Når bønder fylder deres kaffesække med personlige ejendele og flygter fra deres jordlodder, må der findes politiske løsninger
MEXICO
Det sydligste Mexico er igen skueplads for kampe mellem Zapatisterne, en venstreorienteret politisk bevægelse, og mere eller mindre regeringsdirigerede bevæbnede styrker. Den 22. dec. 1997 blev 45 indbyggere i en landsby mejet ned - hvoraf hovedparten var børn og kvinder - fordi de mistænktes for at sympatisere med og beskytte zapatisterne.
U-landsimporten har i mange år handlet med kaffe- og honningkooperativer i dette område, og følger med bekymring udviklingen.
Mexico er et af de nyindustrialiserede lande i Mellemamerika, som er rykket op i mellemindkomstgruppen. Derfor har U-landsimporten overvejelser om at stoppe samhandel med landet - vi handler helst med fattige ulande.
Imidlertid er det sydlige Mexico fortsat meget fattigt og har ikke i samme grad nydt godt af udviklingen i landets infrastruktur og de folk, som U-landsimporten handler med, har stadig ikke opnået almindelige velfærdsgoder som skoler, sundhedsklinikker, m.m., og det ser desværre ikke ud til at regeringen bekymrer sig om små bondefamilier eller jordløse daglejere.
Jordreformen blev aldrig rigtigt gennemført i Chiapas, godsejerne sidder stadig på den bedste jord. Chiapas-delstaten støder op til Guatemala, hvorfra der kommer en del flygtninge, og den huser Mexicos største andel indianere, op imod 40 pct.
Delstaten rummer Mexicos største regnskovsområde, Lacandona, hvor Zapatisterne skjuler sig for militæret. Ifølge Politiken er 40.000 soldater p.t. placeret i delstaten.
Udenom mellemhandlere
Fattige kaffebønder slog sig i 1983 sammen for at komme udenom mellemhandlerne (kaldet coyotes, dvs. ulve) og de formulerede parolen Trade not aid til europæiske bistandsarbejdere, hvilket blev startskuddet til Max Havelaar.
Kooperativet UCIRI er fair trades og U-landsimportens største succeshistorie. Det er organiseret som en andelsforening (ét medlem/familieoverhoved - en stemme) og de fælles opgaver går på skift.
Kooperativet har købt lastbiler, etableret planteskoler, og hjulpet ISMAM-kooperativet igang i det område i Chiapas, hvorfra 5.000 mennesker nu er flygtet. Både UCIRI (3.000 medlemmer) og ISMAM (1.500 medlemmer) dyrker økologisk kaffe til bl.a. U-landsimporten efter specifikke kafferegler formuleret af IFOAM, den internationale økologiske bevægelse, og UCIRI har lavet risteri og pulverkaffefabrik.
Seneste initiativ fra UCIRI er etablering af en økologisk certificeringsorganisation, kaldet Ecomex, som U-landsimporten har støttet med 70.000 kr. Ved at lave et lokal/regional kontrolorgan kan kooperativerne spare mange penge, som p.t. ellers går til et tysk og et amerikansk firma, som flyver højtlønnede agronomer frem og tilbage.
Honning
Lacandona-regnskoven er truet af befolkningstilvækst og stigende kvægdrift. Indsamling og salg af honning sætter derimod en værdi på regnskoven, som den er. U-landsimporten har derfor vejet den lange transport op mod ønsket om at bevare regnskoven og har solgt urskovshonning de sidste 10 år.
U-landsimportens idegrundlag er at hjælpe ulande og fattige producentgrupper ud af fattigdommen ved at betale en fair pris for deres produkter, hjælpe til økologisk omstilling og markedsføring. Det er imidlertid ikke altid nok. Ofte har folk slet ikke noget at sælge og rene bistands- og nødhjælpsprojekter er nødvendige. Det lader vi Danida og NGO'erne om.
Men i dette tilfælde er problemet terror, trusler og massive overgreb på menneskerettighederne i en fattig delstat med selvorganisering og gryende oprør.
Når folk fylder kaffesække op med få personlige ejendele og flygter fra jordlodder, som skal give dem føden og pengeindkomst ved salg af kaffe og honning, så kommer fair trade (bæredygtig handel) til kort. Her må vi søge politiske løsninger. Vi er lutter øren!?
(Forkortet af red.)
