Læsetid: 4 min.

De fattiges oprør?

7. januar 1998

Af RAYMOND VAN ERMEN Generaldirektør European Partners for the Environment Bruxelles

De mest indflydelsesrige mennesker på Jorden er ikke længere politikere, men Bill Gates og Ted Turner, hvis projekter aldrig har været underkastet
et folkeligt valg

EUROPAS FORFATNING
HVILKE begivenheder var de vigtigste for EU i 1997?
Det var ikke vedtagelsen af Amsterdam-traktaten, men beslutningen om at indlede forhandlinger om udvidelsen mod øst, selv om en udvidet Union formentlig ikke kan fungere tilfredsstillende uden traktatændringer.
Man kunne også nævne, at indførelsen af den fælles mønt, euroen, som blev besluttet i Maastricht i 1992, blev gjort uigenkaldelig.
Og så opstod der et fænomen, som tager til i omfang: De 50 millioner fattige i Unionen kræver et liv i værdighed og organiserer sig på europæisk plan. Vi så det i sommer med de arbejdsløses march mod Amsterdam, da traktaten blev forhandlet færdig, og vi ser det i øjeblikket i Frankrig med uroligheder i forstæderne og aktioner som f.eks. besættelse af luksusrestauranter.
Et gammelt republikansk princip begynder at hjemsøge de europæiske beslutningstagere: "Borgerne foretrækker uorden frem for uretfærdighed".
Hvem er det, der har "magten" i dag? Af de 200 største økonomier i verden, er mere end halvdelen ikke lande, men firmaer. Ligesom de store banker i det 19. århundrede kunne diktere loven i mange lande, har private fonde på finansmarkedet det nu i deres magt at afgøre landes - og i et vist omfang hele verdens - økonomiske skæbne.

DE MEST indflydelsesrige mennesker på Jorden er ikke længere politikere, men Bill Gates og Ted Turner, hvis projekter aldrig har været underkastet et folkeligt valg. De demokratiske spilleregler gælder ikke for dem; de står over demokratiet. Den højeste magt er blevet den økonomiske, den næsthøjeste er mediemagten.
Og når man besidder disse to former for magt, er det kun en formssag også at bemægtige sig den politiske magt.
Ignacio Ramonet, chefredaktør for Le Monde Diplomatique, skriver i et aktuelt essay, at vi har bevæget os fra marxismens og nazismens totalitære systemer til en ny form for totalitarisme - de "globatære regimer", som har erstattet "fremskridtsideologien" med "kommunikationsstøj". Menneskene er blevet delt op i to klasser: de, der kan betale, og de, der ikke kan. Velfærden er kun for de betalingsdygtige, og vi er ved at udvikle et demokrati, som nogle anser for at være et bedrag, fordi det kun tjener et mindretals interesser.
Og i hjertet af dette system finder vi finansmarkederne, hvis grundlæggende videnskab er - kaosteorien.
Dramaet i dag består i, at de kræfter i det europæiske civile samfund, der gerne vil genindføre politikken, ikke har tillid til politikererne. De fleste europæiske partier - til venstre og højre i skøn forening - har i deres øjne svigtet borgerne.

BORGERNE FØLER sig konfronteret med en alliance mellem en del af den private sektor og den politiske elite, som har til formål lidt efter lidt at afvikle de demokratiske landvindinger, opsige den sociale kontrakt og under dække af konkurrencehensyn organisere en tilbagevenden til en primitiv kapitalisme, hvor alt er tilladt.
Jeg er ikke ude på at "dæmonisere" den private sektor. Det er vigtigt at konstatere tre ting:
*Hvis den reelle magt ligger hos finansmarkederne og især amerikanske og japanske pensionsfonde, så tilhører den jo faktisk de mennesker, der har skudt penge i dem - mænd og kvinder som De og jeg, der ville blive forfærdede, hvis man anklagede dem for indirekte at være årsag til mange af ulykkerne. Derfor er det afgørende at finde tilbage til en eller anden form for etik.
*De multinationale selskaber, der opererer uden for informations- eller genteknologien, har mistet indflydelse.
*Og endelig har truslen om et oprør fået en del af det internationale erhvervsliv til - f.eks. på det økonomiske topmøde i Davos sidste år - at advare mod killer capitalism og fremhæve behovet for at tage sociale hensyn.

HVORDAN VIL det europæiske civile samfund reagere? Hvordan kan man styre globaliseringen hen imod en bæredygtig udvikling? Vi må arbejde på at genoprette den sociale samhørighed om et europæisk socialt projekt, baseret på et stærkt demokrati.
EU kan spille en afgørende rolle i den globale styrkeprøve. Og her kommer den danske folkeafstemning om Amsterdam-traktaten ind i billedet. Det vigtigste er at finde frem til, hvilke ændringer der skal foretages i traktaten inden udvidelsen, og især hvordan de skal gennemføres. Det er debatten om en europæisk forfatning, der er blevet åbnet.
Kampen om Europa er indledt, og andre venter på det "særlige danske bidrag". Tænk, hvis Europas folk kunne organisere sig og påtvinge deres valgte repræsentanter en "europæisk social kontrakt", som definerer indholdet af det europæiske borgerskab For danskerne ville det betyde et europæisk borgerskab ved siden af det danske.
Jeg håber, at danskerne via folkeafstemningen vil yde deres bidrag til opbygningen af et Folkenes Europa med mennesket i centrum. Det er mit nytårsønske.

Oversat af Birgit Ibsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu