Læsetid: 5 min.

Alternativet til højredrejningen

5. januar 1998

Ikke megen hjælp at hente i det ny testamente

HUMANISME
Den 24. december 1997 indtog syv kvinder fra tidsskriftet Faklen prædikestolen i Helligåndskirken i Århus midt under den tv-transmitterede julegudstjeneste og holdt en tale, der advarede mod højredrejningen og fremmedhadet, som det bl.a. udtænkes i Dansk Folkeparti og kolporteres af Socialdemokratiet.
Skiftevis beskyldes muslimerne, de arbejdsløse, somalierne, narkomanerne, bikerne eller andengenerationsindvandrerne for alle ulykker i Danmark.
Fra Faklens side har vi omvendt ofte karakteriseret og dokumenteret den politiske udvikling i Danmark som præget af regulære fascistiske tendenser - som regel til redaktionel latterliggørelse, f.eks. i Politiken.
Lillejuleaften konstaterede Steven Sampson, antropolog på Lunds Universitet, imidlertid i samme avis: "I andre lande ville det blive kaldt apartheid at sætte en grænse for, hvor mange af udenlandsk herkomst, der må bo i et socialt boligbyggeri i Ishøj. I Danmark hedder det blot socialdemokratisk tankegang."
Og sagen er jo, at det er dér, vi er kommet til i dag. Hverken mere eller mindre.
Flygtninge på vand og brød; Thorkild Simonsens forslag om at internere samtlige århusianske somaliere i lejre uden for byen; ægteskabskontrol af indvandrere; DNA-registrering og kønshårscheck; asylsøgende familier, der interneres tre-fire personer i 14 kvm., til tider i op til otte år; automatfængsling af i tusindvis af ikke-kriminelle asylsøgere; isolationsfængsling på ubestemt tid af mistænkte; forbud mod ophold i bestemte ejendomme; i titusindvis af danskere under fattigdomsgrænsen etc. etc.

Antiracisme
For os er alternativet til højredrejningen ikke, som Socialdemokratiet ser det, en lidt mildere højredrejning, ligesom alternativet til rascisme ikke er blød rascisme, men tværtimod en udelt antiracisme - en humanistisk modoffensiv.
Det var det, vi gerne ville gøre opmærksom juleaftensdag i Helligåndskirken i Århus, men som Information ikke fandt journalistisk interessant og spiste af med fem linjer, som var hentet fra Ekstra Bladet.
Til gengæld blev episoden behandlet i Informations leder den 29. december, der på intet tidspunkt nævnte, at der var tale om en politisk aktion udført af Faklen, men karakteriserede undertegnede og - hold fast - Pia Kjærsgaard som "to kristne kvinder" ...!
Det forholder sig imidlertid sådan, at lige så humanistisk Faklen er, lige så antihumanistisk og dybest set ligeglad med udstødte minoriteter er både kristendommen, kirken og fru Kjærsgaard - om end selvfølgelig på tre indbyrdes afvigende måder.

Antihumanisme
Kristendommens antihumanisme afspejles tydeligt i det Nye Testamente, der ganske eksplicit forkynder verdensforsagelse og dommedag, ringeagter kvinden og forbander det seksuelle begær, kræver uforsonlig strid imellem venner og familie og dog forbyder vreden samt nedkalder helvedspinsler over den, der ikke deler det kristne livssyn, mens evig lyksalighed forjættes et udvalgt fåtal af frelste. Citaterne herom er legio, men kirken skjuler det behændigt, fordi et sådant budskab intet som helst siger moderne mennesker - og det er jo dem, der skal betale gildet.
Et enkelt eksempel kan tjene som illustration: For nylig afviste biskopperne et vielsesritual til de homoseksuelle med den undskyldning, at "det vil splitte kirken". Ingen turde stå frem og sige, at kirkens eget bekendelsesgrundlag kræver dødsdom over homoseksuelle!
Det Nye Testamente forbander utvetydigt homoseksualitet i Paulus' brev til romerne, kapitel 1, vers 27, hvor det denne gang om de "skamløse" homoseksuelle mænd hedder: "Mænd øvede skamløshed med mænd og pådrog sig den velfortjente løn for deres forvildelse"! Homoseksualiteten sidestilles her med "ondskab" og "mordlyst", og homoseksuelle med "gudshadere" og "voldsmænd", og straffen falder i vers 31: "De kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden."!
Blot ét eksempel på det Nye Testamentes antihumanisme, som kirkens præsteskab i almindelighed og biskopperne i særdeleshed gør alt for at skjule - for det kunne jo hænde, at milliardindtægterne svandt en smule ind, hvis dagsordenen blev alt for tydelig.
Den nytestamentlige kristendoms såkaldte næstekærlighed er alt andet end humanistisk. 'Kærligheden' til næsten, sågar til fjenden, frelser ikke næsten, men kun dig selv, ligesom det berømte "venden den anden kind til" naturligvis blot er en eufemisme for den ultimative hævn, der venter fjenden, når han i al evighed skal lide i uudslukkelig helvedsild. Det er således heller ikke spor paradoksalt, når Paulus istemmer: "Men 'dersom din fjende sulter, så giv ham at spise; dersom han tørster, så giv ham at drikke; thi når du gør det, sanker du gloende kul på hans hoved.'" (Rom. 12, 20).
Kirkens antihumanisme ser naturligvis noget anderledes ud. Den søger jo at omfortolke det Nye Testamente til moderne former. Men er dét muligt, endsige reelt?
Hvordan skulle Paulus' dødsdom over homoseksuelle egentlig udtrykkes anderledes end i det Nye Testamente? Hvordan skulle fremstillingen af kvinden som "en svagere skabning" egentlig udtrykkes anderledes end i det Nye Testamente? Hvordan skulle den nytestamentlige dommedag og verdensforsagelse udtrykkes anderledes end i det Nye Testamente?

Kvinderne
Hvorledes ville man f.eks. omfortolke følgende skriftsted, så kvindeundertrykkelsen forsvandt: "Kvinderne bør i stilhed tage mod belæring og underordne sig i alle måder ..." (1. Tim. 2, 11)?
Uanset hvilken omfortolkning - intolerancen, ringeagtelsen for kvinden, dødsdommen over f.eks. homoseksuelle og dommedagslængslen forsvinder jo heller ikke fra kirkens fundament, så længe folkekirken fortsat insisterer på at have skriftet som bekendelsesgrundlag!
I stedet går den stille med dørene. Den holder kæft og løfter ret beset ikke en finger for de udhængte minoriteters skyld - men deri er den nu ikke hyklerisk, deri er den såmænd bare kristen. Den eneste grund til, at den kristne skal bekymre sig om verden, er, at denne bekymring i den nytestamentlige selvforståelse hjælper ham til at forsage og forlade verden.
Pia Kjærsgaards kristne antihumanisme afviger så atter en smule fra de to ovenstående, idet hun bestemt ikke er verdensforsagende, kun menneskeforsagende - i hvert fald betræffende etniske minoriteter og andre udstødte! Men hun værner naturligvis om de "danske" værdier, pointerer hun - kirke og kristendom ...
Alternativet til højredrejningen og intolerancen er altså ikke kristendommen og ikke kirken, men humanismen, for hvilken mennesket er i centrum på det enkelte menneskes egne præmisser. Derfor konkluderer vi også i Faklen:
"I sidste ende kommer vi ikke uden om, at valget mellem humanistisk tolerance og kirkens nytestamentlige kristendom er et utvetydigt enten eller!" (nr. 6).
Men måske dét er for politisk for journalistikken i Information? Jeg håber det ikke, for så er der ikke meget håb at hente i nogen del af pressen længere.
Pudsigt var det imidlertid, at Information i sin leder den 30. december eftersøgte mere "girl power", eller som det formuleredes: "Girl power er at tro på sig selv og turde tage kampen, hvor den står. Det er mange kvinder med på, bare kampen ikke - tilsyneladende - foregår i en politisk arena."
Vel. Den 24. december erobrede syv kvinder fra Faklen den tv-transmitterede julegudstjeneste med et entydigt politisk angreb på højredrejningen.
Hvor mange linjer brugte avisen på at dække aktionen journalistisk? Nul.
(Fork. af red.)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu