Læsetid: 2 min.

Demokratisk eftersyn

Debat
9. januar 1998

Det er en misforståelse at tro, at lærerenes indflydelse er sikret gennem Universitetsloven

LOV & UNI
I årevis har managementfilosofi og fokusering på stærke ledelser præget diskussionen af, hvordan uddannelsesystemet i Danmark skal styres.
Nu blæser der andre vinde.
I undervisningsministerens redegørelse om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet, som diskuteres i Folketinget den 14. januar, hedder det således: "det er nu påkrævet at minde om og videreudvikle uddannelsessystemets rolle som en væsentlig bærer af den demokratiske kultur".
Ud fra denne grundopfattelse har undervisningsministeren fremlagt en række konkrete forslag, som skal give de studerende større indflydelse. Der tales endog om ændringer i Universitetsloven.
Det er glædeligt, at undervisningsministeren nu vil tage initiativ til at styrke de studerendes og elevernes indflydelse på uddannelsesinstitutionerne. Men der er grund til at minde undervisningsministeren om, at der er mindst lige så gode grunde til et "demokratisk eftersyn" med hensyn til lærernes indflydelse på deres arbejde og uddannelsesinstitutionernes udvikling. Her er det den generelle erfaring, at lærerne i de seneste år har mistet indflydelse.
På seminarieområdet er det en af konklusionerne på den undersøgelse, som Danmarks Pædagogiske Institut gennemførte for Dansk Magisterforening af decentraliseringens konsekvenser i 1996.
På universitetsområdet førte gennemførelsen af universitetsloven i 1992 til en udhuling af de almindelige universitetslæreres indflydelse.
I dag er det som oftest ledelsesrepræsentanter (dekaner og institutledere), som har den afgørende indflydelse i konsistorium og fakultetsråd. Hertil kommer, at løst-ansatte undervisere på universiteterne er frataget enhver form for formel indflydelse i disse organer.

En misforståelse
Det er derfor en misfor-ståelse at tro, at lærernes indflydelse er sikret gennem Universitetsloven.
Det var man godt klar over i '92, men dengang henviste man til, at opbygningen af en fungerende SamarbejdsUdvalgsstruktur ville løse dette problem. Desværre er dette ikke sket.
I forbindelse med indførelsen af de nye lønsystemer på statens område er det blevet understreget (både fra Finansministeriet og de faglige organisationers side), at institutionens overordnede mål og den strategi, der skal anvendes for at nå dette mål, skal fastlægges i et samspil med medarbejderne.
Dette er en forudsætning for, at der kan opbygges et lønsystem, som er baseret på målopfyldelse og en sammenhæng mellem personalepolitik, kompetanceudvikling og lønpolitik.
Hvis det nye lønsystem skal blive en succes, forudsætter det bl.a., at personalepolitikken bliver en integreret del af institutionens overordnede mål og strategi. Institutionens personalepolitik skal være aftalt og nedskrevet. Den skal afspejle sig i det daglige som en indarbejdet praksis og være kendt og accepteret af ledelse og medarbejdere.
Det er nødvendigt at politikken på disse områder aftales mellem medarbejdere og ledelse. På den måde kan der tages de første skridt i retning af en demokratisering af ledelsen på arbejdspladserne.
Dansk Magisterforening vil gerne medvirke til, at dette kan ske i praksis - også på undervisningsområdet.
Vi forventer derfor, at undervisningsministeren frem-over vil inddrage medarbejdernes faglige organisationer i gennemførelsen af den nødvendige demokratisering af ledelsen af uddannelsesinstitutionerne.
Vi er parate til at indgå i en dialog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her