Kronik

Vi venter spændt

22. december 1997

Januar vil kaste lys over to væsentlige spørgsmål i rigsfællesskabet: Kan der findes en politisk løsning på krisen mellem Danmark og Færøerne? Og er advokatundersøgelsen troværdig ?

RET BESET
I januar 1998 offentliggøres den såkaldte uvildige advokatundersøgelse af Færøbanksagen.
Færøbanksagen begyndte som et økonomisk problem på Færøerne, der viste sig ved en meget dårlig bankøkonomi som følge af mangel på fisk og som følge af en for ekspansiv økonomisk politik.
Ikke unormalt udviklede problemet sig til at blive et internt færøsk politisk problem. I denne fase så mange på Færøerne frem til en dansk indgriben, der efter internationale økonomers uvildige økonomiske rådgivning skulle bringe ordnede forhold tilbage i den færøske økonomi.
Næste fase opstod, da det blev klart, at der også var andre, men mindre umiddelbart synlige interesser og interessenter i Færøbanksagen, nemlig Den Danske Bank og den danske regering. Disse interesser blev afsløret mere og mere over tiden dels gennem fremkomst af hemmeligt stemplede papirer i sagen dels gennem karakteren af de forvaltningsmæssige processer før og under sagens synlige (offentliggjorte) forløb. Det førte til udviklingen af et stadigt voksende politisk problem mellem den danske regering og det færøske folk.
Dette problemfelt udviklede sig som rigsfællesskabsproblem til at blive et stigende internt dansk politisk problem, et problem, som alene den kommende EU-afstemning den 28. maj næste år lægger en vis dæmper på.

Advokatundersøgelsen vil kun berøre nogle af disse problemstillinger, overvejende de direkte økonomiske forhold i forbindelse med banksystemets tab på Færøerne og hændelsesforløbet i forbindelse hermed.
Det direkte økonomiske problem drejer sig i realiteten om, hvem der skal betale et tab, der opgjort i runde tal beløber sig til én milliard kr. Inkluderes de afledte virkninger på økonomien, drejer det sig om cirka tre milliarder kr. Det er beløb, som lagmanden via sin underskrift på danske statslån har forpligtet Fær-øerne til at betale.
Undersøgelsen skal især klarlægge, om den danske regering og/eller Den Danske Bank bevidst eller ubevidst, men ansvarspådragende, har aftørret et direkte økonomisk tab på Færøerne på cirka én milliard kr. ved udnyttelse af asymmetrisk viden, dårlig rådgivning og manipulation og om karakteren af relationen mellem den danske regering og Den Danske Bank.
Undersøgelsen forventes at gøre det muligt at vurdere, om et egentligt erstatningsansvar over for den danske regering og/eller Den Danske Bank kan gøres gældende fra færøsk side.
Da advokatundersøgelsen ikke kan løse det samlede problemkompleks, er det værd at notere sig, at tiden frem til EU-afstemningen kan give den danske regering et pusterum til at finde frem til en politisk løsning, der kan hindre at Færøbanksagens interne politiske dimension får en central rolle i dansk politik ved det efterfølgende Folketingsvalg.
I den forbindelse er det værd at bemærke, at de seneste lækager af hemmeligt stemplede skrivelser, hvis indhold er offentliggjort i Berlingske Tidende, ikke blot dokumenterer statsministerens kendskab til sagen og involvering i sagen på et langt tidligere tidspunkt end tidligere kendt af offentligheden, men også for første gang direkte involverer de radikale ved Marianne Jelved. De radikale har ellers hidtil nærmest stået på sidelinjen og ikke haft en direkte tilknytning til Færøbanksagen.

I sin fem års statsministerperiode har Poul Nyrup, der jo også er statsminister for Færøerne, ikke be-søgt Færøerne, selv om Fær-øerne har været ramt af en økonomisk katastrofe af østeuropæisk størrelse med ti procent udvandring af be-folkningen og med et fald i bruttonationalproduktet til to tredjedele af det hidtidige niveau.
Som bekendt var et besøg i perioden planlagt efter invitation fra lagmanden, men dette besøg blev aflyst af Poul Nyrup med så kort varsel, at velkomstgaven var indkøbt og alting arrangeret.
Den officielle begrundelse for besøgets aflysning var, at statsministerens sikkerhed ikke kunne garanteres. Selve aflysningen og begrundelsen for aflysningen blev en ny selvstændig dimension i problemkomplekset mellem Fær-øerne og Danmark.
Poul Nyrups besøg på Færøerne den 6. januar 1998 sker ikke efter indbydelse. Rent faktisk har finansminister Anfinn Kallsberg og nu fire politiske partier offentligt tilkendegivet, at de finder besøget før offentliggørelsen af advokatundersøgelsen utidigt, og at de ikke vil tale med statsministeren.

Besøget på Færøerne vil blive afviklet som et af de halvårlige møder i rigsfællesskabet mellem statsministeren, Landsstyreformanden i Grønland (Jonathan Motz-feldt) og lagmanden på Færøerne (Edmund Joensen). Disse møder har hidtil altid fundet sted i København, men med januarmødet skal en ny praksis markeres med mødeafholdelse i de forskellige dele af Rigsfællesskabet.
Besøget på Færøerne er interessant også, fordi en politisk løsning formentlig vil kræve en anden færøsk regering.
Regeringen omfatter i dag Sambandspartiet, et borgerligt færøsk parti, der går ind for tæt samarbejde med Danmark (Lagmanden er fra dette parti) og Folkiflokken, et borgerligt parti, der går ind for et selvstændigt Færøerne på sigt. Begge disse partier er repræsenteret med et folketingsmedlem i det danske Folketing. Sambandspartiet samarbejder med Venstre og Folkiflokken med Det Konservative Folkeparti.
Siden det seneste valg på Færøerne har regeringen været omdannet. For cirka halvandet år siden forlod Javnadarflokken (det færøske socialdemokrati) regeringen, hvorefter Folkiflokken ind-trådte i regeringen. Regeringspartneren fra selvstyrepartiet Samal Grund, der har været medlem af regeringen siden valget, har netop forladt regeringen, og regeringssamarbejdet er ophørt.
Det færøske socialdemokrati går ind for samarbejde med Danmark og for et noget udvidet selvstyre. Tilslutningen til partiet blev meget stærkt reduceret som følge af Færøbanksagen og den danske regerings håndtering af problemkomplekset, og de færøske gamle socialdemokratiske stemmer har nu en løsere tilknytning til en række andre partier.
Spørgsmålet bliver derfor, om Poul Nyrup kan give det færøske socialdemokratiske parti en basis for genvinding af gammel politisk styrke, eller om socialdemokraterne takker nej og holder sig direkte til de færøske arbejderstemmer i vid forstand. Det færøske socialdemokrati har ikke afvist at mødes med statsministeren.
Når man skal vurdere kvaliteten af advokatundersøgelsen (se apropos'et), må man også vurdere den måde, hvorpå undersøgelsen belyser og besvarer centrale spørgsmål i sagen, heriblandt:
*Hvad er hjemmestyrelovens hjemmel til, at der kan foregå offentlig færøsk kapitaltilførsel ved bankunderskud i en situation, hvor den danske stat har det overordnede pengepolitiske ansvar? Det er nærmest at sammenligne med, at et dansk amt skulle tilføre borgernes skattepenge til en privat bank, der ikke længere opfylder banklovens krav.
*Var der lighed for loven i Finanstilsynets måde at undersøge Sjovinnubanken og Føroyabanken på og den manglende parallelitet i kapitaltilførselskravene? De to færøske banker var næsten lige store og lige fiskeriafhængige, men Sjovinnubanken var færøsk ejet, og Føroyabanken ejet af Den Danske Bank. Også de efterfølgende tab, jævnfør Finansieringsfondens regnskab har vist, at der ikke var belæg for manglende parallellitet.
*Hvorledes kunne Finansieringsfonden af 1992 udfolde flerårige virksomhed alene baseret på aftale mellem den danske regering og det færøske styre uden lovliggørelse som finansiel institution?
*Var der tale om et retvisende prospekt ved kapitaltilførslen til Føroyabanken? Det er en problemstilling parallel til den verserende retssag om kapitalførslen ved aktietegning til Baltica A/S, formidlet af Den Danske Bank.
*Hvorledes vurderes købet af Føroyabanken, hvor Den Danske Bank blev betalt for at slippe af med et tab, herunder spørgsmålet om fejl og mangler og også interessent-rollerne og deres udøvelse.
*Hvad var myndighedernes relationer til Den Danske Bank før og under Færøbanksagen, herunder spørgsmålet om bankens indflydelse på modellen med Finansieringsfonden af 1992 og dennes virke?
*Hvad var politikernes og forvaltningens rolle i den finansielle sektors ændringer på Færøerne?
Kort sagt, der knytter sig betydelig interesse til undersøgelsens resultater og dækningsområde. Lad os håbe, at undersøgelsen ikke kommer til at lide samme skæbne som den første Thuleundersøgelse, hvor mangel på inddragelse af det relevante materiale gjorde undersøgelsen ubrugelig.
Afslutningsvis vil jeg opfordre til politisk overvejelse af, om tiden ikke snart er kommen, hvor hjemmestyrene inddrages forpligtende og med fuld information på de områder, der især har konsekvenser for hjemmestyreområderne, således at sager som Thulesagen og Færøbank-
sagen kan undgås fremover.

Lise Lyck er lektor ved Handelshøjskolen i København

APROPOS
Er undersøgelsen ordentlig?

Et vigtigt spørgsmål, der vil blive belyst i januar, er advokatundersøgelsens kvalitet.
Som bekendt ønskede et enigt færøsk Lagting en dommerundersøgelse af Færøbanksagen. Det afvistes af den danske regering med støtte fra de konservative, hvor fhv. industriminister Anne Birgitte Lundholt på daværende tidspunkt havde en central rolle både i håndteringen af den første periode i Færøbanksagen frem til januar 1993 og som ledende politiker i den konservative Folketingsgruppe.
At der ikke - selv om et enigt Lagting efter en lang og besværlig proces var nået frem til ønsket - kunne igangsættes en dommerundersøgelse, må betegnes som et af de helt centrale forhold i rigsfællesskabsproblematikken mellem Danmark og Færøerne.
Hjemmestyreloven indebærer, at retsvæsen er et rigsanliggende. Som hjemmestyreområde kan Fær-øerne ikke gå til en international domstol, og en dommerundersøgelse er eneste mulighed for en ægte uvildig undersøgelse, der eventuelt kan danne baggrund for en retssag. Nægtelsen af en dommerundersøgelse har derfor medført, at mange færinger føler sig fanget i en retsløs tilstand, hvor den, hvis handlinger man vil undersøge, er i stand til at forhindre en uvildig undersøgelse.
I stedet måtte Lagtinget acceptere en såkaldt uvildig advokatundersøgelse. Der var fra starten stor skepsis over for, om en uvildig advokatundersøgelse kunne gennemføres på en sådan måde, at der kunne skabes tillid til undersøgelsens resultater.
Skepsis blev begrundet med to argumenter:
*Det blev betvivlet, at advokater, der skal leve af deres advokatvirksomhed, kan være uafhængige af to så store aktører som Den Danske Bank og den danske regering.
*Med lukketheden ville det ikke kunne undgås, at nogle oplysninger sivede til nogle, men den kunne forhindre, at alle relevante dokumenter dukkede op undervejs, således at der ville være en betydelig risiko for, at ny dokumenter med videre ville fremkomme, når undersøgelsen var offentliggjort, således at undersøgelsen kunne blive værdiløs og måske et problem i sig selv.
Den danske regering forsikrede, at alle habilitetskrav ville blive tilgodeset, og ingen involverede advokater måtte have nogen tilknytning til Den Danske Bank. Det har siden vist sig - blandt andet afsløret af Morgenavisen Jyllands-Posten - at advokaterne ikke fuldt ud har opfyldt de stillede krav. Resultatet blev det noget mærkelige, at lederen af sekretariatet måtte afgå, mens de øvrige advokater fortsatte.
Endvidere medførte af-sløringen, at justitsminister Frank Jensen gav udtryk for, at lagmanden kendte til advokatforbindelsen til Den Danske Bank, hvilket lagmanden straks benægtede. Hverken justitsministeren eller departementschefen, der også blev impliceret, kunne på nogen måde bevise deres påstand.
Denne begivenhed har yderligere bidraget til at forværre forholdet mellem regeringen og Færøerne. Yderligere har det bidraget stærkt til at forøge det indenrigspolitiske problem i Danmark, der har været stigende i hele perioden, men især efter nægtelsen af dommerundersøgelsen.
Nok har advokatundersøgelsen været lukket, men i december 1997 er der sivet dokumenter, hvis indhold har været offentliggjort i Berlingske Tidende. Herved er der kommet selektiv information til dele af pressen. Bortset herfra har lukketheden kunnet opretholdes, således at denne dimension af lukketheden viste sig at være et mindre problem end frygtet af skeptikerne.
Med hensyn til den anden dimension af lukketheden, om alle relevante dokumenter er kommet ind i undersøgelsen, kan dette spørgsmål først besvares, når undersøgelsen er blevet offentliggjort. Vil offentliggørelsen af advokatundersøgelsen blive efterfulgt af offentliggørelse af ny hemmelige dokumenter i sagen? Det er et i for sig meget håndfast mål for kvaliteten af undersøgelsen.
En åben undersøgelse har den ubetingede fordel, at undersøgelsesprocessen løbes følges, således at eventuelle relevante dokumenter løbende vil blive inddraget i undersøgelsen. Problemet med lukkede undersøgelser er, at de i det omfang, betydningsfuldt materiale ikke er inddraget, bliver værdiløse og måske oven i købet et problem i sig selv. Det bliver derfor centralt at se, om offentliggørelsen af advokatundersøgelsen stopper fremkomsten af hemmelige notater med videre.
Lise Lyck

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu