Læsetid: 7 min.

Bedre sammenhæng -større gennemsigtighed

10. januar 1998

Formanden for filminstituttets bestyrelse løfter sløret for nogle af instituttets planer

DANSK FILM
Film er hot pressestof og godt nok med det, for det afspejler, at film er en af dette århund-redes centrale kunstarter og af langt større betydning for vores kultur, end de meget små offentlige midler til film-området afspejler. Men bagsiden af denne offentlige interesse for film, og alt hvad der rører sig i filmmiljøet er også, at pressen føler sig foranlediget til at gå efter historier og sommetider skyde gråspurve med kanoner.
Det gjaldt i høj grad for Politikens opreklamerede, 'dybdeborende' journalistiske serie om påståede millionsvindlerier i Zentropa, hvor også Det Danske Filminstitut kom i skudlinjen - en sag som imidlertid viste sig ikke at bygge på mange facts.
Og her omkring nytår synes så åbenbart også Information, at det var på tide at prøve sig lidt i kioskbasker-genren - en rolle der bestemt ikke klæder et hæderligt og normalt meget vederhæftigt organ, som også er kendt for sin normalt solide dækning af filmstoffet.
På forsiden af avisen den 3. januar meddeler overskriften, at der er "Ballade om toppost i Filmhuset". Det handler ikke, som man skulle tro, om at udpegningen af husets nye administrationschef møder modstand. Nej, artiklen hænger på basis af rygter og med navns nævnelse en anden person ud, som avisen mener at vide, var kandidat til stillingen. Siden hvornår er det blevet god presseetik på Information at forfølge personsager på forsiden af avisen?

Stærk ledelse
I samme forsideartikel peger man også på, at der skulle være stærk intern uro over, at den nye direktør for filminstituttet, Henning Camre, som tiltrådte pr. 1. januar 1998, har spillet ud med et ønske om en stærk fælles ledelse.
Der fortsættes med en hel temaside i samme dags avis om 'rygternes hus', hvor det sådan mellem linjerne eller direkte antydes, at en ny stærk ledelse er ved at rydde al modstand af vejen for at centralisere og skabe en ny enhedsorganisation. Det antydes også, at dette nærmest er på tværs af intentionerne bag den nye filmlov, og at alt dette får "medarbejderne til at dukke hovederne af frygt for at miste deres stillinger".
Linjen følges op af Kristen Bjørnkjærs bagsideleder den 5. januar 1998, "Camres filmpolitik", hvor temaet magt og centralisering også går igen og stilles op overfor nødvendigheden af pluralitet, og hvor Bjørnkjær spørger, hvorfor man skal lave noget om, når det nu angiveligt går så godt for dansk film?
Også Morten Piil bærer ved til den samme brand i sin klumme den 6. januar 1998 om "Den store forskel", hvor han især er ude efter den netop nyudpegede områdedirektør for spillefilm, Thomas Stenderup, og spørger sig selv om en stærkere integration af de forskellige dele af Det Danske Filminstitut nu skal betyde, at alt bliver et fedt og forskellen mellem spillefilm og dokumentarfilm ophæves?

Netop nu
Det er lidt besynderligt, Information har fundet det betimeligt netop nu at gå ud med en række artikler om udviklingen på Det Danske Film-institut. Som også anført i artiklerne ved bladet, at den nye direktion først lige er kommet til, og at bestyrelsen og direktionen planlægger at fremlægge deres ideer om den nye organisation og en handlingsplan for de kommende år i løbet af januar-februar.
Der var altså alle gode grunde til at vente lidt og ikke blot basere sine artikler på rygter og spredte udsagn. Resultatet er i hvert fald, at halve sandheder og misforståelser fylder godt i artiklerne, og at det er meget svært at genkende den faktiske situation i huset.
Lad mig derfor minde om, at det ifølge den nye filmlov er instituttets bestyrelse, der ansætter direktionen og definerer dens kompetencer, og som ansætter konsulenterne og udformer de overordnede retningslinjer for den danske filmkulturs støttepolitik.
Det er altså ikke sådan, at enkeltpersoner kan gå ind og på magtfuld vis dominere hele filminstituttet. Det foregår faktisk i en dialog mellem bestyrelse og direktion og mellem ledelsen og medarbejderne, og det foregår også via bl.a. instituttets forskellige råd og kontaktudvalget (som repræsenterer en videre brugerkreds og ikke medarbejderne som Information fejlagtigt skriver) og i videre forstand med den filmbranche som instituttet støtter og samarbejder med.
Situationen indtil den 1. januar 1998 har været den, at der kun har været en midlertidig og konstitueret daglig ledelse. Bestyrelsen har derfor siden sin tiltrædelse i maj 1997 skullet arbejde på tre fronter: en ny direktion skulle defineres og ansættes, i sammenhæng hermed skulle de første ideer til den fremtidige struktur udformes, og endelig skulle der formuleres en overordnet vision og målsætning for instituttet, der kunne munde ud i en konkret, fler-årig handlingsplan.
Det er en proces, der tager tid, og som ikke er let at gennemføre, når den nye daglige ledelse ikke er på plads. Det er den næsten nu (minus den sidste områdedirektør), og det gør det betydeligt nemmere for ledelsen at spille klart ud i de kommende faser.

Bestyrelsens udspil
Men faktisk udsendte bestyrelsen allerede den 29. oktober 1997 et første udkast til hele huset og til alle rådene og kontaktudvalget med en skitse til og en plan for drøftelsen af vision, organisation og handlingsplan.
Udspillet er generelt blevet modtaget overordentlig positivt på alle niveauer i huset. Og til den frist bestyrelsen havde sat for tilbagemeldinger i begyndelsen af december, har bestyrelsen modtaget en lang række yderst konstruktive og positive indspil til den videre drøftelse og udformning af instituttets fremtidige struktur og handlingsplan.
Det er bl.a. disse bidrag fra husets forskellige afdelinger og medarbejdere og råd, som danner baggrund for det videre arbejde i ledelsen. Planen er derefter, at bestyrelse og direktion vil komme med et udspil, som skal danne basis for den fremtidige udvikling i dialog med huset og branchen.
Det er altså svært for mig som bestyrelsesformand at genkende det billede, der gives af situationen og den igangværende udviklingsproces i filmhuset i Informations artikler. Der er faktisk en frugtbar udviklingsproces og dialog igang, og selvom alle udviklings- og ændringsprocesser kan skabe uro og frygt, så er det ikke mit indtryk, at dette er den fremherskende følelse i huset eller miljøet. Jeg tror snarere, man kan beskrive det som en spændt forventning og længsel efter, at der endelig sker noget.
Hvad dette noget er, kan jeg selvsagt ikke beskrive i detaljer her, for vi er midt i en proces og dialog om det. Men det er da indlysende, at vi på baggrund af den rent fysiske sammenflytning i et fælles hus, hvor de gamle institutioner i dag stort set stadig befinder sig i hver sin traditionelle kultur, nu går efter en større reel integration og efter skabelsen af en slagkraftig og mere offensiv institution med en fælles identitet og vision.
Det er der sandelig behov for i en situation, hvor det globale mediebillede eksploderer omkring os, og nye teknologier og formidlingsformer banker på døren.
Derfor agter vi at bringe museet og publikumsaktiviteterne under samme overordnede ledelse: en aktiv bevaringsindsats og moderne og udadvendt formidlingindsats af filmkulturen og filmhistorien hænger sammen.
Derfor vil vi rykke den gamle dokumentarfilms-afdeling og spillefilms-afdeling tættere sammen (både fysisk og åndeligt) og sammenhængende se på vores filmpolitik fra udvikling over produktion til distribution og formidling.
Derfor vil vi i forlængelse af dette tage nye områder op: f.eks. multimedier og en øget indsats for børnene og de unge. Vi vil med andre ord give den traditionelle danske filmkultur og dens institutioner og ordninger et tiltrængt eftersyn, fordi den traditionelle filmpolitik - selv om den indtil videre på en række områder har været en succes - næppe vil kunne fortsætte med at være en succes i det næste årtusinde, hvor mange internationale udfordringer venter.
Men fordi vi foretager en større integration og dermed går efter en mere fælles identitet og større synergi mellem de forskellige dele af huset, så betyder det jo ikke en centralisering i dette ords negative forstand eller en ophævelse af forskelle mellem forskellige typer af støtteopgaver og film. Men det vil forhåbentlig gøre det nemmere at give de enkelte filmprojekter og andre opgaver en bedre og mere sammenhængende behandling fra det øjeblik de fødes, til de er ført ud i livet, og det vil gøre det lettere at etablere samarbejde på tværs af de opdelinger som hidtil har været større eller mindre barrierer.
Det vil ikke fjerne pluraliteten og det, man har kaldt de mange døre i dansk støttepolitik, men det vil give en bedre sammenhæng i den filmpolitik, der føres, og en større gennemsigtighed for de brugere som huset er til for.
Bestyrelsen for Det Danske Filminstitut er bestemt ikke via den nye lov blot sat til at være vicevært og administrator af de gamle institutioners uforandrede indflytning i et nyt filmhus. Og den nye direktør Henning Camre er ikke ansat af bestyrelsen til at være en tilbagelænet, neutral administrator, som Bjørnkjærs leder antyder, at det burde være eller var tænkt.
Vi føler, at vi tager vores opgave alvorligt og er ved at finde den vision for et nyt samlet filminstitut, som det politisk forudsigelige slagsmål om loven, var lige ved at spænde ben for.
Vi vil derfor også meget snart på den nye institutions vegne stille krav om betydelige nye midler til dansk film, med en ny og styrket organisation i ryggen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu