Læsetid: 4 min.

Tyrkiet knuser kurdisk kultur og sprog

Debat
13. december 1997

Det kurdiske Kulturcenters afdelinger i Tyrkiet bliver lukket af myndighederne, og aktivister chikaneres og udsættes for tortur. Men også Vesten har medansvar

KULTURMORD
På verdenskortet findes ikke et eneste land som på papiret har forbudt studier af et folks kultur, sprog, historie og civilisation.
Men i Tyrkiet sker det.
Jeg taler om det kurdiske folks kultur og sprog, som bliver kvalt af de tyrkiske myndigheder. Det er endnu mere mærkeligt, at ikke en eneste tyrkisk kultur- og litteraturinstitution eller kendt kulturpersonlighed protesterer eller kritiserer denne uretfærdige undertrykkelse af den tyrkiske stats barbari imod den kurdiske kulturinstitution MKM (Mesopotamiens Kultur Center).
Efter min mening styres og kontrolleres alt i Tyrkiet af staten. Styreformen i Tyrkiet kan ikke kalde sig demokratisk, verdslig og europæisk orienteret. Derimod synes jeg forholdene er antidemokratiske og totalitære i landet.
Ifølge den tyrkiske grundlov findes der kun ét folk i Tyrkiet - tyrkerne - og der findes kun tyrkisk sprog, kultur og traditioner.
Alle andre kulturer er totalt forbudt. Sådan har det været siden den "moderne" tyrkiske Republiks historie fra 1923.
At udgive litteratur om kurdisk kultur og historie er ikke kun det kurdiske folks ejendom, men den tilhører menneskehedens historie. En billedkunstner maler ikke kun for kurdiske folk, men for menneskene på hele kloden. Det er en rigdom for alle folkeslag.
I Tyrkiet kan man høre og lære om alle slags musik, sprog og kulturer og staten yder nogenlunde økonomisk støtte til de aktiviteter og på universiteterne kan man lære og læse om alle folks kulturer, sprog og traditioner og deres skikke.
Men når det gælder det kurdiske sprog og historie, som er meget adskilt fra tyrkisk tradition, er de tabuemner for tyrkiske universiteter og staten. Selvom kurderne udgør over 20 millioner alene i Tyrkiet og kurderne er et af de ældste folkeslag i Mellemøsten.
Ifølge arkæologiske udgravninger og ifølge den oldgræske historiker Xenephon har kurderne boet i Øvre-Mesapotamien i over 4000 år. Kurdistan har været krigsskueplads for mange civilisationer, også fordi Kurdistan ligger i Mesopotamien, som en del af civilisationens vugge på grund af den frugtbare jord mellem floderne Eufrat og Tigris, som giver liv til næsten hele Mellemøsten.
Kurdisk kultur og sprog har overlevet tyrkernes, arabernes og persernes forsøg på at udrydde det kurdiske sprog og kultur i flere århundreder. Også i dag er vi kurdere modne til at beskytte vores sprog og kultur.
Alle videnskabsmænd som har været med til at udrydde kurdisk sprog, historie og kultur er medskyldige i, at kurderne er blevet flygtninge i deres eget land og henslæber en slaveagtig tilværelse i dette verdenshjørne.
Det farlige er ikke kun, at der sker folkemord på kurderne i hele Mellemøsten, men også, at det kurdiske folks sprog og kultur tilintetgøres af barbariske regimer i hele Mellemøsten og at den civiliserede verden har set passivt til.
De civiliserede samfund har en menneskelig pligt til at hjælpe og støtte det kurdiske folk som består af over 35 millioner mennesker i Mellemøsten og i Vesteuropa. Kurderne som lever i DK må have mere støtte og hjælp for at beskytte og fremme deres sprog og kultur, fordi kurderne er statsløse.
Tyrkiet har underskrevet alle FN's og Europæiske konventioner om at respektere menneskerettigheder og folks sprog, kultur- og religionsfrihedsaftaler, men i praksis overholder de tyrkiske myndigheder aldrig de aftaler som de har skrevet under på. F.eks. de institutioner som beskæftiger sig med kurdisk sprog, kultur og traditioner i Tyrkiet, chikaneres meget groft af det tyrkiske militær og politi. Deres medarbejdere straffes med hårde fængselsdomme af myndighederne.
Det kurdiske kultur Centers (M.K.M) afdelinger i detyrkiske byer: Diyarbakir, Mersin, Adana, Urfa og Izmir er blevet lukket for 3-4 måneder siden af de tyrkiske myndigheder og deres 11 aktivister er sat i fængsel af det tyrkiske politi og tortureres. Alle kulturelle materialer og værdier er blevet konfiskeret af myndighederne og kontormøblerne er ødelagt.
Hvis man vil arrangere en udstilling om kurdisk kultur og kunst, bliver man forhindret og chikaneret af tyrkiske myndigheder i Tyrkiet, og private kurdiske sprogkurser stemples som ulovlige med det samme.
Næsten alle frygter de tyrkiske myndigheders straf, og derfor tør ikke mange komme frit frem med deres meninger.
Det er ren racisme som udøvet af den tyrkiske stat som er medlem af NATO og Europarådet.
Tyrkiske magthavere udsletter ikke kun kurdiske landsbyer fra landkortet og dræber tusindvis civile kurdiske børn, unge, kvinder og ældre.
De udsletter også kurdisk kultur, sprog og traditioner med rå militære undertrykkelse og statsterror.
Alt kurdisk er forbudt i Tyrkiet, og dem der arbejder for kurdiske sprog, kultur og traditioner undertrykkes, tortureres og dræbes af myndighederne.
Det vil kurderne ikke finde sig i og derfor gør kurderne helt naturligt modstand imod den tyrkiske statsracisme. De betyder for mig at vestlige civilisationer går ind for tyrkiske barbari imod menneskeheden, fordi Vesten har militære, økonomiske og strategiske interesser.
At hjælpe mennesker i nød er et humant krav, og man skal gøre noget ved en uretfærdigt behandling af folkeslag, som ikke har nogen statsbeskyttelse.
Alle FNs medlemslande medlemmer har pligt til at beskytte menneskenes ret til at leve i fred og frihed og demokrati.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her