså ikke kun til rust i biler, men også til produktionen af et at de giftigste stoffer vi kender. Det vil være ren polemik at spørge, om ministeren har taget det med i beregningerne.
Der er noget, der ikke hænger sammen, eller måske hænger det alt for godt sammen, og Bjørn Wesths opgave er alene at sikre, at dét ikke kommer videre - ligesom hans eneste opgave som justistminister var at sikre at afgivelsen af sigtede skud ind i en menneskemængde, forblev et uoplyst kapitel. Også den opgave løste han med glans.

Miljøimperialisme
Ikke at jeg er imod to-årige bilsyn. Herregud - børserne i Fjernøsten er pressede, og det er Marianne Jelved også, og begge kan de nok trænge en hjælpende keynesiansk hånd fra en dansk trafikminister.
Men jeg er dødtræt af, at ligegyldigt hvad fanden bilindustrien, den agrokemiske industri, EU eller tyngdeloven måtte påtvinge en dansk regering, så skal det udnævnes til et miljøpolitisk tiltag. Vandmiljøplanen virker ikke, den nye vil heller ikke komme til det, pesticid-handlingsplanen virker ikke, og den nye vil ikke komme til det, drikkevandsplanen er nu et år forsinket, og den vil ikke komme til at virke, CO2 udslippet er stigende, med mindre man som Miljøstyrelsen trækker stigningen fra. Og inden for det voldsomst stigende pro-blemområde, trafikken, ydes der gigantiske tilskud til problemernes fortsatte vækst. Det sker i form af reducerede billetpriser, samt motorveje og broer som danskerne ikke vil have, men som liberalistisk markedsteori kræver.
I den situation kunne man forvente andre miljø og trafikpolitiske tiltag end afskrifter af den japanske bilindustris mest euforiske markedsforventninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu