Læsetid: 4 min.

'Ellerup, 'Olte - et fransk EU-direktiv

26. januar 1998

Eller: Den aften Badel-Powell havde glemt at gøre dagens gode gerning

TALE OG HANDLING
En herre i Sæby har skrevet til rederiet og bedt det befordre hans brev. Det er altid morsomt at høre fra en læser, men brevet bragte mig i vildrede.
"Hr. kaptajn! Et er søkort at forstå, et andet skib at føre. De har måske forstand på begge dele, men både De og Deres hr. fætter er ude, hvor De ikke kan bunde, når det drejer sig om dyr af forskellig observans og vort forhold til disse.
Jeg husker udmærket Deres hr. fætters uheldige udtalelser om hunden. Jeg skal ikke træde i, hvis bedste ven den er, men jeg kender mange ensomme mennesker, der ikke ville se godt ud, hvis de ikke havde en firbenet bofælle.
I øvrigt vil jeg ikke komme ind på Deres kones holdning til katte, men skal blot minde om, at i omgang med højerestående dyr er etik på sin plads (Daniel 6;25).
De må gerne fortælle hende følgende om spejderbevægelsens grundlægger, sir Baden-Powell. Det er måske ikke et eksempel til slavisk efterfølgelse, men det viser, at stræber man i den rigtige retning, kan det aldrig gå helt galt.
Baden-Powell sad hjemme en sen aften. Et par minutter i midnat opdagede han, at han havde glemt at gøre dagens gode gerning. Han så sig om i stuen, og så tog han kanariefuglen og gav den til katten."

Marseilles
Byernes by. For en sømand er det Marseille. I det mindste hvis han var der i sin ungdom. Jeg mindes frivagten for mange år siden, da jeg med store øjne begav mig ud i byen for at nå det hele. Det nåede jeg ikke, men de fire timer efterlod et tindrende, solmættet indtryk. De franske postkort, jeg købte ved den lejlighed, var såmænd ret uskyldige.
På turen over fik vi hårdt vejr omtrent midtvejs. En halv snes sømil syd for Nice lå vi underdrejet et døgns tid. Aspiranten havde fået nok af Italien og pasta og hvidløg og var glad, da vi endelig kastede trosserne.
Hans gode humør gjorde ham usædvanlig meddelsom:
"I skulle se de nye S-tog! De har lysavis og talemaskine. Og ikke noget med at fløjte afgang, nej der lyder et halvvejs supersonisk pift, når dørene smækker sammen. Jeg fik lige sat mig, så kom talemaskinen: 'Dette er toget til illerød. Mellem ellerup og olte standser toget kun i Lyngby!' Babysprog!"
"Den maskine er måske programmeret i Frankrig," foreslog styrmanden.
"Ellerup, olte, joh, det lyder fransk." Hovmesteren slog genkendende med tungen. "Der er nok et eller andet EU-direktiv som siger, at den slags er franskmændenes gebet."
Styrmanden kiggede på skrømt i den tomme cigaretpakke på bordet, sendte maskinmesteren et opfordrende blik og fik sin cigaret. Da han havde fået ild, sagde han:

Plejehjemsassistenten
"Jeg kan ikke lide den historie med hende plejehjemsassistenten. Hvorfor skulle den slås så stort op, hvis der ikke rigtig er kød på den?"
Aspiranten følte at han var kommet ud af fokus og sagde ivrigt:
"Jamen, 22! Det skulle være Danmarks-historiens største. Det er de da nødt til at gøre noget ved."
Styrmanden åbnede munden, men kun for at lukke den igen. Maskinmesteren så på ham, derefter på aspiranten:
"Ja, det er en stor sag. Og en mærkelig sag. Eller en mærkelig situation, for selve historien, synes jeg, lyder usandsynlig. Der findes massemordere. Og der findes massemordere, der slet ikke er mordere."
"Hvadbehar," sagde jeg. "Stammer det fra en af dine krimier?"
"Næh, det gør det ikke. Det stammer fra virkeligheden."
Hovmesteren: "Er der andre, der er tørstige?"
Han kom tilbage med en flok pilsnere og stillede en foran maskinmesteren, idet han sagde:
"En morder, som ikke er morder alligevel. Tager du gas på os?"
"Nej, men kan I huske affæren med ubådene i den svenske skærgård?"
"Mon dieu!" udbrød hovmesteren, som havde fået opfrisket sit franske.
"Ok, vi lader dem ligge. Der er nogle hændelser, der egner sig til at påkalde opmærksomhed. Eller rettere, de er egnede til at få en storslået opsætning i aviserne og nu til dags også andre steder. Kongelig kærlighed, uforklarlige ubåde, mystiske mord. Somme tider indtræffer disse hændelser på belejlige tidspunkter."

Emnet
Jeg rømmede mig og spurgte, om det ikke var mere belejligt at vende tilbage til emnet. Han nikkede og fortsatte:
"Frankrig ligger der bag horisonten. En fordums stormagt med en ærefuld historie, tænk bare på revolutionen 1789. Fremtrædende kunstnere og filosoffer og videnskabsmænd. Og fremtrædende i fejl, tænk bare på Dreyfus."
Styrmanden: "Hold dig til sagen!"
"Det gør jeg skam også. Tiden efter første verdenskrig var en kaotisk tid. Den gamle orden stod tilsyneladende i fare for at bryde sammen. Europa var en overgang som en bombe, på nippet til at detonere. Men sprængstoffet fusede i stedet for at eksplodere. Revolution i Rusland, jo, men én svale gør ingen sommer. I Tyskland og Ungarn var der tilløb, men kræfterne bag krigen og splittelsen i arbejderklassen sørgede for, at de løb blodigt ud i sandet. Også i Danmark havde magthaverne fået færten og slog ned med hård hånd.
For Frankrig gik det skævt på anden vis. Især var det umuligt for Tyskland at betale den enorme krigsskadeserstatning, den franske regering havde stillet befolkningen i udsigt. Man havde virkelig brug for en hændelse, der egnede sig til en storslået opsætning, og man fandt også noget: en massemorder. Nå, jeg må ned og passe mit arbejde. I skal få resten en anden gang."
Havde han vendt sig i døren, ville han have mødt fire par øjne fulde af tvivl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu